Læs her: l Dagbog 2003 l Dagbog 2004 l Dagbog 2005 l Dagbog 2006 l Dagbog 2007 l Dagbog 2008 l Dagbog 2009 l Dagbog 2011 l
	"Det er aldrig en skam at fravælge en hund som avlsdyr, men det er altid en skam at lukke øjnene for, hvad man avler på.!!"
31.12.2010	Så er vi i gang med årets sidste opdatering. Det er rigtig rart efter 2 år i træk ikke at skulle slutte dagbogen af med at fortælle om en mistet højt elsket hund. For os har det generelt været et fantastisk år på hundefronten. Vi fik vores vidunderlige T kuld og vi havde en forrygende udstilling med et fantastisk resultat på den Franske Klubmatch hvor Thilda jo som bekendt blev 3. bedste baby tæve. Ziljah venter vores N kuld som ser dagens lys omkring d. 20. januar, og vi glæder os ubeskriveligt meget. Gamle venskaber består, nogen er genopstået, nogen er gået tabt, mens nye er opstået. Vi ser frem til et nyt år med nye tiltag for vores race, nye kræfter er måske på vej, og til et år med masser af hygge rundt omkring på udstillingerne m.m. Vi glæder os til at tilbringe en masse tid med Jer "hunde"venner, og ikke mindst til at nyde vores helt fantastiske hundebasser. Vi vil slutte af med at ønske jer alle trofaste læsere et rigtig godt og lykkebringende nytår, og en helt speciel nytårshilsen vil vi gerne give til vores fantastiske vidunderlige hvalpekøbere, både I der har en af vores unger, og I der snart skal have. Må I alle komme godt ind i 2011, pas godt på Jer selv, hinanden og ikke mindst jeres 4 benede venner. Vi ses igen i det nye år :o)
24.12.2010	Ziljah var til hendes sidste scanning i mandags, og alt ser bare så fint og flot ud derinde i mavsen. Vi kunne med sikkerhed se 6 store babyer, men som Birgitte sagde, så mente hun også der var 8, for det var svært at se dem alle, der var mange. Ziljah er allerede begyndt at lægge sig godt ud nu, og hun bare sover og sover, og putter og putter sig så tæt hun kan komme på os så tit hun kan. Vi holder i år jul hjemme sammen med hundene og min mor, det bliver enormt hyggeligt, og endelig har vi fået denne smukke hvide jul vi alle i så mange år har gået og sukket efter :) Vi vil gerne ønske Jer alle sammen derude en rigtig glædelig jul. Vi håber I får en super skøn aften med dem I holder af, og så selvfølgelig masser af dejlig mad og gode gaver <3

19.12.2010	I dag er det 1 år siden vi mistede vores højt elskede Thaliyah pige. Hun er stadig savnet hver eneste dag, og snakken falder ofte på hende. Hun var en super skøn hund vi desværre ikke var så heldige at få en hvalp efter, som vi kunne have nydt hendes pragtfulde sind og ynde igennem. Hun er her dog stadig på en måde i urnen med hendes aske der sammen med Meeko's står så smuk på vores reol, og så de smukke perler jeg har fået lavet med noget af hendes aske. Uanset, så er hun altid i vores hjerter, og tanker. Ziljah er godt nok plaget af hendes drægtighed, men heldigvis kun i form af et ekstremt søvn behov. Hold da helt op hvor hun sover den lille pige. Hun sidder sågar op og sover indimellem. Hun er en rigtig putterøv, og hvis hun fik lov, så ville hun ligge på skødet af os hele tiden. Jeg synes vi nu begynder at kunne se tydelige tegn på at der er små lækre røde bamser på vej. Ihhh hvor jeg bare glæder mig. Tænk, om 14 dage skal vi til at have styr på fødekassen igen så den kan komme ind på plads. Helt vildt som tiden går. Ziljah skal til Birgitte i morgen til en sidste scanning, og det bliver rigtig spændene hvad vi kan se. Vi har en afsindig efterspørgsel på hvalpene, bl.a. har vi fået en opringning fra en opdrætter i Indien, mail fra New Jersey og en opdrætter fra Frankrig, men nu må vi se, dels hvad der kommer, men jeg skal også lige se om jeg kan forene mig med at sende de små pus så langt væk som til Indien. Vi har egentlig slet ikke den store lyst og interesse til/i at sælge vores hvalpe til hverken ind- eller udenlandske storopdrættere. Vi opdrætter ikke hvalpe for at de skal stå i en løbegård hele deres liv, og nærmest kun tages frem og støves af når de skal på udstilling, eller bruges i avl. Vi har det meget bedre med at de kommer ud og bor hos folk der har hundene som vi selv har, men det er der jo heldigvis også mange andre opdrættere der også har rundt omkring i verden. Men det er i hvert fald et krav fra os.    I fredags skrev Maria (Thacia's) "mor" og spurgte om jeg ville med ud og gå en tur med hundene. Dejligt spontant proppede jeg Thilda i bilen og satte kursen mod Roskilde hvor vi gik en dejlig lang tur med de 2 tøser. De var glade for at se hinanden, og de mødte rigtig mange hunde på vejen de fik hilst på. Vi gik langs fjorden, så de kunne være løse, og det var de hunde de mødte også. Tristan besluttede jeg blev hjemme, så Thilda kunne få en oplevelse på egne poter, det er jo ret så vigtigt. Næste gang lejligheden byder sig, så bliver det hans tur. Det var så skønt at se Thacia igen. Hun er så fin, og så har hun et pragtfuldt temperament. Hun vokser meget meget harmonisk, og så har hun sin mors slanke atletiske skikkelse. Ud over det, så nyder vi virkelig dette ufatteligt smukke vintervejr. Jeg bliver helt høj af det. Jeg synes det er så smukt smukt med det hvide tæppe der dækker træer og buske, og så de frostklarer dage og nætter. Selvom det er koldt og besværligt i trafikken, så kan man da ikke andet end synes det er en fryd for øjet, og endnu bedre hvis det holder frem til efter jul så vi får den hvide jul alle sukker efter....  Her til slut lige et par billeder af vovserne.
	Ziljah
	CaMeeko
	Isolde
	Tristan
	Thilda
	Emil (hvis nogen skulle være i tvivl;)
15.12.2010	Meget er sket siden sidste opdatering, og en af dem er at min computer er gået i blå skærm, så lige nu er vi ved at bygge en ny bærbar op til mig, men den mangler ram, så den er så langsom at det er til at blive sindsyg over. Heldigvis reddede Axel alle mine billeder og dokumenter m.m. fra den gamle, og det var det vigtigste. For at gå tilbage til november, så var vi jo af sted på DKK's Internationale udstilling i Herning. Vi havde Tristan og Thilda med. De skulle ikke udstille, for det var de ikke gamle nok til, men det gav dem en ordentlig én på opleveren. Vi havde en kanon hyggelig udstillings weekend, på nær lige udover en lille episode om lørdagen, men den vil jeg vende tilbage til i det nye år. Lørdag aften var vi samlet en masse skønne mennesker hos Asbjørn og Jeannette til total lækker mad og hygge ud over alle grænser. Flere af os boede også hos dem, og det bare helt suverænt. Tusind tak for den gæstfrihed. Om søndagen skulle Ole Stavnskjær dømme DDB'erne, og han er helt klart én af mine danske favoritdommere. Han er super dygtig på racen, og han ved hvad han vil have, og hvordan DDB'en skal se ud. Bl.a. sagde han til mig at det kunne jo ikke nytte noget at vi ikke holdt fokus på racens sundhed, dermed mente han bl.a. hundenes bevægelser, og så pointerede han også at det da ikke var bulldogs, derved nogen af hans, i nogens øjne, uretfærdige bedømmelser, men hånden på hjertet...manden har jo ret! DDB'erne var den sidste race i ringen, så da han var færdig spurgte jeg om han ville tage et kig på Tristan og Thilda. Det ville han gerne, og han var i særdeleshed vældig begejstret og imponeret over Thilda, men de fik begge meget meget flotte ord med på vejen, så vi var bare glade og stolte over vores yngel ;) Vel hjemme igen sent søndag aften, blev vi modtaget af de store vovser og lille Emil, og jeg tror godt jeg tør sige vi havde været savnet, også selvom de havde nydt min mor og mormors selskab hele weekenden. Tristan og Thilda var også glade for at være hjemme i flokken igen, men de var så flade at de hurtigt gik omkuld i hundekurven. Ziljah er blevet parret, men sikke dog et cirkus det endte med at blive. Vi fik jo sendt kølesæd op fra Balrog, dels fordi vi ikke havde lyst til at kører den lange vej med Ziljah i forhold til stress og sådan, Balrog parre ikke naturligt uanset hvad, og så også pga det økonomiske i sådan en tur. Ziljah var klar til parring lørdag d. 20.11., og sæden var klar. Desværre skulle den vise sig at være død, sten død. ØV mand... Hvorfor sæden døde vides ikke, men sædcellerne havde kølefejl, så enten er det sket under nedkølingen, eller under transporten. Så nu stod vi så der med en flad fornemmelse og 500 EURO fattigere som vi ligeså godt kunne have tørret os i r.... med. Nå, men nu var gode råd jo altså dyre, for hvad gjorde vi nu. Som Birgitte sagde, I har 3 muligheder, enten så kører i til Frankrig med hende nu, finder en anden hanhund, eller satser på at hun stadig er modtagelig tirsdag morgen hvor en ny portion sæd ville kunne ankomme. Hmm, vi konferede lige lidt med hinanden, og blev enige om at jeg (Marie) kørte af sted til Frankrig med Ziljah. Séverine blev kontaktet, og Asbjørn blev sat i stævne, så kl. 4 søndag morgen satte vi kursen fra Danmark mod Frankrig. Asbjørn og jeg havde en super tur, men den var lidt hård ved Ziljah. Hun tissede ikke i 26 timer, så jeg var ved at gå ud af mit gode skind. Først da vi mandag formiddag efter tjek ud fra hotellet kørte en tur til Normandiets smukke kyst kom Ziljah pigen både af med stort og småt, og hendes "mor" var jublende lykkelig. Asbjørn har taget de fedeste billeder af tøsen på stranden, men de må desværre lade vente på sig eftersom jeg først skal have ordentlig gang i den her computer. Vi var hjemme igen tirsdag aften, godt trætte, og nu var der bare tilbage at vente og se om turen trods alle odds ville bærer frugt. Ziljah blev scannet første gang forrige mandag, men der var ingen fostre at se, men det var nu også mest for at se om livmoderen og alt andet så ud som det skulle, og det gjorde det. Vi fik foretaget en ny til scanning i mandags, og til vores store glæde og jubel kunne vi se små bitte fostre i Ziljah's livmoder. Vi er super super lykkelige, og kan næsten ikke vente. Ziljah er sat til at skulle føde d. 20. januar, og det er jo faktisk lige om lidt. Hun skal scannes en sidste gang på mandag, og det glæder vi os til. Det er så spændende at se hvordan de udvikler sig derinde i maven. Ellers går det godt her. Vi nyder det smukke kolde vintervejr i fulde drag. Det giver rene hundepoter og hestehove døgnet rundt, og det er noget vi synes er fedt :) Tristan og Thilda er blevet store, de vejer henholdsvis 40 og 35 kilo. Det er sjovt og se hvor forskelligt de vokser, Tristan skyder i vejret totalt uharmonisk, hvor Thilda tager det lidt mere stille og roligt, og vokser meget harmonisk. I søndags var de to banditter med til julearrangement på Mathilde's rideskole, og det var dælme noget de kunne bruge. De blev nusset og kælet næsten helt hårløse, og så fik de en kæmpe én på opleveren med alle de mennesker og store som små heste, julemænd og julekoner i udklædning m.m. Derefter var hele familien samlet hjemme hos min bror og svigerinde til julehygge, og der var Emil, Tristan og Thilda med. Min mor havde Mickey med (Emil's bror), og så var der mine bror's golden retriever og Cocker spaniel, så ud over et hav af børn var der også et hav af hunde. Det var 3 meget meget trætte vovser vi kom hjem med, fyldt op med en masse indtryk, dufte og legen med andre hunde. En herlig afslutning på en god weekend. Jeg har fået taget en million billeder af hundene der boltre sig i al den sne vi har haft, fra Herning udstillingen, fra Frankrig og fra julearrangementet samt julehyggen i søndags, men igen pga computeren må de desværre vente :( Det var lidt nyt herfra, håber I alle kan holde varmen derude :)
05.11.2010	Så fik vi vished for hvad Kennel Shadow of Oak v/ Klaus Kruckow og Merete Tækker havde stævnet os for. Vi kontaktede jo retten i onsdags, og bad dem sende os en kopi af selve stævningen. Den modtog vi går, læs den her. Her kan også læses den mailkorrespondance der var mellem Klaus og jeg da han begyndte på dette uforstående, og helt ubegribelige foretagende. Stævningen drejede sig, som vi havde en stærk formodning om, om Asterix, og det er efter vores mening et fuldstændig unødvendigt forsøg på chikane fra Klaus og Merete. Som I kan læse i stævningen går Klaus og Meretes krav ud på at vi skal tage Asterix retur til os, og overholde den aftale der blev indgået da Asterix var 8 uger gammel. Hvorfor de stiller dette krav, når nu Asterix var hos en familie der bare elskede ham over alt på jorden, anser jeg udelukkende som et usselt forsøg på at ramme os personligt, for det kan da umuligt være for Asterix' bedste. Historien kort er at vi bliver stævnet for at Asterix ikke længere bor hos os. Denne beslutning blev taget med deres velvidende og accept for flere år siden, og var en beslutning der blev taget til Asterix og Meeko's bedste. Det er os derfor en gåde hvorfor de nu, efter 2½ år føler trang til at stævne os for noget de har været bekendt med så længe, men som vi skrev i vores tidligere opdatering, er det blot endnu en reminder til alle om hvor grimt og nederdrægtigt et ellers nært venskab kan udvikle sig til, når meningsforskelle bliver for store. Vi vil gerne endnu engang gøre opmærksom på, at vi tager kraftig afstand fra handlingen. Ikke mindst fordi Klaus og Merete har været et nært vennepar, men også fordi, de i kraft af deres betroede poster i bestyrelsen og sundhedsudvalget af bordeauxklubben, ifølge vores mening, burde medvirke til øget samarbejde og sammenhold opdrættere imellem, og ikke som her, det stik modsatte. Vi håber inderligt ikke, at Klaus og Merete med deres virke i klubarbejdet, vil danne grundlag for denne form for etik og moral i fremtiden i Bordeauxklubben, men ej heller som i dette tilfælde privat, at udsætte andre for denne smagsløse opførsel. Vi håber, at vi hermed har set det sidste tilfælde af chikane fra Kennel Shadow of Oak, så vi kan bruge vores tid og kræfter på det som ligger os mest på sinde, nemlig at nyde vores skønne hunde, og at opdrætte nogle mentalt og fysisk sunde og racetypiske Dogue de Bordeaux. Vi anser hermed, fra vores synspunkt, sagen som afsluttet. Den lange historie omkring forløbet har vi skrevet herunder, konklusionen er så åbenlys at vi har udeladt den... Den 21. august 2007 blev lille Asterix født på Kennel Shadow of Oak, søn af min højt elskede Meeko, men den lille fyr skulle snart vise sig at have alle ods imod sig. Da den lille dreng var bare 8 uger mødte han sin skæbne hos hjertespecialisten. Hans SAS tal var højt (2,8 m/s), og beskeden var, at han ikke ville blive et år. Klaus ville derfor aflive ham. Da sundheden af racen ligger os meget på sinde, og at vi synes det var temmelig drastisk at aflive en 8 uger gammel hundehvalp når man jo faktisk ikke viste, og stadig ikke ved hvordan denne sygdom udvikler sig, besluttede vi at tilbyde at tage Asterix til os. Dette valgte vi naturligvis i samråd med den førende hjertespecialist på området, samtidig med at vi indgik et tæt samarbejde med hjertespecialisten som scannede Asterix hver anden måned i hans opvækst. Dette gjorde vi, da vi så kunne følge sygdommen på nærmeste hold i samarbejde med hjertespecialisten, og vi alle sammen kunne forhåbentlig blive lidt klogere på denne grimme sygdom, der kan forårsage at hunden pludselig falder om og dør. Det skal lige nævnes at hunden ikke selv mærker noget til sygdommen. Klaus og Merete indvilligede i dette, på betingelse af at Asterix boede hos os, hvilket stod beskrevet i købsaftalen. Desværre kan man jo ikke sikre sig mod uforudsete hændelser, og der skete jo desværre det at Meeko gik hen og blev alvorligt syg, så jeg valgte i samråd og med fuld accept fra Klaus og Merete at omplacere Asterix. Asterix var på det tidspunkt næsten et år gammel, fuld af sjov og ballade og så ikke ud til at være påvirket af den alvorlige sygdom som han var blevet diagnosticeret med, og de regelmæssige scanninger som hjertespecialisten havde foretaget viste da heller ingen forværring af sygdommen. Herunder skriver jeg lidt om den svære beslutning jeg var nød til at træffe: Dagbog d. 24. juni 2008 Jeg har med blødende hjerte måtte tage en afsindig svær beslutning omkring min "lille" vidunderlige Asterix. Jeg har taget den beslutning, at det var bedst for ham at flytte til en anden familie. Denne beslutning har jeg truffet udfra, at jeg synes Meeko oftere og oftere var alt for hård ved ham helt uden grund. Det var ikke fedt for Asterix, og det var ikke fedt for Meeko eller jeg. Jeg har hele tiden sagt, at ville det ikke gå optimalt mellem Meeko og Asterix, så måtte Asterix flytte, da jeg ikke ønskede at jeg skulle bruge min sidste tid sammen med Meeko på at skælde ham ud...og det uanset sygdom eller ej. Men jeg skal da lige love for, at beslutningen har været mere end svær at tage, men det hele blev dog lidt lettere da jeg ved hvor godt han får det. Han er kommet op og bo hos Chanel, datter efter Meeko og Thaliyah, og der vil han leve som en Konge med sin Dronning, og Cecilie og børnene forkæler ham allerede ud over alle grænser :o) De melder tilbage at det hele går over al forventning, og at han da bare er noget af det mest kærlige de nogensinde har mødt. Men det viste jeg jo godt. Asterix er en helt igennem vidunderlig hund - det skal der ikke herskes nogen tvivl, og jeg måtte endnu engang lade tårene løbe da de skulle til at kører, og da jeg så enden af bilen forsvinde ned af vejen :o( Han er så umådelig kærlig og omgængelig, og han har virkelig været der for 100% når jeg har ligget på sofaen og været ked... Derfor føler jeg også bare at jeg svigter ham totalt, og jer er så bange for, at han tror at jeg har ladet ham flytte fordi jeg ikke kunne li' ham o.s.v., men jeg ved jo godt inderst inde, at sådan tænker vores dejlige vovser jo slet ikke. Nogen gange har vi det nok med at tilægge dem mere end godt er. Uanset, så er Asterix mega glad i sit nye hjem, han stortrives, og han hans kærlighed bliver gengældt helt optimalt - det ved jeg. Så tak til dig Cecilie, for at stå klar til at tage imod min lille dreng med åbne arme. Kort tid efter Asterix flyttede kom Merete forbi til morgenmad og hygge, og skrev efterfølgende nedenstående søde besked i min gæstebog, som med al tydelighed viser at de siden dengang har været klar over at Asterix ikke har boet hos os. Der står ikke noget om Asterix, men man kan jo på dato'erne se at Merete har været hos os efter Asterix er flyttet. Det vågne øje vil også bide mærke i at Merete skriver at hun følger med på vores hjemmeside, så endnu en indikation af at Klaus og Merete hele tiden har været informeret om forløbet med Asterix og hele hans liv. Det har de naturligvis også været oplyst om telefonisk, og når vi sås. Vi har igennem de sidste 2 år været rigtig meget sammen med Klaus og Merete, både hos dem og os, så sent som da Asterix kom hjem igen, var de med ude og hilse på en familie der var interesseret i ham, og det var i maj i år!! Det kan jo derfor ikke komme bag på Klaus og Merete, at Asterix ikke bor her, så hvorfor de pludselig har følt trang til at stævne os for det, vil vi lade stå åben til jeres egen tolkning af disse mennesker…. July 10th 2008 12:18:47 PM What is your name? Merete What is the title of your website: www.shadow-of-oak.dk Please enter your comments? Hej Marie og vuffer Tak for morgenmad den anden dag. Det var rigtigt hyggeligt at se jer alle.... Der var efterhånden jo gået et stykke tid.... Jeg var jo især spændt på at se vores alle sammens Meeko dreng, for når man følger med på din hjemmeside er det jo ikke små ting han går igennem. Men jeg må sige at jeg blev overrasket, han ser super godt ud og har bestemt det samme gode humør han har tabt sig noget, men det gør ikke spor, han ser normal ud nu, Marie DVS så havde han jo nok rigeligt på sidebenene..... Det er et hyggeligt sted du har fundet, og det ses tydeligt at i alle stortrives i de nye omgivelser. Ha' det godt, men vi ses jo nok snart. Knus Majbøllebanden Når alt det så er sagt, så vil vi gerne sende Asterix en kærlig tanke. Han fortjente ikke hans skæbne, og han fortjener slet ikke dette efterspil. Må du sove sødt elskede dreng. Vi tænker på dig hver dag, du var en fantastisk hund, og vi vil aldrig glemme dig, og det ved vi din familie heller ikke vil… R.I.P. Nu vil vi kører i svømmehallen med vovserne, og så sætter vi senere kursen mod Herning hvor der venter en super hyggelig dobbeltudstilling med en masse søde og dejlige hundemennsker, og vi glæder os rigtig meget. God weekend til jer alle.
02.11.2010	Sikke en dejlig dag det har været i dag. Vi blev i sengen til næsten middag sammen med alle hundene der bare lå enten i sengen eller i deres kurve omkring sengen og snorkede højlydt. Regnen silede ned udenfor, så det var simpelthen bare for hyggeligt til at stå ud af fjerne. Men så er det jo godt man har sin bærbare, og ikke mindst en fridag ;) Da vi endelig var kommet ud fra de varme dyner, og der var kommet liv i hundene, spiste vi en lækker frokost, og så blev bilen ellers pakket med alle vovserne, og vi satte kursen først mod vores dyrlæge. Vi ville lige veje de 2 små. Tristan vejede 29,9 kg., og Thilda 24,5 kg. Jeg synes godt nok de to små banditter har lidt travlt, og så er de endda holdt slanke… Nu satte vi så kursen videre mod stranden, og selvom det var et trist vejr med støvregn og blæst, ja så er hundene jo ligeglade, så de nød helt vildt turen, og det gjorde vi også. Desværre var tusmørket faldet på, så billederne er ikke blevet gode. Hundene havde alle mulighed for at løbe fri, og det var en fryd for øjet at se dem boltre sig i sandet og vandet. Inden vi vendte næsen hjemad var det blevet de smås tur til at få én på opleveren, så vi satte bilen på Ølby station, for nu skulle vi ud og kører i tog. Elevatoren var Thilda ikke helt vild med, og det hjalp ikke at hun fik hendes lille pote i klemme i første tur, og det gjorde så ondt at hun nu er lidt halt :( Men vi tog turen i elevatoren forfra 6 gange, og så blev hun til sidst helt gode venner med den :) Toget tog de begge i stive poter, det kunne ikke kyse dem, så det var helt perfekt. Nu ligger de alle lunt og godt rundt omkring i deres bløde senge, fyldt godt op med en masse dufte og indtryk og trækker kæmpe store torsk i land. Det er så hyggeligt, og ilden i brændeovnen sætter bare prikken over i’et. Udstillingen i Herning nærmer sig med hastige skridt, og vi glæder os rigtig meget. Vi tager af sted på fredag eftermiddag, og følges sammen med Heidi, Michael og dejlige Ikaros. Vi skal alle sammen bo hos Jeannette og Asbjørn, så der er dømt total hygge. Lørdag aften står den på lækker middag med en del andre, og søndag vender vi så hjem igen. Vi skal ikke udstille, men tager af sted med Tristan og Thilda for at gi’ dem endnu én på opleveren, og bibeholde dem i udstillingsatmosfæren. Vi tager selvfølgelig også af sted for at tilbringe tiden sammen med en masse herlige hundevenner :) Royal Canin har i forbindelse med deres lancering af et nyt foderprodukt til ”moder og hvalpe” inviteret til Breeder Seminar, og det deltager vi naturligvis også i. Det er dyrlæge Jacob Lassen der skal fortælle om det nye fødsel og vækstprogram. Når nu vi er ved udstillinger, så er vi i fuld gang med at booke overnatninger i forbindelse med WDS og den Franske klubs udstilling til næste år. De ligger i samme weekend, så planen er at vi vil tage en uges ferie i uge 27, og nyde Paris hvor begge udstillinger afholdes. Vi skal selvfølgelig også til den franske klubmatch, der til næste år afholdes i Nord Frankrig, så der er ikke så langt, at kører ;) Jeg har sat 1 enkelt nyt link på linksiden, det er bestemt et kig værd :) Og nu til de nyheder som vi normal ikke gider kommentere i vores dagbog, men understående er medtaget for at advare alle om hvor hurtigt et venskab kan vende fra at være hyggeligt samvær, til at blive grimt og nederdrægtigt. Til vores store overraskelse lå der i vores postkasse i dag et brev fra retten i Roskilde indeholdende en stævning mod Axel Beckert fra Merete Tækker indehaveren af Kennel Shadow of Oak. Vi var meget overraskede, Merete og Klaus fra Kennel Shadow of Oak, var indtil for ganske nyligt et af vores næreste vennepar som vi kom meget sammen med, vi mødtes til hyggelige middage og nød hinandens selskab både i forbindelse med arbejde i Bordeauxklubben og privat. Vores venskab fik en brat afslutning da vi ved den seneste generalforsamling stillede forslag om at indføre flere avlsrestriktioner således at vi ”de seriøse opdrættere” kunne stå sammen om at opdrætte nogle mentalt sunde og racetypiske hunde. Vi regnede med at de selvfølgelig ville støtte op i kampen mod de uetiske opdrættere der kun avler for profittens skyld og ikke skænker racens sundhed og velbefindende en tanke, for i vores verden var Kennel Shadow of Oak jo også en del af ”de seriøse opdrætter”. Men nej, de var med til at nedstemme forslaget om den mentale del vi var kommet med, og det til vores store skuffelse og forbløffelse. Klaus og Merete har siden den dag, afbrudt enhver kontakt med os.  Ganske for nyligt kunne vi så læse på deres hjemmeside at 57% af de hoftefotograferede hvalpe fra deres B-kuld har Hofteledsdysplasi i svær grad iht. DKK’s  definition.  Vi mener at det er et resultat man som opdrætter bestemt ikke kan være tilfreds med, men deres holdning, her citeret fra deres hjemmeside er ”Vi er overordnet rigtig godt tilfreds med resultaterne på b-kuldet” viser med al tydelighed hvor langt vi som opdrættere er fra hinanden med vores syn på hundenes sundhed. Vi har ytret denne holdning mange gange og tænkte at det måske var derfor at de havde stævnet os, men i brevet fra retten kunne vi ikke læse nogen begrundelse på den tilsendte stævning. Vi blev endnu mere forbløffede da vi læste videre og så at der til retsmødet ingen indkaldte eller fremmødte var, samt at retsmødet var blevet afholdt. Men, til sidst i brevet kunne vi så læse, at den påstand som sagsøger havde fremsat ikke var egnet til behandling og at retten derfor havde afvist at behandle sagen. Vi var fuldstændig måbende efter at have læst brevet og det ikke mindst over at vores engang så nære venner, nu begyndte at sagsøge os for påstande som retten åbenbart finder for grundløse til at behandle. Vi agter naturligvis at ringe til retten i morgen for at få oplyst hvad den åbenbare grundløse påstand de har fremsat var, og selvfølgelig offentlig gøre den her. Vi offentliggøre selvfølgelig også sagsnummeret så enhver, der måtte have lyst, kan rekvirere en kopi af domsafsigelsen fra den offentlige retsbog. Kopi af brevet fra retten vi modtog, kan læses her   Vi er skuffede over det personlige angreb på os og vores kennel, men finder det desværre ikke overraskende da Klaus og Merete også er begyndt at gøre hvad de kan for at træde andre kenneler over tæerne, der ikke lige er inde i varmen hos dem. Senest er det lykkedes dem at forpurre en planlagt parring for en kennel kollega for at fremme deres egne interesser. Med tanke på hvor mange hundrede timers arbejde der kan ligge i at finde en god avlshund til ens næste parring, kan vi bestemt ikke bifalde en sådan handling/opførsel, det er noget af det mest uprofessionelle vi har oplevet. I kan læse mere om sagen her på den berørte kennels hjemmeside samt læse korrespondancen opdrætterne imellem www.kennel-zokana.dk/nyheder Vi synes det er forkasteligt og smagsløst at opfører sig sådan, og vi tager meget stærkt afstand fra sådanne mennesker. Der har altid været, desværre, ballade hundeejerne imellem i DDB verdenen, men man er før i tiden ”kun” gået efter bolden, men nu er det som om man i stedet går efter personen. Det er modbydeligt, og vi kan ikke sige for mange gange, at vi afskyer den form for opførsel! Når vi får besked fra retten om hvad Klaus og Merete’s stævning går ud på, så vil vi selvfølgelig opdaterer om det. Vi har en anelse, men nægter simpelthen at tro det kan være det. Men nu må vi se… Til slut til det det hele handler om, nemlig vores vidunderlige hunde - nyd her en række billeder fra vores sidste tur i svømmehallen
26.10.2010	Så er den ”friuge” snart ved at være overstået, det går altså bare alt alt for hurtigt. I onsdags havde Tristan og Thilda besøg af dyrlægen. De skulle have den sidste vaccine samt rabiesvaccine, og så lige et sundhedseftersyn. Dyrlægen var ikke blevet mindre begejstrede for dem siden sidst, han var ovenud tilfreds med de to små rødder. De er i fuld gang med at skifte deres tænder, så i øjeblikket er der dobbelt tandsæt enkelte steder. De får masser af rå ben, så vi kan hjælpe dem lidt på vej til at falde ud. De sagde ikke en dyt til nålene i nakken, men der er jo også masser af overskydende hud at stikke i ;) Weekenden har i den grad stået i hundenes tegn, og det ikke kun vores egne, men også andres. Fredag kom René og Maj-Britt, Asterix menneske mor og far. De tog turen fra Jylland, for vi skulle nemlig sammen et smut til Sverige og besøge Kennel Hjärtakulla der har et kuld fuldstændig fantastiske og helt uimodståelige hvalpe liggende. Det var en super super hyggelig tur, og Elisabeth og Jussi er skønne, meget gæstfrie mennesker, og alle deres hunde er ikke mindre skønne. Der blev nusset på hvalpe og voksne hunde i stor stil, og vi nød det alle sammen. René og Maj-Britt endte med at vælge en af de små drenge, så vi tager alle 4 turen derover igen om små 3 uger, og det glæder vi os til. René og Maj-Britt blev og overnattede, for vi kom temmelig sent hjem, men sådan går det jo ofte når man er i godt selskab. Lørdag morgen kom Christina og Mercedes forbi, det var meningen vi skulle til hvalpetræning, men vi havde taget fejl af tidspunktet, og andre planer for dagen gjorde at vi måtte blive hjemme. Ved middagstid fik vi besøg af 3 helt fantastisk familier der ville hilse på hundene, selvfølgelig med henblik på en hvalp fra vores kommende kuld. Stuen var stuvende fuld af børn og voksne, og hundene nød alle at være i centrum, blive nusset, klappet og kysset på i flere timer, og vi nød selskabet med alle de pragtfulde mennesker. Der blev snakket og hygget på kryds og tværs. Da alle atter var vendt hjem, tog vi ud og fik lidt at spise med René og Maj-Britt, inden de også vendte næsen tilbage til det mørke Jylland, og med kun et par timers søvn, var det vist blevet tid til en morfar, og det var hundene heldigvis helt enige i. Søndag ringede Trine og spurgte om jeg ville en tur med i hundeskoven. Det ville jeg mægtig gerne, så jeg fik pakket Emil, Tristan og Thilda i bilen, og aftalt med Anette, der også skulle med, at jeg hentede hende og de 2 små lækre franske tøser på vejen. Så kunne vi nemlig bruge tiden på at sludre på vej ud og hjem, samt sparer lidt på de dyre dråber diesel. Det var som altid en rigtig hyggelig tur, men én ting er dog sikkert og det er, at Emil ikke kommer med igen sammen med hvalpene før de er blevet selvstændige, for den lille gnom er en værre bandit. Han er ikke bleg for at lave et udfald mod de andre hunde hvis ikke lige det passer ham de kommer gående forbi der hvor vi sidder, og det er de 2 små, især Tristan, ikke sene til at hoppe med på, og det gider jeg simpelthen ikke. Så fremover, så kommer de små af sted alene, og engang imellem også hver for sig. Hjemme havde Axel hygget med de 3 store, de havde været ude og gå tur, og ellers hygget sig med ko-ører som Tina havde haft med til dem om lørdagen. Alle hunde var derfor dejligt trætte da jeg kom hjem, og det passede perfekt, for vi skulle hurtigt videre til Imran og Mette fra Kennel Libbrani hvor der ventede en lækker middag samt 10 mega lækre hvalpe der bare var så meget kysse-kramme-nusse klare, og det udnyttede jeg i stor stil. Nøj hvor var de smukke, 7 uger gamle, og bare så helt igennem uimodståelige. Godt at de alle har fået nye familier :) Det var en perfekt afslutning på en perfekt hunde weekend vi bare har nydt i fulde drag. Tak til jer alle der har været med til at bidrage. I dag har den stået på 1 times svømning med alle hundene, og i morgen kommer Christina og Mercedes på besøg igen, og det bliver atter bare ren råhygge. Vi har bestilt tid hos Claus Sloth til at få Tristan og Thilda pennhip undersøgt. De skal have undersøgelsen foretaget d. 4. november, og jeg er allerede møg nervøs for resultatet. Der går jo noget tid inden vi får det endegyldige svar fra USA, men Claus vil komme med sin vurdering, og eftersom Pennhip er en metode hvor man måler sig frem til resultatet, så skyder han næppe forbi, for det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Læs evt. om Pennhip her Vi glæder os som sindsyge, men er som sagt også nervøse, men det er man jo altid når de hofter skal undersøges!! Vi krydser selvfølgelig fingre for at de 2 små hænger sammen som de skal. Billeder er der desværre ingen af denne gang, for vi har først i dag fundet opladeren til kameraets batteri. Det havde forputtet sig efter Ramatouelle turen. Men nu glæder jeg mig til atter at få skudt løs....:)
19.10.2010	Asterix er død! Det har jeg helt utroligt svært ved at se rimeligheden i... René ringede i mandags og sagde at de ville kører til dyrlægen med Asterix tirsdag formiddag. De synes han havde tabt sig, og ikke havde nogen spiselyst. Asterix blev akut overflyttet fra Haderslev dyrehospital til Gråsten Dyrehospital hvor de over de næste 4 dage havde ham indlagt og tappede 4 liter væske ud af hans brystbug og lunger. Torsdag var dyrlægen optimistisk, Asterix var glad, han spiste lidt igen, og hjertet så fint ud. Dyrlægen frygtede at Asterix havde hjerteorm, og at det var dem der lavede al den ballade. Dog ville de lige scanne ham igen, for pga. alt væsken havde de ikke kunne se lunger og hjerte ordentligt. De ville også tage endnu et røntgenbillede af lungerne. René var meget positiv torsdag aften, og vi satsede alle sammen på, at Asterix ville komme hjem igen fredag. Fredag formiddag ringede min mobil, det var René, og da jeg tog den, var der bare helt stille i røret, det eneste jeg kunne hører var en tung uregelmæssig grådfyldt vejrtrækning, og mit hjerte begyndte bare at hamre… ”René – René…hvad er der sket, hvad er der sket”, og René fik fremstammet ”Han er død Marie – Asterix er død”!! Jeg brød helt sammen, og vi græd bare sammen i flere minutter. DET var bare ikke fair!! Endelig havde Asterix fundet HANS familie, hans helt egen familie der elskede ham betingelsesløst, hvor det bare var kærlighed ved første blik, og så kunne man ikke unde ham mere end fucking 2 måneder!! Det er simpelthen så ubeskriveligt uretfærdigt. Da dyrlægen fredag havde scannet ham igen havde de opdaget en stor svulst i Asterix’ lunge, og da de fjernede drænet havde Asterix fået akut krise og kunne ikke trække vejret, så de skyndte sig at give ham fred. René og Maj-Brit var på vej derned, men nåede ikke at sige farvel til deres elskede dreng…. Jeg har så svært ved at Asterix skulle dø uden nogen af dem omkring sig der elskede ham så højt. Det gør så ondt at tænke på. Han var sådan en ufattelig god dreng, så mild og pragtfuld. Han fortjente virkelig bedre end dette, og det gjorde hans nye familie også!! Asterix blev lige nøjagtig 3 år. Han havde fødselsdag d. 21. august….
	Asterix i sommer, glad, pjattet som altid og lige i sit es sammen med Ziljah og hvalpene <3
	På bloggen lavede René og familien dette indlæg: Bristende Hjerter Hej alle sammen. Vores højt elskede Asterix er nu stille sovet ind :( Det er tomt og kedeligt her uden den store dejlige dreng.  Vi vil altid elske og mindes ham! Den korte tid vi fik sammen har været virkelig en god tid. Vi blev verdens bedste venner! Tiden vi har haft virker væsentligt længere. Han var så god, sød og dejlig!!!!!!!!!! Stor stor tak til Marie og Axel som har været der det de kunne. Marie og jeg har grædt sammen i tlf., og det har taget det værste! De kærligste hilsner René, Maj-Britt, Nicklas, Noller og misserne... Jer som ser det jeg har skrevet, håber jeg vil tænde et lys for vores dejlige dreng i aften . Nu er Asterix en stor dejlig varm og smuk stjerne på himlen.
	Asterix sammen med René, Maj-Britt, Nicklas og Noller d. 20. august i år
	Ja, Asterix var en guddommelig dreng der bare kryb under huden på de folk han mødte på sin vej. Han har fundet sig i alt hvad han er blevet budt i hans korte liv med logrende hale og bare givet alt den kærlighed han kunne. Jeg sender alle mine varmeste tanker til hans familie jeg ved er i dyb sorg. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at imellem René og Asterix var det ubetinget kærlighed ved første blik. Jeg er så ubeskrivelig ked af at I ikke fik mere end et par måneder med Jeres fantastiske dreng, jeg ved hvor meget han betød for jer, jeg ved hvor stor en del af jeres liv han på rekordtid var blevet. Jeg ved at I ville have gjort, og gjorde alt for ham - alt hvad I overhovedet kunne.... Jeg kan ikke takke jer nok for at have givet Asterix så fantastisk et liv her de sidste måneder han fik lov at leve i. I er vidunderlige mennesker, og både I og han havde fortjent bedre!! Der er så meget jeg gerne vil sige og skrive, men ord er bare så overflødige, det gør bare ondt uanset. Kæreste René og familie, I skal vide at jeg føler med jer, og jeg ved bare så alt for godt hvordan I har det, hvor tomt og stille der er.... Men jeg håber at I med tiden vil kunne finde trøst og glæde ved de minder I har om og med ham. Han er nu flyttet fra jeres side ind i jeres hjerter, og der kan ingen nogensinde tage ham fra jer igen. Jeg håber vi ses på fredag, I er i hvert fald mere end velkomne! R.I.P. elskede Asterix, du vil blive savnet af mange, rigtig mange. Du er nu vandret over Regnbuebroen, og der ved jeg du vil blive taget godt imod af bl.a. din far og dine 2 brødre, men også alle de andre 4 benede venner vi hver især savner i vores liv hver eneste dag. Nu er der kun glæde og lys omkring dig, glade logrende hunde, og ingen smerte eller problemer med at trække vejret. Nu har du det godt, og Asterix, vi ses igen!!! A heart of gold stopped beating Two shining eyes at rest. God broke my heart to prove He only takes the best. God knows you had to leave me But you did not go alone For a part of me went with you, The day he took you home.
	I dag pakkede vi bilen og kørte et smut omkring dyrlægen. Jeg havde besluttet mig for, at alle vovser skulle en tur på vægten. Det tikker jo ind med vægt på alle banditterne i T kuldet, som i øvrigt alle sammen har det så fantastisk, og stortrives hos deres nye familier. ”Lille” Emil i Norge har været på sin første udstilling, og det gik bare så godt. Han blev BIR hvalp, og fik en vældig flot kritik: ”Veldig trivelig, vakkert hode, veldig utviklet kropp, gode benstammer, rører sig godt, vældig lovende”. Vi er super stolte, og sender naturligvis et STORT TILLYKKE af sted til Hilde og Kai i Nord Norge. Vægten på banden sagde: Ziljah 50,7 kg. (mangler kun 1,3 kg. for at være oppe på den vægt hun var inden hun blev drægtig) CaMeeko 72, 5 kg. Isolde 49, 3 kg. Emil 4,3 kg. ;) Tristan 25,5 kg. Thilda 21, 7 kg. Jeg kan se ud fra Thilda og Tristans vægt, at de er blandt sværvægterne, men at resten af kuldet følges rigtig fint ad. Efter en tur på vægten kørte vi til AA hundecenter hvor vovserne padlede rundt i svømmehallen en times tid. Det var godt nok noget de kunne bruge, og der var dømt meget trætte bamser da vi endelig landede hjemme igen. For noget tid siden sendte jeg et billede af Ziljah, CaMeeko og Isolde ind til Best Friends SMIL konkurrence. De skulle bruge 12 hunde til deres nye kalender, hunde med de flotteste smil. Minsandten om ikke der her til formiddag dumpede en mail i indbakken fra Best Friends, der ville lykønske os med at vores billede var blevet trukket ud, mellem de 1128 indsendte billeder. Det var billedet af Isolde der var blevet trukket ud, og vi er super glade og stolte af vores smukke pige, der helt ærligt også har et smukt smil…hmm okay, måske mine briller er lidt farvede ;) Andre må dog også have fundet hende charmerende, for der var jo blevet stemt på billederne, og Best Friends valgte så de 12 vinderbilleder ud af de 48 billeder med flest stjerner (1-5), jo flere stjerner jo flere og bedre stemmer. Nu venter vi så bare på vores fine præmie, 30 poser Denticks tyggeprodukter og 5 2011 kalendere. Så er julegaverne til familien i hus ;)
	Det indsendte billede af Isolde pigen
	Vi har af flere forskellige grunde valgt at ændre vores valg af hanhund til Ziljah’s næste kuld. Valget er faldet på den underskønne Balrog de la Tour Gelée. Da jeg kiggede ind i Balrog’s kæmpe store hoved og smukke øjne i Ramatouelle i Frankrig, så jeg en tro kopi af Meeko. Det var faktisk rigtig scary. Det ser ikke sådan ud på de billeder man ser af ham rundt omkring, men i virkeligheden – der er den god nok. Sussie havde godt nok advaret mig dernede, for hun var nærmest trådt et skridt tilbage da bildøren var blevet åbnet og hun havde set Balrog. Han slog sg* lidt benene væk under mig, og så er han også en sund robust hanhund der er far til mange kuld rundt om i verdenen, så man kan se en del af hvordan hans afkom har udviklet sig på alle områder, og det er i min verden meget vigtigt. Jeg har ikke fået opdateret planlagte kuld-siden, men det regner jeg med jeg får gjort i morgen.
07.10.2010	Bare lige en lille hurtig update. Jeg har lavet en lille video fra Tristan og Thilda's performance i ringen i Ramatouelle. Hvis I har lyst til at se den, kan I gøre det her  Musikken var det sværeste at finde, for længden skal jo passe, jeg skal kunne lige numret og så skal lydsporet også være accepteret af youtube. Jeg havde først brugt det nye suveræne nummer med Burhan G. feat. Nik og Jay - "Tættere på himlen", og det passede bare perfekt. Men men men, det lydspor var ikke accepteret. Så overvejede jeg det nummer de spillede på udstillingen når vi løb i ringen Yolanda Be Cool vs D Cup - "We No Speak Americano", men selvom det bringer fantastiske minder frem, så kan jeg simpelthen ikke holde det nummer ud i længden. Et nummer jeg altid har været elle vild med er theme sangen fra Dirty Dancing - "I've had the time of my life" - "and I owe it all to you", passer jo også bare perfekt, så nu blev det det :)
04.10.2010	Afsindigt meget er sket siden sidst, så tænker at jeg vil prøve at gøre lange historier forholdsvist korte. Lille super dejlige Yenko har fået en ny familie. Det fik han ret hurtigt, og Pia og Peter er ikke mindre end den perfekte familie for ham. Inden Yenko flyttede var han et smut på Faxe Dyrehospital fordi vi oplevede nogen smertepiv fra ham, specielt når han lå og sov, og skulle strække sig. Der blev taget røntgenbilleder af både ryg, hofter og lænd med halen, da det under den kliniske undersøgelse klart var på den bagerste del af kroppen han havde ondt. Primært i lænden, og når han blev trykket på de store lårbensknogler. Intet skeletmæssigt  var der at se. Alt så super flot ud, så Ken Lindeblad mente han stod med en knoglebestændelse forårsaget af ekstrem vækst. Yenko blev sat på antibiotika samt smertebehandling i 10 dage. I mandags var vi til kontrol med ham, og han havde ikke smerter de samme steder længere. Han gav et lille bitte piv fra sig når Ken havde Yenko’s stakkels led helt ude i yderpositionerne, men som Axel sagde (jeg var ikke med inde), så hev han dælme også til. Ken kan ikke forklarer hvorfor han har haft disse smerteklager indimellem, men nu skal vi lade ham vokse, og så må tiden vise om der støder noget til undervejs. P.t. er der i hvert fald ikke noget med ham der kan klarlægges. Yenko har på intet tidspunkt været halt af ovenstående, så jeg håber og beder til, at det ”bare” er noget forbigående.
	Yenko med sin nye familie Pia & Peter
	Et par dage efter Yenko kom hjem, så fik vi en opringning fra Bailey’s familie. Bailey var en for stor mundfuld for dem, så hende hentede jeg naturligvis med det samme. Herhjemme var hun en super sød og meget omgængelig sund hundehvalp, så der gik heller ikke længe før hun var ude hos hendes nye fantastiske familie. Christina og Rasmus forguder den lille trold, og de melder udelukkende positivt tilbage. Så nu forstår I måske bedre den manglende tid til opdateringer…for jeg kan godt hilse og sige, at med 4 hvalpe i huset på samme alder, så går tingene altså stærkt. De skal jo også alle ud hver for sig og socialiseres, så vi bestilte til tider ikke meget andet. Men det var jo for en kort periode, så det gik endda alt sammen.
	Honey som hun nu hedder med sin helt egen Christina & Rasmus
	Isolde bliver jo 1 år i dag, og dagen er blevet fejret med lidt forskelligt guf i løbet af dagen, og så en time i svømmehallen. Er der noget Isolde elsker, så er det at komme ud og svømme, og hun kan bare blive ved og ved og ved. I dag var hun for første gang i modstrømsbassinet, og det var hårdt kunne man se. Det er dog ikke noget jeg gider bruge penge på i fremtiden, jeg synes faktisk det er sjovere med den almindelig svømning, der kan man lege med dem samtidig. Isolde udvikler sig til en smuk smuk pige. Hun er liiiige min type. Taget i betragtning af at hun kun er et år, så synes jeg seriøst hun er en tæske lækker tæve, og hænger usædvanligt godt sammen!! Hun er vokset super harmonisk hele vejen igennem. Det skal blive spændene at få hende sundhedsundersøgt om et halvt års tid.
	Isolde 1 år - og nej, hun er ikke højrøvet, hun står bare dybere med forbenede, og så har hun lige dykket med hovedet ;)
	CaMeeko er langt om længe ved at komme sig helt og aldeles ovenpå hans korsbåndsoperation. Jeg synes det har taget lang tid, og begyndte helt ærligt også at tvivle på om det nogensinde ville blive godt, men det ser det heldigvis ud til at det bliver det. Nu er han med ude at gå de samme ture som de andre vovser, og han svømmer konstant kun med få pauser i 20-25 minutter, og han elsker det bare den dejlige dreng.
	Ja ikke det bedste og heldigste billede af vores skønne dreng, men der var ikke andre i "kassen" af nyere model...
	Ziljah,Tristan og Thilda stortrives. De to små er slet ikke så små længere. Tristan vejede forrige lørdag 19 kilo, og søster Thilda 17 kilo, så der er dælme ved at være kommet noget størrelse på de små vapser. Udseensmæssigt er jeg også super super tilfreds med dem, de udvikler sig indtil videre rigtig fint. Tristan ligner dog mest af alt sin morfar Meeko i kroppen mens han voksede. Karperygget, lange ben, smal røv og en giga forpart, jeg tror han bliver en stor dreng. Det er også okay, bare han så også bliver lige så sund som hans morfar.
	Billedet er taget for et par dage siden af labre Ziljah
	Ziljah ser hamrende godt ud, synes jeg i hvert fald selv, og at hun for 3 en halv måned siden fødte og opfostrede 8 hvalpe, der alle fik lov at die til de flyttede hjemmefra er bestemt ikke til at se på hende!! Hun har fået sin smukke pels tilbage, og hendes krop er meget tæt på at være i top form. Når nu vi er ved Ziljah, så blev hun jo mentalbeskrevet lørdag d. 11. september i gravhundeklubben, og det gik bare så godt. Hun fik vildt meget ros af beskriverne, men hun var også bare super glad hele vejen igennem, og var i den grad gået i charmeoffensiven. Hun klarede alle momenterne til UG, og flere steder ramte hun ønskeprofilen. De steder hun ikke gjorde, udviste hun en adfærd jeg langt foretrak frem for profilen. Ziljah havde en enorm god afreaktion, og hun var naturligvis ikke berørt på nogen som helst måde efterfølgende over de ting hun var blevet udsat for. De 3 hunde jeg har fået mentalbeskrevet, samt et kuld hvalpe der er hvalpetestet, har aldrig nogensinde været mærket af noget af det de blev udsat for overhovedet. De afreagerede promte efter hvert moment, og slæbte det på ingen måde med sig hjem, og det på trods af at nogen var stive af skræk i et par af momenterne, den ene endda så meget at han tømte sine analkirtler. De mistede heller ikke på noget tidspunkt tilliden til mig som fører, for mine hunde ved at de til enhver tid, og i enhver situation kan stole på, og læne sig op af mig som deres flokfører. Jeg synes det er meget vigtigt at hundene kan afreagere ordenligt, for det er jo sådan, at i den DKK anerkendte mentalbeskrivelse bliver hunden ikke udsat for andet end det den kan risikere ude i den virkelige verden (måske bare på andre måder), og som den før, under og efter skal kunne håndtere, og ikke mindst ryste af sig igen! Men det er bare min mening og mine oplevelser. Flere 1000 hunde gennemgår årligt denne mentalbeskrivelse fra DKK, helt uden problemer, også unghunde, så vi er stadig meget store tilhængere af mentalbeskrivelsen, og derfor vil alle vores hunde med tiden og i fremtiden blive mentalbeskrevet. Vi havde en kanon fed oplevelse med Ziljah, ligesom vi havde med de tidligere DDB’er vi har beskrevet. Jeg synes det er sjovt og ikke mindst spændene at se hvordan ens hund reagerer på de forskellige momenter, og ikke mindst at kende til dens psyke og reaktioner.
	Ziljah møder spøgelserne ...
	Som jeg tidligere har nævnt, så havde vi tilmeldt Tristan og Thilda til den Franske klubmatch. Det er den ypperste udstilling indenfor DDB udstillinger, og med 293 tilmeldte DDB skal det ikke være nogen hemmelighed at vi glædede os afsindigt meget. Sidste onsdag oprandt dagen endelig hvor vi sammen med Sussie og Simba satte kursen mod Ramatouelle i Sydfrankrig. Vi skulle mødes med Jeannette, Asbjørn, deres 2 børn og 2 vovser derned af, hvor de havde arrangeret 2 overnatninger. Den første overnatning var ca. 1000 km nede i Tyskland, og den anden var i Avignon i Frankrig. Det var kanon med de overnatninger, for så var man ikke så pokkers kvæstet hele tiden, og så havde vi det også temmelig morsomt undervejs.
	2. overnatning hvor Axel ved en fejl fik bestilt tartarbøf - det var han ikke helt tilfreds med ;)
	Fredag ved 14 tiden landede vi på Toison D’Or, og efter lidt hurlumhej med hytten kunne vi pakke ud i den fedeste hytte der lå i første række PÅ stranden – NICE. 3 værelser, 1 badeværelse, stue med åbent køkken og 1 toilet (man godt nok skulle bakke ind på), og havudsigt…vi sagde ja tak – top dollar. Lige ved siden af boede Jeannette, Asbjørn og børnene, og inden længe kom også Henri og Séverine til, de skulle bo i hytten lige overfor. Efter et par timer kom Kim, han skulle bo sammen med os. Resten af fredagen gik med at gå lidt rundt på pladsen og orientere os lidt, det var jo der udstillingen skulle være næste morgen, samt snakke med en masse venner og bekendte fra ind- og udland, nusse på deres hunde, og i det hele taget bare hygge hygge hygge.
	Udsigten fra vores hytte
	Lørdag morgen var dagen hvor Thilda og Tristan skulle i ringen, og jeg var ved at vende vrangen ud på mig selv af nervøsitet, og eftersom det var Thilda’s første udstilling ever, og vi absolut ikke havde lavet skyggen af træning, var jeg noget spændt på hvordan hun ville tackle det hele, og om hun ville lade sig påvirke af min nervøsitet. Det var også Tristan’s første udstilling, men han skulle jo handles af Axel, og han var slet slet ikke så nervøs, på trods af at det også var Axels debut i en udstillingsring :) Vi startede med at stå i kø til indskrivning af hundene samt fotografering (noget alle hunde skulle) kl. 9, men vi måtte droppe fotograferingen, det kunne vi simpelthen ikke nå. Vi skulle i ringen kl. 10.00, selvfølgelig samtidig, og det må være noget nyt. I hvert fald i forhold til de år jeg ellers har været med. I år var der mange små ringe så flere klasser blev bedømt samtidig, og det synes jeg var ærgerligt. Det gav jo ikke muligheden for at se de andre klasser. Mest ærgerlig var jeg over jeg ikke kunne se Axel og Tristan i ringen, hvilket også medførte at vi ikke fik et eneste billede af dem :( Det hele var forsinket, så vi kom først i gang ved 11 tiden, og Thilda tog det hele cool, men lige som vi skulle ind i ringen begyndte hun at blive urolig, og jeg tænkte åh nej, enten skal hun sk… eller tisse. Jeg gik en hurtig tur med hende på et lille græs areal, men vi kunne intet nå, så på vej over i rækken – i ringen – satte stakkels lille Thilda sig midt i det hele og så kom der ellers en portion tynd mave :/ Dommeren tog det heldigvis med et smil, og Thilda var glad og frisk som hun plejer da hun var kommet af med det der trykkede ;) Der var 18 skønne baby piger i klassen, så vi blev delt op i 2 grupper, og vi var i den første. Thilda var bare så ubeskrivelig dygtig og samarbejdsvillig, det var sg* helt vildt, og jeg var mega stolt af hende!! Man skulle tro hun havde prøvet det et hav af gange :) Hun lod sig fint håndtere, vise tænder og røre ved. Ventetiden brugte hun på at ligge og se tenniskamp der foregik live lige op af ringen. Det så bare kanon sødt ud. Hendes lille hoved der drejede fra side til side når bolden røg frem og tilbage over nettet. Jo jo, den lille dame havde masser af overskud ;) Da alle var dømt færdigt skulle vi i ringen igen hvor dommer Jésus Sanchez Pardo fra Spanien skulle plukke de 4 piger ud han synes var bedst kvalificeret til at gå videre til Ring D’Honnour om søndagen. Kors i hytten, jeg synes han var en evighed om det, men det skulle selvfølgelig også gøres ordentligt ;) Endelig begyndte han at pege ud, og til min store glæde ramte hans finger Thilda og jeg. Jeg var elle vild, så glad, og bestemt ikke mindre stolt af min tøs. På vej ud af ringen kommenterede Jésus på hende, og så var jeg da helt i himlen.
	Thilda i ringen
	Tristan havde også gjort det super super flot i ringen. Han havde et lille problem med at ville vise sine tænder, men det viste vi godt, så der skal bare trænes med det. Tristan blev dømt af Mme. Ch. Boulet fra Frankrig, og han fik TP som er vores SL, og en utrolig flot kritik. Ingen af os var til at skyde igennem, vi var og er pave stolte over vores 2 guldklumper, der oven i hatten er vores eget opdræt.
	Tristan i ringen
	Sussie’s Simba blev også bedømt samtidig med Tristan og Thilda, så det fik jeg heller ikke set, men Simba fik excellent og en rigtig flot kritik. Det synes jeg var meget velfortjent, for han er en rigtig flot unghund som jeg personligt glæder mig til at følge. Vi var færdige ved 13 tiden, og så var der dømt frokost. Hjemmefra havde vi tilmeldt os frokost lørdag og søndag, samt den store middag lørdag aften. Det var godt nok lækker mad vi fik til frokost lørdag, så efter et solidt og godt måltid mad var der dømt afslapning, badning på stranden og hygge resten af dagen til vi skulle til middagen kl. 20. Nøj der manglede sandelig ikke noget der. Vi fik 3 retter mad, vin, og til dessert en flaske champagne til den kæmpe fødselsdagskage der var blevet lavet til den franske klub. Der var live musik, og stemningen var bare i top. Jeg ville gerne være blevet den halve nat, men jeg var død træt, og skulle op og handle Maria Gullborn’s tæve i åbenklasse kl. 10 (troede jeg), så jeg gik forholdsvist tidligt til ro. Søndag morgen blev vi vækket til fødselsdagssang, for Axel og Simba havde nemlig fødselsdag:) Jeg nåede dog ikke at spise morgenmad, for Maria ringede og efterlyste mig ved 9 tiden, så jeg måtte af sti af sted. Bedømmelserne startede nemlig ikke kl. 10, men allerede kl. 9. Der var mange i åbenklasse tæver, så vi blev delt op i 3 grupper. Nini og jeg var i den anden gruppe. Sjovt nok var jeg slet ikke nervøs, det er jeg åbenbart kun når det gælder mine egen hundebasser :) Nini er en utrolig sød og blid pige, og hun ser godt ud, og det viser hun gerne, så det var en stor fornøjelse at handle hende. Vi blev plukket ud første gang dommeren prikkede ud, men så gik den desværre ikke længere. Nini fik excellent, og det er jo flot i sig selv. Dommeren var ret vild med hende, det viste han tydeligt da han tog fat i mig bagefter og kommenterede flot på hende.
	Chien Douceur Nizhoni ejet og opdrættet af Maria Gullborn, Sverige
	Kl. var 12.30 inden klassen var færdig, så jeg kunne lige nå at aflevere hende til Maria, og så skulle vi op og spise frokost. Denne gang bestod menuen af Paella, og det var altså ikke lige mig. Men jeg var alligevel i fuld gang med at lade op til Ring D’Honnour, så min appetit var stort set nul, for den latterlige nervøsitet havde atter sat ind.
	Vi venter på frokosten
	Ring D’Honnour skulle starte kl. 14, men også det var forsinket. Men tiden brugte Thilda og jeg i opstillingsringen til at nusse lidt rundt og hun fik tisset af o.s.v. Mens vi stod og ventede kom der en Italiensk mand hen til os, og han var fuldstændig væk i Thilda og spurgte mig om en masse jeg ikke fattede en bjælde af. Han løftede på hende, gik rundt om hende, snakkede med hende, og kaldte hans kone (tror jeg det var) over, og hun faldt på knæ for Thilda med det samme med hænderne for munden mens hun bare sagde ”århhhhhh”, og skiftevist kiggede på mig og Thilda. Det eneste jeg forstod de sagde var noget med ”molto bello”, og bello viste jeg betød flot. Så begyndte manden ellers at snakke videre, og han blev ved med sige ”vendere - vendere”, og jeg blev ved med at sige at jeg ikke forstod ham. Til sidst fik han fremstammet på engelsk, ”for me – how much” mens han med fingrene viste penge, og der faldt ti øren for mig. Han ville købe Thilda, og ”vendere” betyder sælge på Italiensk. Men Thilda er naturligvis ikke til salg, om det så var for en million!!! Sød mand det var han, men jeg vil altså ikke sælge vores lille pige lige meget hvor sød han var :) Langt om længe blev vi kaldt ind i Ring D’Honnour, og Thilda løb glad ind i ringen, men så var det også sket med at være ”pligtopfyldende” ;) Hun gad simpelthen ikke det show mere, hun ville meget hellere lege og tumle med de andre, og jeg har helt klart den holdning, at det er hendes første udstilling, hun er baby, så for mig er det vigtigste at hun får en god og dejlig oplevelse, så i stedet for at tage hårdt fat i hende og tvinge hende til at stå stille, så små grinede jeg af hende i stedet, og lod hende mere eller mindre bare bestemme selv. For mig havde Thilda allerede præsteret mere end jeg havde turde drømme om, så det var okay at hun ”spassede” lidt ud. Thilda blev placeret som 3. bedste baby tæve, og det var altså bare et vildt øjeblik. Hold da op, jeg var da ”over the moon”!! Denne udstilling er jo den største og mest prestige fyldte udstilling indenfor vores race, og så står man der på podiet med sit eget opdræt, og har selv plukket hende ud og beholdt hende.  2. bedste baby tæve var også dansk opdrættet men Italiensk ejet, og minsandten om ikke Thilda og hende er kusiner. De har begge samme morfar, nemlig min smukke elskede dreng Meeko. Et er at jeg er umådeligt stolt over vores Thilda, men jeg er også ubeskrivelig stolt over at min dreng lever så smukt videre, nu også i hans børnebørn <3 I det hele taget markerede norden sig forrygende i år, ikke mindre end 10 placeringer tror jeg det blev til, og det er dælme flot synes jeg. STORT TILLYKKE til jer alle med jeres pragtfulde hunde.
	Thilda på podiet, netop kåret som showet's 3. bedste baby tæve <3
	Efter denne fantastiske oplevelse gik vi en tur på stranden hvor hundene fik lov at boltre sig i sandet, og de der havde lyst fik badet en sidste gang i det skønne Middelhav, og så gik vi tilbage og så resten af showet der sluttede kl. 19.45.  Tristans kritik kan læses her, og Thildas her
	Tristan & Thilda tager sig en kampleg på stranden
	Bilen var pakket, så vi tog afsked med venner og bekendte, og kl. 19.58 præcist satte vi kursen mod Danmark. Vi havde besluttet os for ikke at tage nogen overnatninger på vej hjem, så 18 timer senere havde vi den danske jord under fødderne igen. Både turen ned og hjem tog hundene i stiveste poter, de sov bare, og skulle de stort eller småt, så sagde de fint til.
	Simba bruger Thilda som hovedpude <3
	I går pakkede vi bilen med alle hundene, store som små, og kørte en tur på Ishøj strand. Der mødtes vi med Christina og Rasmus der havde Honey med, Maria og Christian der havde Thacia med, og Christina og lille Malthe der havde Mercedes med. Vi gik først en tur med alle hvalpene, og det var bare kanon fedt at se de 5 søskende boltre sig rundt med hinanden. De er godt nok blevet store alle sammen. Tak til vores dejlige hvalpekøbere der trodsede storm, småregn og kulden, så vi fik en skøn dag på stranden. Næste gang håber vi også på at Oscar måske kan være med, Emil og Yenko bor jo desværre ikke sådan lige ved siden af, så dem må vi nok undvære.
	Det stormede en halv pelikan, men hundene nød det i fulde drag, og gensynsglæden var stor <3
	Da de 2 små var pakket tilbage i bilen, godt trætte, var det blevet de stores tur, lille Emil var med på begge ture. Vi gik halvanden time med dem, og kors hvor de bare nød det. Ziljah og Isolde tog sig en temmelig lang svømmetur efter en folk ænder, og jeg må indrømme, at jo længere væk de svømmede, jo mere steg Axel’s og min panik, for tænk hvis ikke de havde kræfter til at komme tilbage. Thja, så havde der jo kun været en mulighed, og det havde været at komme dem til undsætning. Heldigvis havde de masser af kræfter de to finker, så de kom helskindede ind på land igen :) Kameraret løb selvfølgelig tør for batteri mens vi var ude med hvalpene, så ingen billeder fra turen med de store. Mange ture bliver det til med hundene, men de bedste af dem er nu dem hvor vi må kører lidt for det som f.eks. Ishøj strand eller skydeterrænet ved Liseleje. Der var vi oppe forleden dag, og det var også bare en vidunderlig tur.
	En skøn dag i skydeterrænet ved Liseleje
	Jeg har sådan ca. en trillion billeder fra Ramatouelle, mentalbeskrivelsen, og vores gåture, men det vil nok lige tage mig lidt tid at få redigeret dem alle, men de skal nok komme på. Min ferie den er slut, og jeg starter på arbejde igen på onsdag, men med kun 2 aftenvagter i træk, og så fri igen til onsdag i næste uge, så kan jeg vel godt lige holde til det ;)
	Solnedgangen på vej hjem fra Liseleje - vi kørte lige et smut igennem Jyllinge - smukt ikk :)
30.08.2010	Forleden tog Tristan og jeg en tur hjem og besøgte Christina og Mercedes. Det var super hyggeligt, og Tristan og Mercedes hyggede sig rigtig godt sammen. Thilda var blevet hjemme sammen med de andre vovser hos Axel, det er jo temmelig vigtigt de to små også kommer ud hver for sig. En tur på Ishøj strand sammen med Thacia, hendes familie, Tristan, Thilda, Emil og CaMeeko er det også blevet til :) Det er fedt at kunne mødes så ofte med de forskellige hvalpe. Ziljah og Isolde var blevet hjemme fra denne tur, da de to tidligere havde været i svømmehallen. I lørdags havde jeg døgnvagt, og når ”mor” er ude, så går det ”helt galt” derhjemme, se bare en sms jeg fik fra Axel søndag morgen ”Godmorgen skat. Sikke en sød sms du har skrevet, det lyder som om I havde en hyggelig aften. Min startede ikke så godt, Emil overraskede alle da han i forbindelse med aftentisseturen havde taget en blind passager med i seng, nemlig en stor lort der havde gemt sig i hans røvskæg. Jeg opdagede ikke noget, og det gjorde han heller ikke selv før jeg gik ud for at børste tænder. Men så skal jeg også love for at han havde gjort sit for at ryste/gnide den af i mellem tiden. Da jeg kom ind i soveværelset igen fór han rundt på røven som en anden breakdanser og så helt mærkelig ud i hovedet. Det skal jeg love dig for at jeg også gjorde da jeg så det brune spor overalt i sengen, i hundekurvene og på gulvet. Så han røg på badeværelset og blev klippet, vasket bag i, og alt sengetøj og de hvide tislagner røg til vask :-/ Nu ligner han en lille abe bagfra men lugter meget bedre c”,)" Jeg var fuldstændig ødelagt af grin da jeg læste den besked, og jeg kunne tydeligt se en lille film for mig med hele scenariet. I går var en lidt svær dag, for af personlige årsager, så Yenko’s familie sig desværre nødsaget til at lade Yenko flytte tilbage til os. Jeg vil, af hensyn til familiens ønsker, ikke komme yderligere ind på situationen, blot skrive at vi hentede lille Yenko i går aftes, og at det var utrolig svært for familien, og os. Yenko vadede heldigvis lige ind i flokken som om han aldrig havde været væk, så det var trods alt fantastisk. Vi skal nu finde en ny familie til Yenko, men det skal være den helt rette, og det haster ikke. Lille Emil måtte i dag en tur til dyrlægen. Han har hostet ret meget de sidste dage, og er nu også temmelig snottet. Jeg tror umiddelbart at vi er løbet ind i en omgang kennelhoste, for hans hoste lyder sådan, og Ziljah gør det samme. Han blev dog for en sikkerhedsskyld sat på antibiotika, p.g.a. hans gullige snot, og så havde han feber. Det har de andre ikke noget af, og jeg håber det forbliver sådan. Alle, undtagen hvalpene er heldigvis vaccineret mod kennelhoste, og det skulle jo bl.a. gøre at de ikke bliver så syge af kennelhosten. Alle hvalpene får en pille i de næste 14 dage for at give deres immunforsvar et boost. Emil skulle ellers have været til hundetrimmer i morgen sammen med hans bror Mickey, men af hensyn til smittefarer har jeg aflyst. Hvalpene blev vejet: Tristan 12 kilo Yenko 10,3 kilo Thilda 11,1 kilo Thilda og Yenko var med en tur i skoven i dag. Jeg tog dem med på tur hver for sig, så mens jeg gik med den ene, sad den anden tilbage i bilen. Det gik rigtig godt. Yenko skal dog have en del støtte, mens Thilda bare vader derudaf med høj og logrende haleføring. Undervejs trænede jeg med dem en lille bitte smule, bl.a. søg, indkald, og slap af mens mor snakker….med et træ ;)  Ziljah er tilmeldt mentalbeskrivelse her d. 11.09., og vi glæder os helt vildt. Det er altid mega spændene at se hvordan ens hund reagerer. Men meget mere om det når vi har været af sted.
	Thilda Tristan
24.08.2010	Der er bare sket så meget, så ved ikke helt hvor jeg skal begynde…. Jeg tror jeg vil starte med de hvalpe der er rejst hjemmefra, for det er de jo alle sammen nu. Forrige søndag tog vi først til Holmegård med Bailey, for der skal hun nemlig bo sammen med sin nye skønne familie og deres to pragtfulde Grand Danois. Bailey tog mødet med de store vovser i køligste stil, og tilbagemeldingerne er at det bare går så godt.
	Fra Holmegård kørte vi videre til Gimlinge hvor endnu en Grand Danois ventede sammen med mor, far og 2 små børn på at Yenko skulle lande. Yenko var ligeså cool med al det nye som søster Bailey, og også tilbagemeldingerne fra hans nye hjem er, at det går strygende.
	Søndag var også dagen hvor Kai kom fra Norge for at hente deres længe ventede DDB dreng Emil. Jeg skulle desværre på arbejde (døgnvagt), så jeg var ikke hjemme. Jeg fik dog sagt på gensyn til Emil, og Axel fortalte at han tog al hurlumhejet i lufthavnen med ophøjet ro. Han blev nok den største attraktion i lufthavnen den dag. Emil skulle være med i kabinen, og det at være i tasken havde han også taget helt fint. Kai ringede da de var landet vel hjemme i Nord Norge mandag eftermiddag, og Emil havde været så dygtigt hele vejen igennem. Mødet med Alfred, den Corgi han skal dele hjem med, var også bare gået super.
	Emil er ved at være rejseklar
	Nu havde vi kun Thacia tilbage, men hendes familie var på ferie, så hun skulle ikke rejse før d. 22-8, så hende fik vi lov at nyde lidt endnu. Forrige lørdag da jeg kom hjem efter en døgnvagt, ville CaMeeko ikke støtte på hans opererede ben, og det var bare vildt skummelt, for om fredagen havde han jo været nede hos Ken for at få fjernet hans clips, og Ken havde været meget imponeret over hvor flot CaMeeko gik på benet. Han havde ikke lavet noget, det var vi sikre på, så vi var fortvivlede og frustrerede, for havde han alligevel i et lille uopmærksomt øjeblik lavet et eller andet rejehop, så det hele nu var ødelagt? Vi valgte at se tiden an til mandag, men da jeg kom hjem fra døgnvagt mandag formiddag var det stadig ikke blevet spor bedre, så vi fik en akuttid nede hos Ken på Faxe Dyrehospital. Han kunne godt se det ikke så godt ud, men da han mærkede på CaMeeko's ben, synes han ikke det virkede som om der var sket noget. For at være på den sikre side, så valgte Ken at tage et røntgenbillede. Vores nervøsitet skulle heldigvis vise sig at være spildt, for alt så fint ud derinde. Pyha… hvor var vi lettede!! Ken’s bedste forklaring var, at CaMeeko måtte have slået knæet ind i noget, eller på en eller anden måde have overbelastet det. CaMeeko går nu helt fantastisk igen, og var for 2. gang i water walken i går. Han skal igen på onsdag, og fredag. 3 gange om ugen er programmet de næste 14 dage, og så begynder vi at kombinere med almindelig svømning, og det tror jeg CaMeeko glæder sig meget til. I tirsdags var Ziljah til hendes 100 km. eftersyn, og hun strøg, på trods af nylig drægtighed og 8 hvalpe, lige igennem med stor ros. Hun står altså også rigtig flot i forhold til mange andre tæver der lige har været igennem en fødsel. Hun fik den årlige kennelhoste vaccine, og så var det overstået. Tristan og Thilda var med, de skulle rabiesvaccineres så de er klar til St. Tropez. Det tog de cool nok, og jeg vejede dem nu jeg alligevel var der: Tristan 9,1 kg. Thilda 8,5 kg. Thacia 8,1 kg. I fredags pakkede vi bilen med alle 3 hvalpe, Emil og store vidunderlige Asterix og satte kursen mod sønderjylland. Det var blevet tid til at lade Asterix flytte hjemmefra. KORS hvor var det frygteligt hårdt, men det var uden tvivl det aller bedste for Asterix. Det var tydeligt at mærke på ham, at han har været enehund og vant til al opmærksomheden, og her skulle han jo dele den med mange. Rene og MajBrit ventede med længsel på os, og vi var naturligvis alle sammen spændte på hvordan det hele kom til at gå mellem Asterix og deres Golden Retriever Norton.  Det hele gik bare meget meget bedre end man havde turde håbe på. De to drenge fandt hurtigt melodien, og Rene har ringet og skrevet hver dag siden for at berette hvor super godt det går, og hvor meget de allerede elsker Asterix. Det kan slet ikke beskrives hvor meget det betyder, at Asterix endelig har fundet hans familie!! Den dreng fortjener kun det aller aller bedste, og det har han nu fået!!
	I lørdags havde vi dejligt besøg af Christina & Rasmus. De skal have hvalp efter Ziljah’s næste kuld. Det var en rigtig hyggelig dag, og de nød bare alle hundene, og de 3 små tog også kegler ;) Christina sad stort set i hundekurven under hele besøget ;)
	Christina & Thilda
	Så blev det søndag, og også den dag stod i hundenes tegn. Tivoli slog nemlig dørene op for alle søde og venlige hunde. Vi havde valgt at tage Emil, Tristan, Thilda og Thacia med, da det afgjort ville give dem en kæmpe én på opleveren. Min mor, Mathilde og Karoline skulle også med, så de havde sovet her. I Tivoli skulle vi mødes med Sussie – med Bella, Henri – med Rosco, Trine – med Zavannah og Suri, Anette – med Gaby, Christina – med Mercedes og ikke mindst Thacia’s nye ejer Maria. Til dagen havde vi købt en hundeklapvogn, og ja grin I bare, men den var bestemt hver en krone værd, og vi ville ikke have undværet den. Tristan og Thilda sad i den rundt i raceparaden til alles store begejstring. Alle steder fra lød der århhh…ihhhh…seeee…ejjjjj o.s.v., og de 2 små blev foreviget på et ukendt antal kameraer ;) Også TDC’s fotograf var ude med linsen, og dette billede kunne dagen efter nydes blandt dagens 15 specielt udvalgte billeder - tjek det og de andre billeder ud her under mandagens billeder.
	Efter raceparaden slog vi os ned på jorden, hvor hundene fik noget vand, og ikke mindst en masse opmærksomhed fra 2 benede der bare måtte hilse på. De fik også hilst på alverdens hunderacer, og alle som én tog det bare i stiveste poter. Efter lidt tid der, valgte vi at finde et sted hvor vi kunne få lidt at spise og drikke. Trine var hurtig, på Café Ketchup fandt hun et langbord på deres overdækkede terrasse, og vi var kun lige kommet derind og ved at sætte os da den største tordenbyge satte ind for fuld skrue. Nej hvor det bare væltede ned, det var helt vildt. Men vi sad godt og tørt, men hvor var det synd for selve arrangementet. Selve besøget på caféen var ikke noget at skrive hjem om, uhøflig betjening, og en helt urimelig lang ventetid på maden. 2 stive timer tog det for at få 2 stykker smørrebrød, der oven i købet kostede det hvide ud af øjnene!! Heldigvis smagte det fantastisk, men ikke fedt at skulle sidde så længe med 2 mindre børn. Da vi forlod stedet var der ophold i regnen, så vi gik lidt rundt, så Mathilde og Karoline kunne prøve lidt forlystelser. Det var dog sin sag at komme fra A til B, for vi kunne kun gå max 2 meter af gangen før nogen stoppede os, skulle nusse de små, hører om racen o.s.v. Men det vidste vi jo næsten godt, og det var jo primært også det der var meningen, nemlig at de små skulle have en ordentlig en på opleveren, og det fik de.
	Da vi langt om længe sad i bilen ved 19 tiden, gik de alle fuldstændig om kuld, og da vi landede hjemme os Thacia’s familie i Greve, kunne vi liste Thacia ud af bilen uden de andre nærmest løftede øjenbrynet ;) Vi fik afleveret Thacia i god ro og orden, og hun får det helt sikkert ikke mindre end lige så fantastisk som alle hendes søskende. Hun er en kæk lille pige, så hun skal nok kunne holde styr på katten Lamelle og børnene i familien ;)
	Det var med en lidt tom følelse i kroppen vi nu satte kursen hjemad, for på meget kort tid var vores hundeflok blevet reduceret fra 13 skønne vovser til 6. Heldigvis er det så ubeskriveligt vidunderligt at vi med sikkerhed kan trøste os selv med, at alle som én har fået hjertevarme og skønne familier!! Heldigvis har vi jo også stadig vores 2 bjørneunger Tristan og Thilda der helt sikkert nok skal holde os beskæftiget. Flere af vores hvalpekøbere foreslog at vi oprettede en facebook gruppe for vores hvalpe, men vi har i stedet valgt at oprette en blog for vores pragtfulde hvalpekøbere: http://blog.estephe.dk/ Det er en helt kanon måde at følge med i hvalpenes liv sammen med deres nye familier, og en fantatisk måde at give hvalpekøberne mulighed for, på kryds og tværs, at kommunikere med hinanden.
	Thilda & Tristan
	Nu er det ikke længere nogen hemmelighed at jeg, for meget længe siden, fik lavet 4 afsindigt smukke perler med aske i fra henholdsvis Thaliyah og Meeko. Aalborg Dyrehospital, som har konceptet, bad os om at gå lidt stille med dørene indtil de selv meldte ud offentlig omkring perlerne. Det har de imidlertid gjort, og jeg er så ubeskriveligt glad for at have fået denne mulighed. Nu hænger de om min hals, og jeg bærer dem med stolthed – tæt på mit hjerte. Den røde er Thaliyah og den sorte Meeko. Nogen synes denne form for at mindes sine afdøde venner er temmelig makaber og uetisk, men langt de fleste synes, lige som jeg, at det er smukt.
	I går var sørme også en dag i hundenes tegn. Vi drog i svømmehallen med Isolde, Ziljah, Tristan og Thilda. Det var de smås 1. svømmetur, men nøj hvor var de seje!! Jeg har efterhånden startet svømning med en del hvalpe, men ingen har været så cool som de to var. Jeg ved ikke om det måske kunne hænge sammen med de har hinanden, at mor Ziljah er med til at vise vejen, eller måske en kombination, men de imponerede mig virkelig, og de svømmede så fint lige fra start. 3 gange om ugen er det planen at vi vil svømme med dem. Desværre løb kameraet tør for batteri da det blev CaMeeko’s tur i water walken, men nyd herunder billeder fra dagens svømmetur.
	Tristan's første svømmetur Thilda's første svømmetur Ziljah & Isolde
	Vi har nu fået aftalen helt på plads i forhold til hvilken hanhund der skal være far til vores næste kuld. Vi havde allerede første gang kontakt til ejeren Anne for et halvt år siden, men valgte så i stedet Rouge til vores 1. kuld. Men nu skal det altså være. Denne smukke franske herre skal være Ziljah's næste kæreste. Hans navn er Cerbére d'Escaluganto Nikita, og er både en utrolig smuk dreng, men også sund, og så er hans linier jo lige efter min smag. Du kan se mere under "forventede kuld".
14.08.2010	Pyhhh sikke en hektisk uge... I tirsdags var alle flødekaramellerne hos dyrlægen for at få deres første vaccine samt sundhedstjek. Alle fik stor ros, så det gik jo lige efter bogen. Onsdag var det tid til bavianernes hjertescanning, så vi pakkede atter bilen med alle vildbasserne og satte kursen mod Faxe Dyrehospital hvor Ulrich Westrup var med sin mobile "klinik". Jeg var drøn nervøs, men det skulle heldigvis vise sig at være helt unødvendigt, for de havde alle super hjerter, og Ulrich roste det flotte kuld. Her er deres SAS tal: Mercedes: 1,5 m/s Oscar: 1,5 m/s Emil: 1,77 m/s Thilda: 1,62 m/s Yenko: 1,62 m/s Tristan: 1,63 m/s Thacia: 1,53 m/s Thessina: 1,5 m/s Ingen fik altså nogen anmækninger på hjertet af nogen art, og jeg var bare lettet. Ulrich målte en enkel aorta, for som han sagde, det kunne være sjovt at se hvor stor den er når de bliver scannet igen som voksne. Den målte 1 cm. Vi vejede dem også nu vi var ved en ordentlig vægt, selvom det kun var 5 dage siden sidst. Deres vægt så således ud: Mercedes: 6,8 kg. - taget 800 g. på Oscar: 7 kg. - taget 700 g. på Emil: 8,7 kg. - taget 1,1 kg. på Thilda: 7,1 kg. - taget 800 g. på Yenko: 7,6 kg. - taget 900 g. på Tristan: 8,1 kg. - taget 1 kg. på Thacia: 7,1 kg. - taget 800 g. på Bailey: 6,6 kg. - taget 400 g. på Vi skulle dog have ventet med at veje dem til torsdag, så tror jeg de ville have haft taget 2 kilo på, for menu'en da vi kom hjem bestod af kalkungullash med brusk, og senere gedekallun, og det var seriøst som at fodre løverne :-O De var fuldstændig vilde. Inden natten sænkede sig fik de hver en kyllingeryg, og så var der ellers ro til næste morgen mens de lå og slog deres tykke maver :)
	Mor og søn (Yenko)
	I torsdags blev de "små" røde bjørneunger 8 uger, og det er helt ærligt lidt syrealistisk at tiden er gået så hurtigt, og de to første skulle flytte hjemmefra. Jeg føler det nærmest som var det i går vi var med til at tage imod de lækre unger. Men det var altså tid til at gøre Mercedes og Oscar klar til komme hjem til deres nye familier og state på et nyt liv sammen med dem. Jeg vil gerne indrømme, at det var meget hårdt for mig, men jeg ved jo at de får det helt fantastisk, og det betyder naturligvis alt. Vi pakkede alle de ting de skulle have med sig, og så satte vi næsen mod Rødovre hvor Christina ventede med længsel på hendes lille prinsesse. Mercedes tog bare de nye omgivelser i stiveste poter og med høj haleføring, og hun begyndte faktisk med det samme at lege med al det legetøj Christina havde klar til hende, og ikke længe efter begyndte hun at gnaske i et griseører. Det kunne jo ikke være bedre, og inden vi brød op og skulle videre med Oscar, lå Mercedes med alle 4 stænger lige i vejret og sov på hendes nye lækre sækkepude.
	Nu gik turen mod Nivå hvor Dianna og Jes ventede os med spændning, og lille Oscar tog hans nye familie med storm. Vi blev taget imod af Jes, Dianna og Dianna's mor og far der var mødt op for at se deres lille nye "barnebarn", og Oscar gik med det samme i charmeoffensiv, og gik vist lige direkte i hjertet på alle. Han satte sig ned i haven og tissede som det første, og så gik han ellers på opdagelse i haven og lidt inde, med høj hale og masser af godt gåpåmod. Der gik ikke længe, så legede han med hans nye "mormor" til vores alles begejstring, og inden vi kørte havde han både spist og også været inde og ligge lidt i hans kurv han havde med hjemmefra. Oscar viste også lige hvor glad han allerede er for sin nye "far", se bare et skønt billede nedenfor.
	Begge familier har givet lyd om at de første dage bare er gået super godt, og det betyder bare så meget - tusind tak skal I have.  Hvor er det dog fantastisk at aflevere hvalpe der hviler så godt i sig selv, og bare tager alt nyt med ophøjet ro. At se dem tage de nye omgivelser så flot og roligt, gør det det altså bare meget lettere at kører, og en endnu bedre mavefornemmelse om at det er det helt rigtige hjem :) I morgen skal vi sige på gensyn til Yenko og Bailey, så vi kører hjemmefra ved 12 tiden med de to vidundere. Jeg håber de tager det hele ligeså pænt som Mercedes og Oscar. I morgen kommer også Kai for at hente Emil. De flyver dog først hjem til Norge igen mandag, men jeg har døgn fra i morgen til mandag, ØV, men så må Axel og Kai hygge sig, og det er jeg nu også sikker på ikke bliver noget problem :) Heldigvis når jeg hjem så jeg kan kører med i lufthavnen og kysse bassen på gensyn. Jeg har i øvrigt været meget imponeret over Ziljah, for hun har ladet de små die hende mindst 2 gange dagligt lige til det sidste, men de sidste par dage har hun ikke gidet, og nu forsøger de sig heller ikke mere, så mælkebaren er vist tømt for denne gang. I fredags var CaMeeko nede hos Ken for at få fjernet hans clips, og lige tjekket benet. Ken var meget imponeret over hvor godt han allerede går, så det var bare fedt. CaMeeko skal starte walker walk på torsdag, og vi kan næsten ikke vente med at få ham i gang med noget fysisk igen.  Jeg vil slutte af med et billede af hver enkelt hvalp vi tog torsdag formiddag på deres 8. uges dag.
09.08.2010	Tak skæbne der er godt nok drøn på her i huset, hvilket også er derfor der er gået så længe med en opdatering, for det er da bestemt ikke fordi der ikke sker noget på farmen, men tiden bliver bare ikke lige brugt foran computeren. Vi har konstant huset fuld af gæster, men det er bare herligt. Både vi og ikke mindst hundene samt hvalpene nyder det i fulde drag. Der er dælme også godt gang i de små banditter. De kræver nu fuld opmærksomhed. Vi har taget hul på den sidste uge med dem, og det er slet slet ikke til at fatte. De bliver 8 uger på torsdag, men heldigvis rejser de ikke alle på én gang. Mercedes og Oscar rejser på torsdag, Bailey og Yenko på søndag, og Emil på næste mandag. Thacia skal vi beholde til d. 22. fordi hendes nye familie lige skal på ferie, men det gør bestemt ikke spor. Vi er glade for at vi selv skal beholde 2, ellers havde det bare slet ikke været til at holde ud.
	Bailey er en rigtig putte unge
	Nå, men for at starte et sted, så sker der bare nogen gange noget helt fantastisk når man mindst venter det, og det er der sket her hos os. Forrige søndag skulle vi have besøg af nogen hvalpeinteresserede til vores næste kuld fra Sønderjylland, og vi glædede os naturligvis rigtig meget til at hilse på dem, og vise hele banden frem. Da de ankom blev de taget godt imod af hele flokken, store som små ved hegnet ind til haven, og René var ikke en gang nået over til hegnet før han spottede Asterix, og han var mildest talt solgt på stedet. Hvalpe og andre hunde så han nærmest slet ikke, positivt ment. De var her i godt og vel 3 timer, og inden vi fik set os om, havde vi aftalt at hvis jeg, når jeg vågnede dagen efter havde den rigtige mavefornemmelse om at de ville være det helt rigtige hjem for Asterix, så skulle vi komme over med ham så han kunne møde deres 8 årige Golden Retriever Noller. René og Maj-Britt kunne have taget Asterix med hjem med det samme, men jeg måtte lige have lidt tid til at tænke og mærke efter. Asterix er jo gået under huden på mig igen, og han trives bare så godt herhjemme i flokken, så for os er det ikke alt afgørende at finde et nyt hjem til ham, og som Axel sagde, det skal i hvert fald være det helt rigtige hjem før vi overhovedet så meget som vil overveje at han ikke skal blive her. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så vil det være det bedste for Asterix at komme ud i en familie der har den tid til ham han fortjener, og det har vi ikke, men det har til gengæld René og Maj-Britt. Så der er ingen tvivl i mit hjerte og sind længere, og selvom det bliver vanvittigt hårdt at skulle overlade Asterix igen, så skal han, hvis Noller og ham synes om hinanden når de mødes, blive hos René, Maj-Britt og deres søn Nicklas på 4 år. Hvornår vi tager derover er endnu ikke helt fastlagt, lige nu har vi nok at se til med rollingerne, så det bliver ikke her indenfor den næste uges tid.
	Skønne Asterix
	Her for en uges tid siden holdt hundene en kæmpe grisefest med 5 kilo rå svineribben, og sikke en fest det var. Jeg tømte bare sækken med de 5 kilo ud i en bunke på fliserne, og hvalpene kastede sig over dem som vilde dyr. Faktisk blev jeg helt i tvivl om det var pirat fisk vi havde og ikke 8 søde nuttede hundehvalpe! De store hunde var så søde, de gik hen til bunken, dykkede ned mellem hvalpene, tog sig et ribben, gik ud på græsset, spiste det, og gik så tilbage igen og tog endnu et. Ingen sure miner nogen steder fra. Helt fantastisk. Da alle ben var spist, faldt alle 13 hunde omkuld, dejlige veltilpasse. Men men men, der var sørme en bagside af medaljen og den grisefest, og den så vi dagen efter hvor samtlige hvalpe havde tynde maver, så svin får de ikke længere her! Heldigvis var alle 8 maver atter på ret køl igen dagen efter.
	Sådan ser 8 hundehvalpe ud efter en grisefest
	I onsdags kom Hilde og Kai fra Norge, de skulle jo ned og vælge deres lille guldklump. Jeg hentede dem i lufthavnen kl. 21.30, og glæden var stor da vi endelig kunne hilse ordentligt på hinanden. De har ventet over 2 år på en lille hvalp herfra os, så lykken var gjort da de hjemme kunne kaste sig over 8 lækre guldklumper, der glade tog imod dem. Der gik ikke længe før de havde kastet deres kærlighed på dreng 3, og han skal i daglig tale hedde Emil. Nu gik kabalen op, alle fik den hvalp de igennem de sidste 4 uger havde kigget længst efter, så det kunne jo ikke være bedre. Egentlig pudsigt som det med at vælge hvalpe tit går op i en højere enhed. Det gjorde det også dengang i Ziljah’s kuld. Hilde og Kai skulle være hos os til fredag, og så videre til København hvor de havde booket et hotel frem til søndag, men det endte med de blev en dag ekstra her på farmen, da vi alle bare nød hinandens selskab så meget. Hilde og Kai er virkelig nogen pragtfulde mennesker, og der er ingen tvivl om, at vi skal derop nord på og besøge Emil og hans skønne familie. Den sidste nat de sov her havde de Emil med op i seng, og tænk, den lille fyr sagde stort set intet til omvæltningen, så jeg er helt sikker på han nok skal falde til lyn hurtigt.
	Emil putter hos Kai
	Torsdag skulle Helle og Ewa komme og lave en hvalpetest på alle banditterne. Det var enormt spændene, og det tog det meste af dagen. De kom kl. 9 om morgenen, og kørte ikke igen før lidt over kl. 16. Det var lidt pudsigt, for det viste sig faktisk at det også var Helle der i sin tid var beskriver på Mozart og Basko. Nå, men vi havde ryddet hele stuen ovenpå, og gjort rummet klar, der skulle være en plade man kunne skræve over, og et sted man kunne sidde uden hvalpen bemærkede én. Hvalpen skal være i et rum den aldrig før har været i, og ingen af hvalpene havde været på 1. salen, så det var jo perfekt. 1. Hvalpen startede med at skulle være i rummet alene i 5 minutter, dette for at teste dens flokinstinkt samt dens lyst til selvstændigt at undersøge sine omgivelser. Hvalpen skal helst begynde at pive efter max. 2 minutter, og det gjorde alle 8. 2. Derefter gik Ewa ind til den for at se om hvalpen ville tage kontakt, acceptere håndtering, samt følge hende når hun gik rundt. 3. Derefter satte Ewa sig ned for at teste hvalpens lyst til leg/kamp (trække i en klud). 4. Samarbejdsevne (trille en bold – komme tilbage med den). 5. Så blev der sat 4 stk. legetøj ind i rummet, og Ewa satte sig op af væggen i rummet. Nu skulle hvalpen testes på om den kunne underholde sig selv med legetøjet, og/eller tog kontakt til testlederen, der hele tiden forholdt sig passiv og intet sagde. Dette varede også i 5 minutter. 6. Nu var det tid til overraskelsesmomenterne. Det første foregik ved at Ewa tog hvalpen op på arm, og sørgede for ved at snakke med den og vende ryggen til, at den ikke så Helle gøre sig klar med en paraply. Ligeså snart Ewa havde sat hvalpen på gulvet med hovedet i retning af paraplyen, slog Helle paraplyen op og gemte sig bag den. Det var godt nok morsomt at se hvor forskelligt hvalpene reagerede, men ens for alle var, at de ikke i først omgang ville kigge på paraplyen. Det var også meget forskelligt hvor meget hjælp hvalpene hver især skulle have for at gå hen og undersøge paraplyen. Dette moment svarer til kedeldragten i unghundetesten. 7. Næste moment var også overraskelse, og fuldstændig som beskrevet ovenfor, gentog det hele sig, denne gang bare med en plastic fodbold med hvide og sorte felter. De sorte felter virker farlige/truende, idet hvalpen ser dem som store sorte øjne. Atter var hvalpenes reaktioner ens i forhold til ikke at ville kigge på den lige med det samme, og forskelligt hvor meget hjælp de skulle have til at tage kontakt. Når de havde taget kontakt trillede Ewa lidt med bolden, og nogen ville gerne lege lidt med den, andre var lidt ligeglade med den. Dette moment kan sidestilles med spøgelserne i unghundetesten. 8. Nu var det sidste overraskelsesmoment, og det var lyd. Samme procedure som de andre, idet Ewa satte hvalpen ned, smed Helle et bundt nøgler ned i en metalskål, og jeg skal hilse og sige, at det rent faktisk giver en meget høj og pludselig lyd. Et par stykker af hvalpene stak af, men de fleste gav ligesom et ryk, og stod så ellers og kiggede lidt før de tog kontakt til skålen. Også her skulle nogen have mere hjælp end andre. 9. I sidste øvelse  blev hvalpens dominans testet. Ewa tog hvalpen op, og forsigtigt lagde hun den ned på ryggen med en let hånd på dens brystkasse, alle 8 overgav sig med det samme, super flot og uden nogen form for stritten imod. Helle synes det var et generelt flot kuld, kun en enkel skal trænes lidt i at det er okay at være uden sin flok, og en anden skal lære ikke at stresse/køre sig selv op når der ikke lige sker noget omkring ham. Det var utrolig spændene at følge med på sidelinjen, og vi har taget en million milliard billeder, og min plan er, når der bliver tid til det, at jeg lægger et album ud der kun omhandler hvalpetesten.  Jeg har valgt at beskrive hvordan hver enkel hvalp reagerede i hvert moment fra 1-9, samt Helles sammendrag om den enkelte hvalp. Resten af testen scanner jeg ind og lægger ind under hver enkelte hvalps side, dette igen, når der bliver tid til det.  Vores fremtidige kuld vil helt sikkert blive hvalpetestet, da det giver en rigtig god indikation af den enkelte hvalps ”indhold”. Det var ikke alle observationer jeg havde gjort mig der holdt helt stik, men næsten. Der har naturligvis intet efterfølgende været at mærke på nogen af hvalpene, de er de samme glade frimodige hvalpe som de hele tiden har været, men det er jo også det hele konceptet går ud på, nemlig at hundene skal kunne afreagerer, og ikke tænke mere over det de er blevet udsat for. Kan hunden ikke det, så vil jeg stille spørgsmålstegn til hvor god en mentalstabilitet hunden har! Hvalpetest: Temptation aka Mercedes: 1. Under isoleringen står hvalpen op af døren det meste af tiden. Hun undersøger intet. Godt flokinstinkt. 2. Da testlederen kommer ind ser hun efter hende, men bliver ved døren og kalder stadig. Hun viser ingen interesse for TL (testlederen), som må kalde og lokke hende frem. Hun virker ikke forskrækket eller bange, men tænker kun på flokken. Hun kan lokkes frem, men hun hilser meget overfladisk. 3. Hun viser minimal interesse for den sociale leg m. kluden og interessen falder hurtigt. 4. Hun viser ingen jagtlyst. 5. Under arenaprøven står hun igen og kalder ved døren. Hun viser igen ingen nysgerrighed. Prøven afbrydes efter 4 min. for at hun ikke skal stresse for meget op. 6. Hun bliver lidt forskrækket, men tager sig sammen efter lidt tid og undersøger sammen med TL. 7. Hun viser ingen frygt overfor den store truende bold, men tøver lidt før hun går frem og undersøger med lidt hjælp fra TL. 8. Ved lyden bliver hun forskrækket og skal hjælpes en del for at komme frem og undersøge. 9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven. På dagen ses en meget uselvstændig hvalp som i dag virker meget afhængig af flokken, og som skal lære at klarer sig selv. Hun viser ingen nysgerrighed og ingen legelyst fordi hun blokerer helt over at være alene. I den sidste del er hun nød til at tage sig sammen over de pludselige overraskelser, og så viser hun fint mod. Hun skal lære at man sagtens kan udforske og lege alene så hun skal motiveres positivt uden at man pylrer om hende.
	Mercedes i moment 4 Mercedes i færd med at tage kontakt med hjælp fra Ewa i moment 6
	Troya aka Oscar: 1. Hvalpen tager isolationen roligt. Han kalder lidt, og undersøger roligt den forreste del af rummet. 2. Han kommer straks frem og hilser venligt på TL, og følger pænt med hende. 3. Han viser interesse for den sociale leg/kamp med kluden, men deltager lidt halvhjertet. Tager en enkelt gang fat lidt forsigtigt. 4. Han har jagt lyst og fanger byttet, men tager det ikke i munden. 5. I arena prøven leger han aktivt og kontakter flere gange TL. Han koncentrerer sig fint. Han leger mest med tøjoksen som bliver rusket godt. 6. Ved overraskelsen bliver han meget forskrækket og springer bagud med åbent forvrænget mund. Han tøver lidt men arbejder hurtigt på sagen, og får selv undersøgt. 7. Ved den store bold kikker han lidt væk først, men følger bag TL frem og undersøger med hjælp. 8. Han bliver noget forskrækket ved lyden, og skal også her have en del hjælp for at undersøge. 9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven.  På dagen ses en frimodig, sød hvalp der viser legelyst og interesse, og han har en god nysgerrighed. Han hviler godt i sig selv, og viser ingen store udsving.
	Oscar i moment 5 Oscar fik med hjælp taget kontakt i moment 8
	Triumph aka Emil: 1. Hvalpen undersøger fint det meste af lokalet, men han løber meget til døren og forsøger at komme ud. Han kalder hjerteskærende men stresser ikke noget særligt. 2. Han kommer glad frem og hilser på TL og følger fint med rundt. 3. I den sociale leg/kamp om kluden starter han hurtigt leg. Han tager godt fat med hele munden, holder fast og trækker godt. 4. Han har god jagtlyst, og samarbejder med lidt demonstration. 5. I arenaen er han aktiv og leger med tøjoksen og børsten. Han kommer godt rundt i lokalet, og viser god nysgerrighed. 6. Ved overraskelsen er han ved at være godt brugt, og selv om han ikke bliver synligt forskrækket går han ikke frem og undersøger. Han lægger sig ved døren et lille stykke fra momentet. Han skal lokkes frem for at undersøge efter tiden er udløbet. 7. Da han ser den store truende bold vender han blikket væk, men går alligevel i en bue forbi og lægger sig bevist uden at kigge på den. Med TL’s hjælp kommer han frem og går efter og leger da den bliver trillet. Tydeligt at se at han nu er tryg ved den. 8. Lyden påvirker ham ikke, og han er hurtigt fremme og undersøge. 9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven. På dagen ses en mentalt stabil og stærk hvalp der fuldstændigt har styr på sin magt og kunnen. Han er social og meget legesyg. En hvalp der for den uerfarne nok skal kunne tage magten. Han demonstrerer sin magt flere gange, dog uden at virke dominant.
	Emil i moment 3 Emil i moment 9
	Thilda: 1. Under isolationen går hun kaldende rundt og undersøger. Hun bliver til sidst lidt urolig. 2. Hun kommer glad frem og hilser, men følger ikke med rundt. 3. Hun viser svagt interesse for den sociale leg/kamp om kluden, og bliver hurtigt passiv. 4. Hun viser lidt jagtlyst, men afbryder hurtigt, og sidste gang løber hun ikke. 5. Hun viser meget lidt interesse for legesagerne, men kontakter TL flere gange for at få gang i noget mere spændene. 6. Hun bliver lidt forskrækket, men går hurtigt frem og undersøger grundigt. 7. Den store truende bold får hende til at tøve imens hun tager sig lidt sammen. Hun kigger stift til siden. Efter lidt tid går hun alligevel frem og undersøger igen koncentreret. 8. Lyden reagerer hun ikke på, og hun går selv frem og undersøger grundigt. 9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven. På dagen ses en social og frimodig hvalp som er meget koncentreret og stabil. Hun arbejder utroligt interesseret i det hun har lyst til.
	Thilda i moment 2 Thilda sidder lidt hos Helle mens Ewa gør moment 5 klar
	Trouble aka Yenko: 1. Hvalpen starter hurtigt med at sidde og brumme. Han går til døren og kalder. Han opholder sig mest ved døren og er noget utilfreds. Han prøver at bryde ud. Han undersøger ikke. 2. Kommer glad frem og hilser. Slikker. Småpiver imens han følger med rundt. 3. Han stresser lidt op og kan slet ikke vise interesse for legen. Han hyler og kører sig selv mere og mere op. 4. Han viser ingen jagtlyst, men kigger efter den. 5. I arenaen piver han en del og forsøger ihærdigt at få lidt gang i TL. Han leger og undersøger ikke. Hopper mest op af døren, og igen kører han sig selv op. 6. Han bliver forskrækket og er ikke meget for at gå frem selv. Med TL’s hjælp kommer han frem og undersøger selvom han stresser noget op over ikke at kunne løse opgaven selv. 7. Han føler den store truende bold er farlig og brummer lidt af den. Han forsøger at kigge væk, men den flytter sig ikke. Da TL går frem følger han med bagved og tager kontakt med hjælp og megen halsen. 8. Lyden forskrækker også, og han kører sig selv op igen. Igen følger han TL tøvende og tager kontakt da de står ved siden af. 9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven.  På dagen ses en meget social hvalp der har svært ved at klarer passivitet. Hver gang han ikke får underholdning eller der kræves noget af ham stresser han og kører sig selv op så han har svært ved at koncentrerer sig. Han skal lære at slappe af og tage det roligt selvom han er alene og  selvom der ikke forventes noget af ham uden at han skal sidde på skødet. Han kunne have bedre nysgerrighed og skal lære at stole lidt mere på sig selv.
	Yenko i moment 7 Den bold keder mig, jeg vil meget hellere kigge på dig Ewa ;) Yenko i moment 4
	Tristan: 1. Hvalpen brokker sig noget over at være alene men virker ikke stresset. 2. Kommer straks frem lidt tøvende og overfladisk i første kontakt, men bliver hurtigt mere interesseret. Følger lidt med på afstand. 3. Han viser ingen interesse, og jagter lidt kluden i den sociale leg med kluden. Han tager ikke fat men leger. 4. Han viser ingen jagtlyst og har ingen byttedrift. 5. I arenaen lægger han sig hurtigt til at sove. 6. Han reagerer ikke på overraskelsen, men går frem og lægger sig ved siden, bagved momentet. Han fravælger at kontakte selvom han ikke viser frygt. 7. Han tøver og kigger væk i første omgang, men da TL begynder at gå fremad går han selv frem og undersøger. 8. Lyden gør ham heller ikke forskrækket, men han tager først kontakt da TL snakker lidt til ham. 9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven.  På dagen ses en meget rolig og flegmatisk hvalp der i dag ikke er til at få aktiv i nogen særlig grad. Han lægger sig og sover det meste af tiden. Han viser ingen frygt eller dominans, og han afpasser sig og stresser ikke. Bedre nysgerrighed kunne ønskes.
	Tristan i moment 6 Hvorfor bruge unødig krudt når man ligge og slappe af - Tristan i moment 5
	Thacia: 1. Under isolationen går hvalpen lidt rundt imens hun piver kaldende. 2. Hun løber glad TL i møde så snart hun kommer ind, og følger gerne med. 3. Hun viser interesse for legen med kluden men tager ikke fat. 4. Hun viser jagtlyst og har byttefangst. Hun viser glimtvis samarbejde og aflevere 1 gang. 5. I arenaen løber hun rundt og leger og har det helt fint. Efter 4 minutter lægger hun sig og sover hos TL. 6. Hun bliver lidt forskrækket men er hurtigt fremme for at undersøge. Afreagerer roligt og positivt. 7. Den store truende bold kommer hun hurtigt frem til selv. Hun gider dog ikke gå efter når den bliver trillet. 8. Lyden forskrækker meget og hun flygter stærkt i retning imod lyden. Hun ender ved siden af, og tager derfor kontakt. 9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven.  På dagen ses en frimodig og frisk hvalp der trods sit ømme ben* deltager aktivt i alle momenter. Hun viser flugt i et enkelt moment, men ellers klarer hun hele testen flot og hun viser en flot test i dag. * Jeg havde fået jogget på hendes ben om morgenen :(
	Thacia er bare så dygtig i moment 3 Thacia's flugtforsøg i lydmomentet 8
	Thessina aka Bailey: 1. Undersøger den forreste del af lokalet imens hun brokker sig. Stresser ikke op, men er meget ved døren. 2. Hun kommer roligt frem og hilser venligt og følger lidt på afstand. 3. I den sociale leg/kamp om kluden leger hun lidt, men tager ikke fat. 4. Hun viser jagtlyst, men tager ikke bolden i munden. Løber efter 2 gange og viser bytterespekt. 2 gange leger hun lidt med den. Sidste gang løber hun ikke efter. 5. I arenaen er hun hurtigt fremme ved TL som hun bider lidt i ;) Hun lægger sig hos TL det meste af tiden. 6. Hun bliver meget forskrækket og springer bag TL. Hun kommer frem mellem TL’s ben og kigger frem. TL skal lokke noget for at få hende til at kontakte og tiden er udløbet. 7. Hun ser til siden de første sekunder og venter til TL er fremme før hun kommer frem. Hun tager roligt kontakt og virker interesseret i den når den trilles. 8. Hun bliver lidt forskrækket over lyden og skal have fuld hjælp for at få undersøgt. 9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven.  På dagen ses en sød, frimodig hvalp der viser interesse for de fleste ting, men som i nogen momenter godt kunne have mere selvtillid, men alt i alt klarer hun det hele fint. En sød familiehund.
	Bailey prøver at tage sig sammen til at tage kontakt i moment 8 Bailey sidder hos Helle mens Ewa gør klar
	I fredags kom Susanne fra Dansk Kennel Klub og skulle chippe alle de små flødeboller, og der var de til gengæld nogen værre kyllinger ;o) Der var ikke én af dem der ikke pev da nålen blev stukket i nakken. Susanne kunne ikke lade være med at grine lidt af dem, og jeg måtte jo så forklarer, at racen generelt er rigtig pylret ;-o Men ligeså snart nålen var ude igen var det hele lykkeligt glemt. Susanne havde også deres stambøger med, men desværre er der 2 med tastefejl, heldigvis fra DKK’s side, så de skal laves om. Da Susanne var kørt pakkede Hilde, Kai og jeg bilen med alle de små karameller og satte kursen mod dyrlægen. De skulle alle vejes, og vægten så således ud: Mercedes: 6 kg. øget med 1,3 kg Oscar: 6,3 kg. øget med 1,4 kg. Emil: 7,6 kg. 1,5 kg. Thilda: 6,3 kg. øget med 1,4 kg. Yenko: 6,7 kg. øget med 1,5 kg. Tristan: 7,1 kg. øget med 1,5 kg. Thacia: 6,3 kg. øget med 1,4 kg. Bailey: 6,2 kg. øget med 1 kg.
	En stor og en lille - Asterix og Tristan
	Om lørdagen var det endelig lykkedes at samle alle vores pragtfulde hvalpekøbere, og vejret var heldigvis super, og udover at vi var blevet invaderet af klamme fluer, så var det super duper at sidde udenfor og nyde de små og det gode vejr. Alle vidste nu hvilken lille hvalp der blev deres, og som det ses ovenover på vægtskemaet, så jeg ved hvad de hver især skal kaldes derhjemme. Oscar skal bo hos Jes og Dianna oppe i Nivå, de har haft DDB før, men mistede ham desværre dagen før Oscar blev født. Emil skal langt op i Norge og bo hos Hilde og Kai samt deres 2 store børn og deres hund, en corgi ved navn Alfred. Yenko skal bo nær Slagelse hos Karina og Rasmus, deres lille pige Elisabeth og helt nye bette dreng Tobias. Udover det bor der også deres store dejlige Grand Danois tøs på 1 år.  Vi havde en skøn dag sammen med dem alle sammen.
	Patrick med Mercedes Allan med Bailey - han mener han har en meget fremmlig hvalp der allerede kan sidde pænt ved fod ;-) Dianna og Jes med lille Oscar
	I går væltede regnen bare ned fra morgen til aften, og det kunne vi bestemt godt mærke indendørs, for rollingerne elsker at være ude, og vi har jo været så kanon heldige med vejret, så de har faktisk kunne rende ude fra tidlig morgen til sen aften hvis det er det de har haft lyst til, så der var mildest talt kaos i spisestuen i går hvor al krudtet jo skulle brændes af. Sidst på eftermiddagen var der dog lige en halv times ophold i regnen, og ud myldrede de små og ræsede hele haven rundt. Apropos haven, så synes de den er blevet kedelig, så de er begyndt at stikke ud gennem firkanterne i hegnet :/ Så indtil flere redningsaktioner har vi været på når hvalpene er taget på tur på egne poter, for selvom vi er der ude og holder øje med dem hele tiden, så er de blevet lyn hurtige, og pludselig er de gennem hegn og hæk. Gudskelov går de ikke ret langt, og det er en helt lukket sti de kommer ud på når de stikker gennem hegnet. Min største bekymring er hvis de går op på folden og ind til hestene, hvor vi i øvrigt fandt Thilda i formiddags. Der stod hun oppe ved folden og gøede rigtigt popsmart af hestene der bare gloede på hende. Så nu er der blevet sat hønsenet op hele vejen rundt i haven, og så er det slut med at tage på eventyr alene derude i den store verden. Husker vi ikke at lukke døren ud til gangen, så smutter de ud igennem kattelemmen, så tro mig når jeg siger vi har noget at se til, men vi nyyyyder det hvert eneste sekund, også kl. 6 om morgenen når de vækker os og vil have opmærksomhed og morgenmad. I går var de med i stalden, og de hvalpe har altså et utroligt gå på mod. En smule forsigtighed var der naturligvis, men tilliden er så stor, så når bare vi er der, så følger de trygt med, og der gik ikke længe før de bare løb og legede. Hestene stod i deres bokse, men når de stikker hovederne ud, kan de næsten nå gulvet, undtagen de to små pony’er. Hvalpene tog lige et skridt tilbage når de så de store hestehoveder, men så var det også overstået.  Dagens ret i dag til de små var bleendede lunger, og jeg skal lige love for det gled lige ned i løgnhalsen, og det var lige før skåle og alt var væk :-O Derefter blev der lavet en portion til, og da den var væk, sad de og pev foran køkkenbordet hvor de stores stod klar. Ziljah spiste sammen med dem, og stakkels pige, hun har det med at tabe lidt undervejs, og så spise det til sidst, men piratfiskende sad klar under skålen, så der var ikke så meget som skyggen af et micro stykke lunge tilbage nogen steder :) Tristan og Thilda er tilmeldt et hvalpemotivations hold i Ringsted, det starter her d. 31. august, og det glæder vi os rigtig meget til. Søndag d. 22. august er der Hundens Dag i Tivoli, og vi tager derind med i hvert fald Thilda og Tristan. Om vi finder på at tage nogen af de store med også ved vi ikke helt endnu. Men det plejer at være en super hyggelig dag, så også det ser vi frem til. Vi håber der møder en masse DDB’er op så folk kan nyde dem i raceparaden – hint hint derude ;) Det var en masse nyt herfra, håber I fik kæmpet Jer igennem den lange smører. Jeg har ikke mindre end lidt over 800 billeder på kameraet, så jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, men et ved jeg, og det er, at det kommer til at tage laaaang tid at redigerer dem, så I må nøjes med dem jeg lige har sat ind her. Håber jeg én af dagene får tid til at lave et par albums med de underskønne røde bamser <3 Men et er dog sikkert, og det er at vi ikke keder os for tiden :o) Slutter af med lidt billeder fra haven.
	Bailey prøvede det "dybe" bassin Oscar Thacia & Oscar Oscar Thilda i "børnebassinet" En stolt Tristan med hans erobring  Tristan Yenko & Thilda Da mælkevognen væltede ilede de små sugemaller til for at få en tår af mælkehanerne... Ziljah var ligeglad, hun havde travlt med at hygge sig med Asterix :) Bailey putter op af CaMeeko Isolde putter med alle hvalpene på nær Emil, han puttede hos Kai (billedet længere oppe)
31.07.2010	Jeg presser lige en hurtig opdatering ind i et temmelig hårdt program. Jeg har arbejdet voldsomt meget siden torsdag, og er ikke færdig før søndag aften. Men jeg klager nu ikke, for har jo tilgengæld haft utrolig meget frihed så jeg rigtigt har kunne nyde de små, og det sætter jeg unægteligt ubeskriveligt meget pris på. At jeg så skal nikke den en skalle i ny og næ, det er helt ok. Jeg skal ellers lige love for at der er fart over feltet her i huset. Flødekaramellerne styrer helt sikkert slagets gang, vil de ud i haven, så kommer de det, vil de ind igen, så kommer de det, vil de ned i køkkenet, så kommer de det, vil de i stuen igen, så kommer de det, og går tingene ikke hurtigt nok, så starter der en hyle koncert af rang, og den kan godt fortsætte til de har fået deres vilje.  De elsker at være ude, og det er super fedt. Faktisk er de er så dygtige, at de, hvis vi selvfølgelig er obs på det så de kan komme ud, går hen til havedøren og myldre i haven når de har sovet, og så bliver der elles tisset om kap. Alle pigerne er nu blevet valgt og fordelt mellem deres nye vidunderlige familier, og det blev således: Pige 1, My One and Only Temptation, skal bo hos Christina og hendes 3 børn i Rødovre. Pige 4, Delivering a Dream Thilda bliver her i mini zoo'en. Pige 7, Heart Mates 4 Life Thaciah, skal bo hos Maria og Christian, deres 2 børn og 1 kat i Greve. Pige 8, A Kind of Magic Thessina aka Bailey, skal bo hos Karina & Allan, deres 2 børn og 2 Grand Danois. Her på onsdag lander Hilde og Kai fra Norge, og jeg glæder mig helt helt vildt til at møde dem. Så i løbet af næste uge ved vi også hvor hver enkelt lille lækre dreng skal bo henne. Her forleden havde de store vovser bendag, og jeg skal lige hilse at sige, at det var noget de små også kunne bruge. Se bare herunder hvordan benende blev nydt, de var faktisk helt vilde.
	I torsdags blev krudtuglerne vejet: Temptation: 4,7 kg. øget med 1 kg. Dreng 2: 4,9 kg. øget med 1,3 kg. Dreng 3: 6,1 kg. øget med 1,7 kg. Thilda: 4,9 kg. øget med 1,2 kg. Dreng 5: 5,2 kg. øget med 1,1 kg. Tristan: 5,6 kg. øget med 1 kg.  Thaciah: 4,9 kg. øget med 1,1 kg. Bailey: 5,2 kg. øget med 1,1 kg.   CaMeeko måtte lige en tur på Faxe Dyrehospital i torsdags. Hans operationssår var begyndt at gabe op øverst, altså lige der hvor knæet konstant er i bevægelse. Han fik 5 clips, og såret har været så pænt lige siden. Jeg forstår ikke helt hvorfor de ikke bare gjorde det fra starten, og slet ikke når hun siger at det er en typisk komplikation de ser, på især de store hunde. Nå, men han blev lappet, og hun var meget imponeret over hvor pænt han allerede går, og vi er i den grad også nød til konstant at være over ham, for ellers er han over alle bjerge. Vi bruger rigtig meget kravlegården til ham, både inde, men også ude i haven. Det gør ligesom at han også kan nyde at være i haven mere end bare et par minutter, også uden opsyn. Vi har fået familieforøgelse. I torsdags fødte Bertha 3 små skønne killinger, 2 blå og en hvid med brun/sorte striber, og i dag var det Silkes tur, hun fik 4 killinger, 3 røde og en tricolore. Nøj hvor er de bare små, eller også er det fordi man lige har haft hundehvalpene i hænderne, der jo er en hel del større end killingerne ved fødslen. Det var lidt hurtigt nyt herfra, vi vil ønske Jer alle sammen en rigtig god weekend, eller i hvert fald det der er tilbage af den.
26.07.2010	Endnu en skøn weekend er gået, og endnu en weekend der har været i hvalpenes og hundenes tegn. I søndags var vores vidunderlige hvalpekøbere på visit, og denne gang kunne tæveejerne få lov at vælge deres pige. Det blev dog kun pige 8 der nu ved hvor hun skal hen og bo, for hendes familie havde 2. valg på en tæve. Christina har 3. valg, men er på ferie, så hvor pige nummer 4 og 7 skal bo må vi vente med at finde ud af til næste mandag. Selvom vi har valgt vores lille dreng, så må hanhundeejerne væbne sig lidt med en svær tålmodighed, for vores Norske venner har 2. valg på en lille dreng, og de kommer ikke før d. 5. august. Søndag og mandag var tid til at præsentere hvalpene mere intenst for dyreglade børn, så mine 2 skønne niecer, Mathilde på 7 år og Karoline på 4 år, samt Laura, Maria og Christians pige på 6 år, var her og skulle sove her til mandag (hvalpene har set børn gennem hele deres opvækst minimum 2 gange om ugen kortvarigt). Min mor kom også sammen med Emil’s bror Mickey, og Sussie kiggede også forbi, så her var virkelig liv og glade dage, og alle hunde uden undtagelse synes bare livet var fedt. De nød alle den ekstra opmærksomhed fra børnene, og jeg skal lige love for alle 8 banditter kom i børnehænder, alle som én, mindst 100 gange hver på det halve døgn tøserne var her. Især Karoline og Laura kan slet slet ikke lade dem være, så der var vi nød til at gå ind og sætte nogen grænser hist og pist, så de små i det mindste kunne få lov til at sove og spise i fred. Men alle pigerne er rigtig gode, søde og forsigtige med de små vovser. Andre hunde bliver de også præsenteret for nu, min mors Mickey er her jo tit, og min bror og svigerindes lille Cocker hvalp Plet har været her en enkelt gang. Udover det, så bliver de jo præget på vores 3 andre store voksne hunde, og så ej at forglemme lille Emil, der trods hans alder på knap 8 måneder godt kan opdrage på dem i legen. Kattene har de også hilst på, og Silke så noget mærkelig ud da hun pludselig var omringet af 8 fede hvalpe der nærmest er større end hende selv, der alle prøvede at finde en pat. Men Silke er så sindssygt en god kat, så hun stod bare stiv som en støtte og afventede hjælp. Her forleden dag skulle Axel for 1. gang passe de små rødder mens jeg var på døgnvagt, og jeg skal lige love for han havde fået hænderne fulde. Da jeg kom hjem kl. 9.30 næste formiddag, stod Axel med øjne der hang helt nede på knæene, og var i fuld gang med at skifte aviser. Jeg spurgte om det havde været hårdt, og stakkels Axel havde ikke fået ro før langt ud på morgenstunden, for de små røvere havde nemlig holdt fest til kl. 04.30. De var brudt ud af kravlegården 2 gange, de havde pebet og hylet, og ville bare slet ingen ting, så kl. 4 havde Axel tilbudt dem mad, og så var der ro bagefter...hmm, måske børnene bare var sultne? ;) Axel: "Jamen de fik jo mad ved midnatstid"...jaaa, men derfor kan de jo godt være ekstraordinært sultne når det er "far" der passer dem alene haha Jeg kunne ikke lade være med at grine, for det var altså for morsomt,, og nu tror jeg at han er færdig med at negligere at det faktisk kan være hårdt arbejde med 8 babyer, også selvom de sover igennem om natten når "mor" er hjemme hehe CaMeeko går det bare bedre og bedre med. Faktisk så godt, så hvis ikke han blev holdt øje med hele tiden og bremset, så fór han gerne hele haven tynd sammen med alle de andre. Jeg gruer virkelig for at holde ham i ro i 6-8 uger. Det er dælme godt at han må water walke om en 10 dages tid. Ellers er der ikke så meget nyt at berette herfra, men 2 album er det blevet til i dag, håber i har lyst til at nyde dem på linkene herunder. Hvalpene med pigerne kan ses her En bunke hvalpe billeder – til en forandring her
	En flok små terrorister
24.07.2010	CaMeeko har det allerede efter omstændighederne rigtig godt. Han støtter allerede forsigtigt på benet, men det er tydeligt at se at han har ondt. Han klarer det dog super godt synes jeg. Han affinder sig fint med at være inde i kravlegården og lader også fint såret være i fred. Vi har nu valgt de 2 hvalpe der skal blive her, og Tristan er hvalp nummer 6, og Thilda hvalp nummer 4. Det har været viiildt svært at vælge, da de bare er så super dejlige alle sammen, men min første indskydelse har hele tiden været nummer 6 og nummer 4, så nu bliver det sådan. Det betyder jo så, at de hvalpekøbere der skal have tæve kan få lov at vælge i morgen hvis alle er enige om det. Tristan og Thilda har fået deres egne sider. Tristan's side Thilda's side Begge de små er nu tilmeldt til den Franske Klubmatch i slutningen af september, så nu skal vi bare have hytten på plads. Det kan vi først få når vi får depositummet tilbage fra den 1. hytte vi havde bestilt. Hende vi skulle have boet sammen med køber os ud, men indtil det er på plads, ved vi endnu ikke om det er den ene eller den anden hytte vi skal bo i. Én ting er dog sikkert, og det er at vi skal følges med Sussie og hendes Simba, og kan vi få det hele til at gå op med sitter til mini zoo'en, så kører vi onsdag i følgeskab med Jeannette og Asbjørn fra Kennel Bordeaux de Globe. Vi glæder os enormt meget til den tur, det bliver så fedt at komme af sted til det franske igen. Alle hvalpe er nu begyndt at spise tørkost, nu sutter de ikke bare på pillerne, nu bliver de også knast og slugt. De virker faktisk lidt som om de efterhånden hellere vil have det end det opblødte, men det er jo fuldstændig som det skal være. De skal jo være fravænnet, og kunne spise tørkost 100% når de skal flytte hjemmefra. Det eneste tidspunkt der virkelig er salg i det opblødte hvor vi kan være sikre på skålene er slikket rene, er når den blendede kallun kommer i. Den er de altså godt nok vilde med. I formiddags forsøgte jeg at servere dem hver et unghane hjerte, men det var de sg* ikke vilde med. Leveren skal de også prøve her en af dagene, men nu tager vi lige det andet først. I morgen skal de for første gang smage hakket fisk, det er jeg spændt på hvad de siger til. Det er i hvert fald ikke de stores ynglingspise, men det kan jo være anderledes med de små. Hakket and står på menu'en i over morgen, og så er de også ved at have været hele møllen igennem. Her et par billeder fra dagen i dag.
23.07.2010	I dag er CaMeeko blevet opereret i hans højre ben for et sprængt korsbånd, og korsbåndet var fuldstændig flået over, og det samme var hans minisk – stakkels dreng. Som en selvfølge var det Faxe Dyrehospital der udførte operationen, og den gik heldigvis godt, endda rigtig godt. Lars var ovenud tilfreds, og mente at det var en stærk og meget meget vellykket operation. Nøj den store dreng er ikke meget værd lige nu. Han er flyttet ind i vores soveværelse hvor han kan ligge lunt og godt, og ikke mindst har fuldstændig ro, og der vil han skulle bo i de næste 6-8 uger! Som skrevet tidligere har han fået den operation der hedder TTA, men vi overvejede kraftigt om han i stedet skulle have TPLO’en, men Lars sagde at han ville vurdere at effekten ville være lige god, så det blev TTA’en. Vil du læse lidt om de to operationer kan du gøre det her. Ligeså snart såret er helet skal CaMeeko i gang med genoptræning i water walkeren. Neden for et billede af patienten, samt et billede af hans knæ efter operationen, desværre i lidt dårlig kvalitet, og der mangler det nederste af knoglen så man kan se hele den plade de har lagt ind.
	I går pakkede vi atter bilen med alle 8 og Ziljah og satte snuderne mod dyrlægen, for endnu en uge er gået, så de skulle lige hver især en tur på vægten. Tænk, nu er der kun 3 uger til de skal rejse hjemmefra, det rykker altså alt alt for tæt på, alt alt for hurtigt!! Sidste uge blev de vejet om fredagen, så der er ikke gået en hel uge, og som de tager på nu, så kan 1 dag betyde både 100 og 200 g. Her er ugens vægt: Pige 1: 3,7 kg. øget 600 g. på 6 dage Dreng 2: 3,6 kg. øget 700 g. på 6 dage Dreng 3: 4,4 kg. øget 900 g. på 6 dage Pige 4: 3,7 kg. øget 900 g. på 6 dage Dreng 5: 4,1 kg. øget 1 kg. på 6 dage Tristan: 4,6 kg. øget 1,1 kg. på 6 dage Pige 7: 3,8 kg. øget 900 g. på 6 dage Pige 8: 4,1 kg. øget 1 kg. på 6 dage  Der er godt nok appetit hos de små. De æder som jeg ved ikke hvad, så fodret går stærkt her i huset. I går blev de introduceret for kalkun i maden, og det var noget de synes var skønt. I dag står den på økologisk høne, men det er de knap så vilde med, selvom man skulle mene at forskellen ikke er så stor. I dag har de også fået en skål tigermælk, og mums det lappede de i sig som det rene slik. De diger stadig Ziljah, og stakkels pige, man kan nærmest se hvordan de suger livet ud af hende nu, men hun er en brav tøs, så de får lov et par minutter mens hun bare står der helt stille alt imens de hiver og flår i hendes stakkels babser. De har i dag fået deres 2. ormekur, og det synes de altså ikke er et hit, men jeg har nu alligevel kun ros tilovers for dem, for de klarede det alle super duper flot. Banditterne er meget ude i haven, og alle hunde går nu i én stor samhørighed. Det er så skønt at have hunde der er mentalt velfungerende. Når vi kalder på en bestemt måde på de små, så kommer de myldrende fra alle hjørner med logrende haler, så ved de godt at det enten betyder mad, ud i haven eller leg og hygge. Det er så morsomt at se når de store leger ude i haven, så løber de små af sted efter dem på deres små fede alt for korte ben, og snubler længe inden de er i nærheden at nå nogen steder. De observerer også meget de stores gøren og laden, og Ziljah er meget tydeligt begyndt at opdrage på dem. Her forleden kom der en hvalp gående hen imod hende, direkte mod hendes hoved (Ziljah stod op), og hun knurrede dybt af bebsen, der stoppede brat op, og kiggede på hende et par sekunder, så tog den et par skridt til, men atter  knurrede Ziljah, og nu stoppede hvalpen og stod stille ”længe”, og så gik Ziljah frem og slikkede hende i hovedet, som om hun roste det lille pus. Lille frække Emil har de små bare så afsindigt meget godt ud af. De leger simpelthen i et væk, og de nyder det stort alle sammen, men nu varer det ikke længe før de er større end ham, og så må vi se hvor sjovt han så synes det er. Nu er dato’en for røddernes hvalpetest på plads, det bliver d. 9. august, og vi glæder os helt vildt. Det bliver så spændene at se hvordan de små reagerer på det forskellige. I går havde vi besøg af Chagall alias Shaggy fra vores A-kuld. De blev jo 6 år her forleden dag, og jeg må sige at Shaggy holder sig super godt. Det var rigtig dejligt at se ham igen, og også Marlene :) Axel synes han kunne se især Thaliyah rigtig meget i Shaggy, men jeg synes nu også der er lidt Meeko over ham. Udover at Shaggy drengen var ”lettere” overvægtig, så var han altså en flot fyr. Vi skal se meget mere til Shaggy med familie, for de bor kun 7 km. fra os, dejligt.
	Og så må jeg jo med kvalme og dyb foragt konstatere at massemyrderierne i Danmark år 2010 er i fuld gang. Læs her  Jeg væmmes ved at være dansker og ikke mindst tilhører The human Race! Lidt billeder af hvalpene kan nydes her
	Nøøøj hvor er han stor og flot...mon jeg bliver ligeså stor som ham en dag ;)
20.07.2010	STORT TILLYKKE til vores A-kuld der i dag fylder 6 år. 3 ud af 4 lever stadig i bedste velgående, den 4. blev aflivet i forbindelse med hendes 1. kuld hvalpe hvor hun fik en fødselspsykose. Det er virkelig skønt at se ens opdræt runde den alder, der jo desværre må siges at være veteran alderen for vores race. Jeg håber dog at I kære familier derude får lov til at beholde Armani, Coco Chanel og Chagall, mange år endnu, og tak fordi I ind imellem stadig giver lyd om hvordan det går mine "unger" :) Jeg håber I fejre jeres 4 benede venner med manér, og nyder hver eneste dag med dem :) A-kuldet er efter Multi Champion Ti Amo de Dame Midnight (Meeko) og Ch. Thaliyah de Dame Midnight. Meeko blev lige knapt 6 år, han døde af lymfe kræft 20 dage inden han ville være blevet 6 år. R.I.P. min højt elskede og dybt savnede dreng. Thaliyah døde af bøvl med hendes livmoder d. 19. december 2009, og hun ville være blevet 8 år d. 31. marts. R.I.P. min højt elskede Lunde pige, jeg savner dig hver eneste dag. I er begge i mit hjerte, og I lever i minderne, og ikke mindst jeres dejlige børn.... Hvis du har lyst til at læse om, og se lidt billeder af vores A-kuld kan du det her og selvfølgelig på deres egne sider også.
18.07.2010	Sikke en super hyggelig dag i går vi havde sammen med hvalpenes nye familier, og de begynder efterhånden at give lidt udtryk for hvilken hvalp de er tiltrukket af, men alle nusser stadig med alle, for først om 2 en halv uge vides det nøjagtigt hvem der skal have hvilken lille darling med hjem når de bliver 8 uger. Jeg har efterhånden selv lagt mig fast på hvem Tristan og Thilda bliver, men det er dælme svært med Thilda. Tristan har jeg været sikker på en uge efter de var født, men tøsen, hun er altså svære at prikke ud. Jeg har selvfølgelig haft et øje på én af dem hele tiden men så synes jeg pludselig der sker noget med enten den ene, den anden eller den tredje så jeg bliver i tvivl igen.  Trine og Michael var her i går med deres lille vidunder Villum. Nej nej nej hvor er han bare skøn den lille dreng, og noget så køn, og Trine og Michael er bare nogen fantastiske forældre, de er ikke sarte eller pylret omkring deres lille dreng, men lader gerne andre (læs mig :) ) holde ham. Så mens jeg beundrede baby, nussede Trine hundehvalpe. Faktisk gik hun direkte hen og tog Tristan op og sagde…det er ham her du vil beholde ikk’, hvorefter hun fan… også gik direkte over og tog den lille pige op som jeg har et meget stort øje til. Dejligt hun kan se det samme i de 2 som jeg kan. Men altså, nu må vi se hvad det hele ender med, for de er sg* så vidunderlige hver eneste én af dem!!
	Men der er da ikke noget at sige til at det er svært at vælge...
	De små banditter er godt nok ved at være hårde ved hinanden. De vågne overfalder de der sover, og bider i dem til de piver højt. De har også fundet ud af at en avis kan bruges til meget andet end at tisse på, bl.a. til at bide i titusind stykker, og det er så ikke så fedt. De er meget meget mere vågne nu, så de er nærmest flyttet permanent ind i vores spisestue. Det gør dog absolut ikke noget, de skal jo lærer alle hverdags-lydende der er i et hus, og det er tid nu. Kun når de skal ind og sove om natten er det i deres kravlegård.  Indtil nu har rødderne haft et vetbed tæppe at ligge på, men nu har de fået en kæmpe bia-bett seng til at putte i om natten, og den synes de er helt fantastisk, de putter så godt. Jeg tror det er kanterne de synes er hyggelige at putte op af.
	Menu’en har udviklet sig lidt. I går fik de hver en kyllingehals, og hold da op, det var noget de kunne bruge. De kunne ikke spise den, men de lå og bed og trak (flåede) i det de kunne få fat i, mens de holdt den fast med deres forpoter. Enkelte af dem fik spist halvdelen, men så måtte de også give op. Til middag i dag fik de blended kallun i deres opblødte tørkost, og til aften blended kyllingemix, og ved begge måltider blev skålende slikket op for hver en krumme, og det gik godt nok stærkt. Nu er jeg spændt på om de bliver meget skuffede over det sidste måltid her inden sengetid, for det kommer ”kun” til at bestå af deres opblødte tørkost med tykmælk. Dagen i dag har også budt på andre oplevelser for de små pus. De har hilst på CaMeeko, og han er bare så super super sød ved dem. Det er skønt at se den store hund være så blid og forsigtig ved dem. Èn ting han dog gerne vil frabede sig, det er at de snuser for meget og for længe til hans tissemand, men helt ærligt, man har vel også lov til bare lidt private ejendele ;) Isolde har de også hilst på, og hun er ligeledes super sød ved de små, hun værner dog lidt om hendes brystvorter, og kommer de for tæt på dem, så smutter Nolder pigen ;) Asterix venter vi lige lidt med til de er blevet lidt ældre, for han siger kraftigt fra overfor de små igennem børnegitret, så for at alle skal få en god oplevelse, så vil jeg gerne have de små er lidt bedre klædt på til at få "klar" besked.
	Isolde hilser på de små CaMeeko med de små
	CaMeeko er ved at være lidt interesseret i Isolde (hun er jo i løb), men sjovt nok, så vil hun aller helst Asterix. Ham gør hun sig rigtig meget til overfor, men han ved ikke rigtigt hvordan han skal forholde sig til at få hendes ellers så nydelige po-po smækket lige op i ansigtet…den stakkel er jo kastreret, og det har åbenbart haft den helt rigtige virkning på ham, men ikke på Isolde ;)
	En sød lille billedserie
	Og nu vil vi sige godnat og sov godt fra hvalpekassen...
16.07.2010	I dag fylder vores underskønne prinsesse Ziljah 4 år, men det kan man hverken mærke eller se på hende. Hun er stadig fuld af krudt, og på trods af hun lige pt. har 8 små ”monster babyer” hængende i babserne, så ser hun hamrende godt ud <3 Ziljah har nu ikke blot vist sig at være en helt igennem fantastisk familiehund, hun har også vist en enorm omsorgsfuld, kærlig og meget blid moderrolle . Hun er så forsigtig med de ”små”, træder så varsomt, kommer spænende ligeså snart de giver en lyd der lyder lidt forkert, og hun byder alle de der vil se, nyde og kramme hendes unger velkomne med logrende hale og en stolthed så stor. Ziljah er en vidunderlig hund, og vi knus-elsker hende hver evig eneste dag. Menuen for os havde hun i dagens anledning fået lov at bestemme, nemlig pizza, for det bedste hun ved er pizzaskorper, så selvfølgelig skulle hun have det. I dag på hendes fødselsdag blev alle andre vovser lukket ud i haven, så hun slap for at dele med de andre. Det var lige noget damen kunne bruge.
	Hvad er der sket af nyt i dag. Jo, jeg så for første gang én af hvalpene ”sparke” bagud med bagbenene efter den havde skidt. Jeg nåede desværre ikke at konstatere hvem af dem det var, men uden tvivl én af dem der er ret så fremme i skoene. De er begyndt ligesom at tage tilløb når de skal hurtigt frem, og de er egentlig ret skrappe til at holde balancen. Snorke er de også begyndt på, og det lyder bare for sødt. De har også fået noget nyt på menu’en. Økohøne blev blandet i maden i dag. Det var de ikke voldsomt vilde med, men de skal nok bare lige vænne sig til det. I eftermiddags pakkede jeg bilen med alle 8 hvapser og mor Ziljah. Vi satte kursen mod dyrlægen, ikke fordi der var noget galt med nogen, men ganske enkelt fordi jeg ville have de små unger vejet. Alle hvalpene tog køreturen i aller stiveste poter. Det eneste der var svært for dem var varmen, men det er det jo for os alle sammen.  De små rødder tog jo vejret fra enhver på klinikken, ansatte som klienter, så jo det var bestemt en ordentlig én på opleveren de der fik. Vi vil fremover 1 gang om ugen, torsdag eller fredag kører op og få dem vejet. Det giver dem bl.a. kørselstilvænning, og det er jo vigtigt inden de skal rejse hjemmefra. Vægten sagde: Pige 1 - 2,9 kg Dreng 2 – 2,9 kg. Dreng 3 – 3,5 kg. Pige 4 – 2,8 kg. Dreng 5 – 3,1 kg. Dreng 6 3,5 kg. Pige7 – 2,9 kg. Pige 8 – 3,1 kg. Vel hjemme igen kom hvalpene i haven sammen med Ziljah, og det var noget de virkelig nød. De kom først ind igen her ved 21 tiden, og der havde de både stiftet bekendtskab med græsslåmaskinen, CaMeeko, Isolde og Asterix, og intet kunne kyse dem ;) Nu ligger der 8 hvalpe, meget trætte og mættede af dejlige oplevelser og indtryk, spredt ud over hele kravlegården og sover tungt og godt. I morgen venter dem en ny dag med masser af oplevelser i form af besøg af deres nye familier. Det glæder vi os meget til. Som jeg skrev om i går, så er onkel Emil et stort hit hos de små, og i dag fik vi taget lidt billeder af hvor ”onde” de er ved ham. Se dem her Her et album fra en fantastisk dag, lidt indenfor, men mest udenfor kravlegården. Nyd dem her Det der uden tvivl fylder mest i øjeblikket er hvalpene, så jeg vil i dag slutte af med et billede af hver af de andre vovser, der også har nydt den dejlige dag ude i haven. Kan I nu have en super fantastisk dejlig weekend alle sammen.
	Asterix CaMeeko Isolde Emil
15.07.2010	Så fik jeg vist gang i det der Porta online fotoalbum. Beklager det ikke virkede fra start, jeg forsøger stadig at blive fortrolig med programmet. Jeg har valgt at ændre mine fremtidige gallerier til denne form, af hensyn til, at det måske ikke er alle der har en lyn hurtig internetforbindelse, og de store billedfiler vil derfor være en evighed om at blive åbnet. Håber denne løsning afhjælper det.
	Bjørneungerne, og det er de bogstavelig talt, for sikke nogen bamser de har udviklet sig til, er i dag 4 uger gamle. Jeg synes godt nok det er uhyggeligt at halvdelen af min tid med dem nu er gået. Når jeg tænker på hvor hurtigt de første 4 uger her er gået, så tør jeg da slet ikke tænke på hvor hurtigt de næste 4 uger kommer til at stryge af sted. Deres nye dejlige familier har det nu nok helt modsat, og det forstår jeg selvfølgelig godt.
	De udvikler sig helt fantastisk synes jeg, og de ser dejligt lavstammede og brede ud. Jeg synes måske 5 af dem er noget lyse i det, og tænker at den farve må være fra deres mormor, da hun umiddelbart er den eneste jeg lige på stående fod ved med sikkerhed er lys i pelsfarven. Det gør nu ikke noget, for lækre er de sandelig alligevel. Jeg synes de er meget harmoniske at se på, og jeg glæder mig virkelig til at følge dem i fremtiden. De har fuldstændig styr på det med at komme af med både tykt og tyndt, men Ziljah ”samler" stadig op efter dem hvis jeg ikke lige er hurtig nok, og det er der ikke mange tæver der gør efter de små er begyndt på det faste føde, men det gør hun altså. De har nu fået fast føde i en uge, og alle 8 maver har leveret fine faste prutter hele vejen igennem. Det ser i øvrigt enormt sjovt ud når de skal stort, så bakker de rundt indtil bagperronen er parkeret hvor den skal, og så kan de gøre det de skal gøre, og nogen gange lyder det meget hårdt ;) De ryster sig også nu hvis de f.eks. har fået snuden for langt ned i vandskålen, og det ser totalt morsomt ud, for 9 ud af 10 gange så vælter de.
	Hvalpene er nu registreret i DKK, og jeg afventer ungernes stambøger ind af døren hvornår det skal være. Jeg har også bestilt tid til hjertescanning af hvalpende, og det er blevet til den 11. august, dagen før de bliver 8 uger. Jeg er naturligvis utrolig spændt, men håber naturligvis at de alle sammen har et sundt og raskt hjerte. Flødebollerne er i haven i hvert fald 1 gang dagligt, de er endnu ikke 100% fortrolige med det, men det hjælper på det. De er meget sammen med Emil, og det er bare for morsomt. Den lille hund bliver ofte presset op i et hjørne alt imens de små banditter gennemsøger ham for at finde en pat. Det eneste de kan få fat i er hans lille tissemand, og det synes Emil altså ikke særligt godt om, så springer han for livet. Det afskrækker ham dog ikke det mindste, for hver eneste gang han kan se sit snit til det, så puffer han kravlegården op og smutter ind til dem. Min plan er, at i løbet af ugen skal de introduceres for resten af flokken, men det kan jeg ikke tro skulle blive det store problem.
	Vi har taget billeder af hver enkel hvalp. Vi forsøgte at tage i profil, forfra, siddende og stående, men det var bestemt ikke lige let. Ikke alle hvalpene havde samme mening som os, så I må bærer over med den til tider ringe posering <3 Billederne kan nydes her.
13.07.2010	Billeder af de små i haven for 1. gang kan nydes her
13.07.2010	Tak skæbne for et vildsomt uvejr vi havde tidligt i morges. Vi fik også lidt lyn og torden i går aftes, men det var da vand ved siden af det der ramte os her til morgen. Pludselig vågner Axel og jeg ved et ordentligt tordenbrag, og inden vi når at få øjnene rigtigt op kom der et lyn vi nærmest kunne hører, efterfulgt i samme sekund af et ørerdøvende fuldstændig vanvittigt brag. Vi sprang ud af sengen, mit hjerte hamrede, Axel råbte, løb op på 1. salen og se om det har ramt, (han var i fuld gang med at tjekke underetagen), for vi var faktisk overbevist om at lynet var slået ned i huset, stalden eller ovre i Henri's husvogn. Jeg rystede sgu nærmest i hele kroppen, men gudskelov var huset helt, jeg løb nu ud i staldene for at se til hestene, og Axel løb over til Henri. Alt i mens stod lynene ned om ørene på os, og det væltede ned med regn. Hestene var okay, og det samme var de ovre i husvognen. Hundene tog det i stive poter, lige på nær Ziljah, hun er ikke vild bulder og brag, men hvalpene, de sov fra det hele. Vores relæ var slået fra, så strøm havde vi ikke noget af, men vi valgte at vente med at slå det til til det hele var drevet over. Vi lagde nu en slagplan for hvem der gjorde hvad i forhold til at få hunde og heste ud ... just in case, for når man bor i hus med stråtag som vi gør, så går det altså stærkt hvis man er uheldig og lynet slår ned. Kattene render ude her om sommeren, så de skulle nok klarer sig. Ca. 10 minutter efter var det drevet forbi, og vi kunne ånde lettet op, og samtidig konstatere at vi stort set ikke havde noget tøj på...godt vi bor på landet når man sådan farer forvildet rundt udenfor halvnøgne ;) Jeg har de sidste mange hede dage gået og tigget og bedt om torden og regn så temperaturen liiige kunne blive skruet lidt ned, samt luften renset - meeen så voldsomt var altså lige i overkanten. Ja, man skal passe på hvad man ønsker sig!!
	I går fik de 8 små røde bjørneunger lov til at komme i haven for 1. gang. De stakler kunne jo, som alle os andre, ikke komme af med varmen indendørs. Jeg satte kravlegården op i skyggen af æbletræet, lagde et tæppe i det ene hjørne, som de kunne krybe op på hvis de, mod forventning, skulle blive kolde, og så begyndte jeg ellers at bærer guldkaramellerne ud på det grønne græs. Nøj hvor de nød det alle sammen. De smed sig bare ned på maverne og faldt i søvn i den varme sommerbrise.  Jeg benyttede lejligheden til at krabbe rundt imellem dem og få klippet deres negle. De gror dælme som om de bliver betalt for det. Aftenmåltidet fik de også ude, det sviner en hel del mindre.
	Til morgen fik rødderne for 1. gang råt kød i deres opblødte tørkost, og jeg skal da ellers lige love for, at man der kan se vildhunden komme op i dem. De åd og åd og åd, og på nul komma fem var begge fade tomme?! Det var virkelig noget de kunne bruge. Lurer lidt på at ringe til vores BARF forhandler og hører hvad og hvor meget de kan tåle på nuværende tidspunkt. Ikke at de udelukkende skal barfes, for det skal de under ingen omstændigheder, men jeg vil gerne give dem lidt råt i deres mad. Puslingerne har lånt Emil's madstativ, så nu står der fast en skål med vand og uopblødte tørkostpiller. Vandet er de faktisk gode til at gå hen og drikke af, og pillerne har de også smagt på, men de bliver spyttet ud igen. Det er også tidligt, men de kan ligeså godt langsomt vænne sig til det :) I dag kom Maria og Christian forbi med en stor pose kæmpe store rå okseben til hundene, dem ligger de lige nu og nyder i stor stil ude i haven. Tusind tak skal I have - det var en super dejlig overraskelse, og hundene blev så glade.    Flere billeder fra gårsdagen i haven kommer lidt senere.
12.07.2010	Ja jeg ved det godt, der er gået alt alt for længe siden sidste opdatering, og mange tjekker flere gange om dagen efter nyt, og jeg er ked af at skuffe jer, men jeg er gået i hi. Jeg kan simpelthen ikke fungere i denne varme. Jeg kan godt lige sommer og sol, men det her synes jeg ganske enkelt er lige lovligt meget i overkanten af hvad der er fedt. Alle lider jo uden undtagelse. Siden sidst er der sket rigtig meget med de bette puslinger. De har fået deres første faste måltider, de har fået ormekur, og så har de hilst på deres nye familier. Ingen ved endnu hvem der skal bo hos hvem, det finder vi først ud af i hvalpenes 7. uge. Elsklingerne er også flyttet ud af hvalpekassen, og det er noget de kan bruge, og også Ziljah nyder godt af det. Ih, hun er i øvrigt bare sådan en god og omsorgsfuld mor. Hun passer dem lige efter bogen, og de udvikler sig ligeledes. Det er helt utroligt, præcis på 21. dagen skete der en markant forandring i flokken hos de små. Det var meget tydeligt at hørelsen var godt på vej, de begyndte at have små indbyrdes magtkampe, og legen blev i det hele taget mere udpræget. De går nu ret sikkert på de små tykke ben, og der er knurren og gøen når de leger, og piben når de hører vores stemmer. De er også begyndt at logre med halerne, og når de gør det, er jeg bare helt solgt – kort sagt, så er jeg bare forelsket – dødhamrende forelsket i dem alle 8!! Når jeg snakker til dem nu, så sidder de helt stille og bare lytter, mens de kigger på mig, og når den så lige efter et par sekunder er røget ind på lystavlen, at det er mig med maden næst efter mor Ziljah, så bliver der ellers en leben, tumlen, gøen og piben – det er så morsomt. Ligger de i den dejligste skønhedssøvn og de hører os, så er de på mærkerne lige med det samme. Der tegner sig dælme også hurtigt et billede af hvem der er rigtige ballademagere. Især pige 4 og 7 markerer sig kraftigt. Når alle andre sover, så nuller de rundt og bider de andre i ørene, poterne eller hvor de nu lige kan få fat, og reagerer den ene ikke lige, så går de bare videre til den næste. Deres døgnrytme er også helt perfekt, de sover nu igennem hele natten, og det er jo ikke nogen dum ting. I dag fik de en masse legetøj og griseører, og det var et hit. De ligger og gumler lidt på ørene, og legetøjet er allerede blevet brugt flittigt. De er så ubeskriveligt herlige, og det er temmelig svært at løsrive sig fra dem, men så er det jo godt man har fri, og vejret ikke appellere til ret meget andet end at ligge lig med blæseren på fuld drøn. Deres små spidse tænder er også så småt ved at titte frem, nogen mere end hos andre, så no wounder stakkels Ziljah nogen gange kigger på os med øjne der tigger og beder om hjælp til at få styr på de her sindssyge hundehvalpe…og jeg siger bare…godt det ikke er mine babser….
	Deres oplevelse med fast føde gik bare over al forventning. De spiste utrolig pænt alle sammen, og der var ingen der ikke ville smage på varerne. Faktisk var jeg meget imponeret af hvor meget de hver især guffede i sig. Menuen står på tørkostpiller opblødt i lækker gedemælk, og lige inden servering tilsætter jeg noget tykmælk. De drikker også gedemælk fra tallerken, så det varer vist ikke længe før de skal have en skål vand til rådighed. Da de skulle have ormekur var jeg lidt spændt, for det kan godt være en blandet fornøjelse at give, men alle som én tog det i stiveste hvalpepoter. De rystede lidt på hovedet, og gjorde da klart udtryk for, at det så sandelig ikke var særlig fedt at få i munden, men ned gled det hele uden svinderi ud over det hele. Weekenden er blevet nydt i selskab med, tør jeg godt at sige, verdens bedste hvalpekøbere. Sikke nogen fantastiske familier vi har fået til vores vidunder børn. Det gør ligesom det hele meget lettere når man ved at dagen kommer hvor de skal rejse hjemmefra, og pyha, den kommer hurtigt. 4 herlige familier var på visit, Hilde og Kai fra Norge, samt Karina og Rasmus måtte vi undvære, men vi ved hvor frygteligt gerne I ville have været her. Ziljah viste sig også her som den pragtfulde tæve hun er. Hun tog imod alle de nye mennesker med logrene hale, og hun viste glad og stolt sine børn frem. Vi vil gerne sige TAK til Jer dejlige mennesker for en dejlig weekend, og ikke mindst at I vil give vores børn et kærligt hjem, og så ses vi igen på lørdag, og vi glæder os utroligt meget. CaMeeko skulle jo have været opereret i knæet i onsdags, men grundet en hudbetændelse i lysken, er han nu sat på antibiotika i 10 dage, og skal forhåbentlig have ordnet knæet på fredag. Isolde er gået i løb, så  nu er jeg spændt på hvordan det spænder af med og mellem CaMeeko og Asterix når hun topper. Asterix er godt nok kastreret, men man ved jo aldrig om det har taget hele lysten. Ellers er alt vel her, vi har det som sagt alle lidt hårdt i den ulidelige varme, men hestene bliver spulet over med koldt vand flere gange om dagen, hundene har fået badebassinet sat op i fredags, det holdt dog kun til i dag, så vi måtte ud og finde nogen i plastic. De bliver fyldt op i morgen hvis vejret bliver ligeså vanvittigt som i dag, for hold da op hvor hundene bare nyder at kunne tage sig en dukkert eller to. Der er en million milliard billeder her af hvalpene i deres 3. uge, start i bunden hvor det er de ældeste billeder der er. Jeg håber du vil nyde dem. Weekendens badning i "swimmingpoolen" kan nydes her. God fornøjelse.
06.07.2010	Hold da op hvor tiden bare flyver af sted, og de små puslinger er slet ikke så små længere. De er ved at være nogen ordentlige bamser. Vi har ikke kunne veje dem på vægten siden I fik den sidste vægt, så nu må vi vist finde på en anden løsning. Dog ses det jo med det blotte øje at alle tager godt på og bare trives helt perfekt. Der sker nu en masse med dem. De gør, og dælme om ikke der var en lille tyk dreng der havde forvildet sig ind under sengen i går, og da jeg ville "hale" ham ud, så knurrede han helt vildt. Det lød bare for morsomt, og  noget så sødt. Ingen tvivl om, at han er en bestemt lille dreng. De begynder også så småt at vise temperament hver især, og jeg er spændt på når de skal hvalpe testes af Helle, om min egen observation holder stik med det hun når frem til. De dufter også kraftigere og kraftigere for hver dag der går, og helt ærligt, der findes bare ikke noget bedre i hele verden end duften af hundehvalp, så hver eneste gang jeg kan se mit snit til det (og det er tit), så sidder jeg med næsen dybt begravet i en af flødekaramellerne.
	Ziljah napper lige en lille lur mens et par af bjørneungerne napper sig en tår fra mælkehanerne.   Udbryder kongerne... Pssst mor, giver du ikke en tår mælk? Taaaak <3
	De bette unger sover heller ikke længere konstant, de er mere vågne, hvor de leger med hinanden, eller bare ligger og siger hyggelige lyde mens de ruller rundt på ryggen, bider lidt i sig selv, og i dag så jeg én af pigerne forsøgte at klø sig bag øret. De bliver også mere og mere sikre på deres ben, og flere af dem går efterhånden ret stabilt. Legen med hinanden begynder som sagt også stille og roligt. Indtil videre foregår det siddende, det er mest sikkert i forhold til det med balancen ;) Jeg tror ikke det vare længe før vi helt fjerner fødekassen, for de vil langt hellere ligge udenfor den på gulvet, og det samme vil Ziljah, og for min skyld skal der ikke være nogen alarm over det. Det vil tværtimod give meget mere plads i rummet. Men nu må vi se hvornår Henri og Axel får lavet en date og slæbt den ud, for jeg kan simpelthen ikke løfte den. Mit håndled efter det blev knust, er aldrig blevet det samme igen, med den samme styrke.  Mor & datter På lørdag er det dagen hvor alle vores fantastiske hvalpekøbere kommer på besøg for første gang, og jeg tror godt at jeg tør skrive at der er mange der glæder sig helt vildt til at komme og nusse, kramme og kysse på små hundehvalpe. Vi glæder os rigtig meget til de kommer, det bliver utrolig hyggeligt at få hilst på alle igen. Her til slut et par billeder af pige nr. 8, som jo ikke kom med i billedkavalakaden sidste gang.
03.07.2010	Ja så er jeg lige hjemme og vende i knap 24 timer inden en ny døgnvagt kalder. Det har godt nok været en hård, meget hård dag i dag, for både store og små, 2 som 4 benede…sikke en hede der har ramt os. De store vovser har stort set ikke bevæget sig udenfor en dør før her til aften, dagen igennem har de foretrukket spisestuens kølige flisegulv. Som det ses på billederne, så er de små flødekarameller udvandret af kassen og ud på det køligere trægulv ved siden af fødekassen og lagde sig. Her til aften har vi delt kassen op, så der er tæppe i den ene halvdel og aviser i den anden. Det var tydeligt at mens den værste varme forsvandt med solen, lå de på aviserne, og her sidst på aftenen er de krøbet op på tæppet. Det har faktisk også en anden rigtig god effekt at vi har lagt aviser, for langt de fleste af de små røde bamser går ud på aviserne når de vågner og tisser, og kommer der en prut som Ziljah ikke lige når at fange, så lander den sørme også på aviserne. Jeg synes bare de er såååå dygtige mine små elsklinger. Vi har købt et badebassin til hundene, jeg håber vi får sat det op i morgen, så kan de da få kølet tæerne lidt ned om ikke andet. Vores lille pige nr. 4 som havde reddet sig en ”bavianrøv”, ser nu helt og aldeles normal ud bagi igen. Det er et vidundermiddel det der Inotyol til røde barnenumser. Vi har forsøgt at tage lidt billeder af hver enkel hvalp, men det er ikke helt let, og måtte gøres over to omgange, for hver gang man tager dem op, hvis ikke det er lige efter de har spist, så mener de helt bestemt at det at blive taget op betyder mad – nu. Der mangler af pige nr. 8, de var blevet så sløret at jeg ikke vil byde jer dem, så de kommer i morgen. Nogen billeder er bestemt blevet bedre end andre, men her er de. Pige nr. 1                                                                             Pige nr. 1   Dreng nr. 2                                                                     Dreng nr. 2   Dreng nr. 3                                                                          Dreng nr. 3   Pige nr. 4                                                                            Pige nr. 4   Dreng nr. 5                                                                           Dreng nr. 5   Dreng nr. 6                                                                                       Dreng nr. 6   Pige nr. 7                                                                             Pige nr. 7   Nu hører vi ikke længere kun piv, skrig fra de små, nu er der så småt ved at snige sig et rigtigt gø ind i mellem. Det lyder simpelthen så kært. Nu varer det heller ikke længe før de så småt begynder at kunne hører, og så kommer der for alvor gang i kassen. Ziljah har så meget mælk i baren nu, så hvis ikke hun bliver tømt hver gang der er gået et par timer, så ligger der en sø af mælk på gulvet når hun rejser sig, så jeg håber hun vil ligge inde hos de små i nat i kassen når nu vi har lavet en ”kølig” ende. Som det ses på dagens vægt, er det tydeligt at de Ziljah har haft det varmt, og derved ikke den store lyst til at ligge med de små, og de små også bare har ligget og forsøgt at komme af med varmen, eller måske er de bare begyndt at slappe lidt af med den enorme fart de har haft på. Og dagens vægt på de små: Hvalp 1 (Pige): 1438 g. - øget 80 g.  Hvalp 2 (Dreng): 1582 g. - øget 50 g.   Hvalp 3 (Dreng): 1700 g. - øget 96 g.  Hvalp 4 (Pige): 1374 g. - øget 38 g.  Hvalp 5 (Dreng): 1510 g. - øget 44 g.   Hvalp 6 (Dreng): 1756 g. - øget 60 g.  Hvalp 7 (Pige): 1402 g. - øget 60 g.   Hvalp 8 (Pige): 1496 g. - øget 34 g. Nu er de også ved at vokse ud af den her skål... Vægt fra i går: Hvalp 1 (Pige): 1358 g. - øget 120 g.  Hvalp 2 (Dreng): 1510 g. - øget 132 g.   Hvalp 3 (Dreng): 1606 g. - øget 144 g.  Hvalp 4 (Pige): 1336 g. - øget 78 g.  Hvalp 5 (Dreng): 1466 g. - øget 22 g.   Hvalp 6 (Dreng): 1696 g. - øget 170 g.  Hvalp 7 (Pige): 1342 g. - øget 160 g.   Hvalp 8 (Pige): 1462 g. - øget 96 g. Jeg tror på det - jeg tror på det...!! Asterix & Emil putter Isolde & CaMeeko putter, Emil forsøger at få en plads i midten...
01.07.2010	Det bliver en hurtig opdatering i dag, da kl. igen igen er blevet alt alt for mange, og der venter mig en 26,5 times døgnvagt i morgen. Samtidig skal det da ikke være nogen hemmelighed, at det var liiidt hårdt at starte arbejde igen, så noget søvn må der efterhånden til. De små har det godt, og er jo i dag 14 dage gamle. De har alle fået klippet negle for første gang, og sikke et gedemarked det var. Jeg forsøgte mig med at kravle rundt i fødekassen og gøre det mens de sov, men vågner der bare én, så er der hurtigt gang i dem alle. Men med en god portion tålmodighed så lykkedes det til sidst. Ikke at jeg tror det bliver meget lettere med tiden ;) Her er dagens vægt på de små: Hvalp 1 (Pige): 1238 g. - øget 42 g.  Hvalp 2 (Dreng): 1378 g. - øget 158 g.   Hvalp 3 (Dreng): 1700 g. - øget 94 g.  Hvalp 4 (Pige): 1258 g. - øget 162 g.  Hvalp 5 (Dreng): 1444 g. - øget 198 g.   Hvalp 6 (Dreng): 1526 g. - øget 152 g.  Hvalp 7 (Pige): 1182 g. - øget 94 g.   Hvalp 8 (Pige): 1366 g. - øget 164 g. Som det ses på vægten, så er det ikke meget puslingerne mangler for at nå tommelfingerreglen med at tredoble deres vægt, og slet ikke når man tænker på at de tabte sig de første 2 døgn. De stortrives også bare, og det er bare så skønt. Registreringen af hvalpene er også på plads via DKK's fantastiske onlinesystem. Det letter virkelig for en masse papir arbejde. Der var én hvalp der fik ændret navn, og det blev til Estéphe's My Mind z on You Tristan. Nu bliver der ingen opdatering i morgen da jeg jo som sagt er på job, men jeg må se om ikke det kan blive til en lille én på lørdag. Jeg ved i øvrigt godt at de fleste billeder jeg sætter på er af sovende babyer, men de laver faktisk heller ikke særligt meget andet end de 3 s'er...sover, spiser og ski...! Rigtig god weekend til Jer alle.
30.06.2010	Midt i al glæden med de vidunderlige små, så kom der i dag lige et lille skår i den. CaMeeko har jo været ved dyrlægen i dag for at få tjekket det bagben han ikke vil støtte på. Jeg frygtede naturligvis at det var hoften den var gal med, men måden han gik på synes jeg mere pegede i retning af et smuttet korsbånd. Selvom det naturligvis heller ikke er særlig fedt, så kan der da gøres noget ved det, så inderst inde håbede jeg på min teori var rigtig. Det var den, CaMeeko har revet korsbåndet over i højre bagben. Et eller andet sted var jeg lettet, men samtidig også lidt øv. Jeg synes efterhånden den stakkels hund har været en hel del igennem, men gudskelov har det slet slet ikke haft eller har indflydelse på hans fantastiske humør. Han er ligeså lalle glad som han hele tiden har været, og han deltager meget gerne i leg med alle de andre hunde. Det er så slut nu i en lille periode. Han skal ned og opereres hos Ken Lindeblad på Faxe Dyrehospital på onsdag, og vi har besluttet os for at det skal være den operation der hedder TTA. Det er den sidste nye måde at operere korsbånd på, og den skulle efter sigende være mere effektiv og ikke mindst holdbar til vores store hunde. Hundene skulle også gerne komme hurtigere i gang med genoptræningen, og derved også hurtigere i gang med at leve det liv de gjorde før. Jeg er bare glad for der nu er stillet en diagnose, så nu ser vi fremad. Det går stadig forrygende med de små krudtugler der vokser med lynets hast. De balancere nu alle usikkert rundt i kassen på alle 4 ben, og de har også alle sammen åbnet deres øjne. Jeg har meget svært ved at løsrive mig, da de er så afsindigt lækre bare at sidde og observere. I øvrigt så er jeg meget overvældet over hvor mange henvendelser vi har haft på disse hvalpe. Når man tænker på at det ikke er længe siden at 3 opdrættere havde indtil flere hvalpe tilbage efter deres fyldte 8. uge, og et godt stykke frem, så kommer det helt bag på mig. Alene de sidste par dage har der været ind til flere forespørgsler. Men jeg tager det som et kompliment, og glædes kun over at så mange synes om det vi opdrætter. Der begynder som sagt at ske en masse med de små nu, og jeg har helt bestemt et kig på vores egen ”lille” Tristan. Jeg har haft lidt et øje på ham en uges tid, men bliver mere og mere sikker. Jeg er nu også temmelig vild med hvalp nr. 5, men det er desværre ham der har et lille knæk på halen. Hvem vores lille Thilda bliver er stadig lidt usikkert. Jeg synes faktisk tæverne er ret gode generelt. Ja det er hannerne også, men der er bare lige én der i mine øjne skiller sig kraftigt ud. Det er lidt svære med pigerne, men 2 af tøserne lurer jeg lidt på hvordan udvikler sig. Det bliver spændene om det holder stik hele vejen, eller om der lige pludselig sker et eller andet markant hos nogen af de andre. Her er dagens vægt på de små: Hvalp 1 (Pige): 1196 g. - øget 78 g.  Hvalp 2 (Dreng): 1220 g. - øget 122 g.   Hvalp 3 (Dreng): 1274 g. - øget 104 g.  Hvalp 4 (Pige): 1096 g. - øget 62 g.  Hvalp 5 (Dreng): 1246 g. - øget 90 g.   Hvalp 6 (Dreng): 1374 g. - øget 40 g.  Hvalp 7 (Pige): 1088 g. - øget 120 g.   Hvalp 8 (Pige): 1202 g. - øget 88 g. Som I ser, så er jeg allerede online igen. Ingen af os kunne ligesom holde tanken ud om at være afskåret fra den elektroniske verden, så vi har købt et mobilt bredbånd, og så får vi installeret bredbånd i huset omkring den 7. juli, så det er lige til at holde ud. Altså lige bortset fra at jeg tror vi bliver nød til at lave et skema over hvem der bruger modemmet i hvilke tidsrum…I ved, noget i stil med 1 time til dig og så en time til mig ;) Nå, atter blev det en lidt sen opdatering, så nu vil jeg hoppe i kuverten, jeg er møghamrende træt, og en arbejdsdag venter jo i morgen – øv, jeg ville meget hellere blive hjemme hos de små og rå nyde dem lidt endnu. Det er lidt småt med billeder i dag, så her et par putte billder...hvilket passer meget godt til min tilstand lige om lidt.
29.06.2010	Tak skal I ellers have, her går det godt nok fremad med raske skridt, og det bogstaveligt talt. Flere af de små flødekarameller forsøger sig nu ihærdigt oppe på alle 4 ben. Ofte med det resultat at de lander på maven eller på siden efter et par meget usikre skridt, men de ved dælme godt hvad stolperne skal bruges til, og det er at det er meget hurtigere at nå en god pat oppe på alle 4 ben frem for at krabbe sig frem. Der er efterhånden godt med hyl på dem når Ziljah kommer op i kassen for at give dem mad, og med kun 8 babser i alt, hvoraf de 2 forreste bestemt ikke er særligt attraktive, så kan der meget hurtigt opstå en vis panik i flokken. Vægten ser dog ganske fornuftig ud må jeg sige, så jeg må jo konkludere at alle får hvad de skal have. Vægt fra i går: Hvalp 1 (Pige): 988 g. - øget 118 g.  Hvalp 2 (Dreng): 1022 g. - øget 128 g.   Hvalp 3 (Dreng): 1074 g. - øget 150 g.  Hvalp 4 (Pige): 968 g. - øget 110 g.  Hvalp 5 (Dreng): 1052 g. - øget 128 g.   Hvalp 6 (Dreng): 1170 g. - øget 92 g.  Hvalp 7 (Pige): 902 g. - øget 118 g.   Hvalp 8 (Pige): 1014 g. - øget 124 g. Og dagens vægt på de små: Hvalp 1 (Pige): 1118 g. - øget 130 g.  Hvalp 2 (Dreng): 1098 g. - øget 76 g.   Hvalp 3 (Dreng): 1170 g. - øget 96 g.  Hvalp 4 (Pige): 1034 g. - øget 66 g.  Hvalp 5 (Dreng): 1156 g. - øget 104 g.   Hvalp 6 (Dreng): 1334 g. - øget 164 g.  Hvalp 7 (Pige): 968 g. - øget 66 g.   Hvalp 8 (Pige): 1114 g. - øget 100 g. Som det ses, så er det kun lille pigen nr. 4 der endnu ikke har rundet et kilo, men det er jeg ret sikker på hun gør i morgen. Der er en tommelfingerregel der siger at når hvalpene er 14 dage gamle skal de have tredoblet deres vægt. Det tror jeg ikke de alle når, men med den fart de har på lige nu, så bliver det vist ikke langt derfra. I dag har det ikke kun været Ziljah der har døjet med varmen i hvalperummet, det har de små også, og som det ses på billedet, så havde de det faktisk så varmt at de søgte helt udenfor kassen. Sådan nogen små pus kan jo ikke tåle træk, og at åbne et vindue i denne ulidelige varme, var da nærmest et fedt, ingen vind har jo rørt sig i dag overhovedet. 6 af dem har nu åbnet deres smukke blå øjne mere eller mindre, og det gør dem jo bestemt ikke mindre bedårende, tværtimod.  Ziljah er så ihærdig med at soignere de små, så det har resulteret i at vores lille pige nr. 4 har fået en ”bavianrøv”. Hun er helt hævet og rød, og jeg frygter lidt at det ender med lidt hudløshed. Vi satte derfor ind i går med Inotyol, og det har heldigvis allerede hjulpet hende. Ud over det, så trives de alle, også Ziljah. Faktisk synes jeg hun ser fantastisk godt ud, både i foderstand, men også hendes pels står super flot. Umiddelbart tror jeg ikke hun får svært ved at komme sig oven på de 8 rødder. CaMeeko skal til dyrlægen i morgen, han vil ikke rigtigt støtte på sit ene bagben, og jeg frygter lidt hvad svaret bliver. Jeg beder til at det ikke er noget alvorligt som f.eks. hans hofte, men vi er blevet enige om, at uanset hvad det er, så gør vi hvad vi kan for ham, altså alt der er muligt skal prøves. I må krydse fingre for min dejlige dreng. Jeg regner med at vi tager Asterix med, blot for lige at veje ham. Ikke at jeg synes det ser ud som han har taget meget mere på end de 5 kilo, men det ville nu være rart hvis han bare har nappet et kilo eller to mere. Det gør jo bestemt ikke noget at det går langsomt. Og nu til en lidt skidt nyhed. Jeg ved jo at der er mange derude der sidder og følger ivrigt med i hvad der sker her i hvalpekassen, men vi er uden internet fra i morgen, og jeg ved ikke hvor længe frem. Men jeg håber sandelig ikke det bliver alt for længe… I morgen er det onsdag, og det betyder sidste fridag for mig. Hvor er de 3 uger dog blevet af? Jeg kunne sagtens have taget 3 uger mere, og da især med de små vidunderlige guldklumper. Men jeg har en aftenvagt torsdag, døgn fredag til lørdag, og døgn igen søndag til mandag, og så fri tirsdag. Så lige aftenvagt onsdag og torsdag, og så kan jeg se frem til endnu en uges fridage, så det går jo nok. Nu vil jeg hoppe under dynen, og falde i søvn til de smås skønne knirke-lyde.
27.06.2010	Hvor er det bare vildt som de små de udvikler sig. Det går jo med lynets hast, og i dag har 5 af dem fået øjen sprækker, og den ene dreng har sågar åbnet det ene øje halvt. Nu varer det ikke længe før vi også kan nyde deres smukke blå øjne. Ziljah passer dem stadigvæk selv, og jeg synes egentlig vægten er ok. Jeg er dog i tvivl om hun kan blive ved med det, for de er godt nok over hende i de sekund hun sætter poten i kassen, og der bliver hevet og flået de stakkels babser. Jeg har sagt til hende i dag, at det desværre kun bliver værre :( Men nu må vi se, jeg håber lige hun kan holde skansen med mælkebaren halvanden uges tid mere, så kan de så småt begynde at få fast føde. Vægt fra i går: Hvalp 1 (Pige): 816 g. - øget 50 g.  Hvalp 2 (Dreng): 862 g. - øget 54 g.   Hvalp 3 (Dreng): 904 g. - øget 74 g.  Hvalp 4 (Pige): 826 g. - øget 62 g.  Hvalp 5 (Dreng): 866 g. - øget 72 g.   Hvalp 6 (Dreng): 1000 g. - øget 16 g.  Hvalp 7 (Pige): 738 g. - øget 60 g.   Hvalp 8 (Pige): 834 g. - øget 12 g. Og dagens vægt på de små: Hvalp 1 (Pige): 870 g. - øget 54 g.  Hvalp 2 (Dreng): 894 g. - øget 32 g.   Hvalp 3 (Dreng): 924 g. - øget 20 g.  Hvalp 4 (Pige): 858 g. - øget 32 g.  Hvalp 5 (Dreng): 924 g. - øget 58 g.   Hvalp 6 (Dreng): 1078 g. - øget 78 g.  Hvalp 7 (Pige): 784 g. - øget 46 g.   Hvalp 8 (Pige): 890 g. - øget 46 g.
25.06.2010	Dagens vægt på de små: Hvalp 1 (Pige): 764 g. - øget 58 g.  Hvalp 2 (Dreng): 808 g. - øget 36 g.   Hvalp 3 (Dreng): 830 g. - øget 48 g.  Hvalp 4 (Pige): 764 g. - øget 78 g.  Hvalp 5 (Dreng): 794 g. - øget 10 g.   Hvalp 6 (Dreng): 984 g. - øget 100 g.  Hvalp 7 (Pige): 678 g. - øget 16 g.   Hvalp 8 (Pige): 822 g. - øget 108 g. Jeg er egentlig ganske godt tilfreds med ungernes vægt forøgelse, dog er der igen et par af dem der ikke har taget så meget på, så dem må jeg vist hellere se at få lagt til en god babs de næste par gange. Det er virkelig en befrielse at se at de fleste tager så fint på uden jeg behøver at give dem flaske ved siden af. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg var ved at falde fra hinanden af træthed for et par dage siden, men nu er jeg kun lige oppe og lægge de mindste til en god babs, sidde ved den i måske 5 minutter, så kan jeg hoppe under dynen igen. Ziljah gider stadig ikke ligge oppe hos dem ret meget, men hun er så flink til at gå op til dem når de skal have mad og pusles om. Heldigvis er Isoldes pote allerede faldet en del i hævelsen, men Axel bader den også i sæbespånevand 2 gange dagligt, og det vælter bare ud med puds eller hvad det er for noget. Hun er stadig ikke meget for at støtte på den, så hun har mest brugt dagen på at ligge i skyggen under et af vores store æbletræer og gnave kødben. I øvrigt er et af hendes favorit steder blevet det kæmpe hul i bedet som Ziljah gravede da hun blokkede op. Der smutter hun ud og lægger sig når der bliver serveret store rå kyllingelår, og gud nåde og trøste den hund der tør stikke hovedet i busken ;) Jeg vil ønske Jer alle en rigtig god weekend, og glæder mig til at hører hvordan det går på udstillingerne her lørdag og søndag.
24.06.2010	Ja, lidt snydt det blev I jo i går, men man skal også passe på ikke at gøre Jer for forvente ;) De små fylder i dag en uge, og jeg begriber bare slet slet ikke hvor den uge er blevet af. Jeg har det som var det i går jeg tog imod de skønne røde bamser, måske det kan hænge sammen med at det ikke er meget søvn jeg har fået siden de kom til verden. De stortrives alle sammen, og det samme gør Ziljah der nu har lagt masser af mælk ned i babserne så nu kan hele flokken klarer sig med mors mælkebar. Der er dog et par stykker jeg lige skal sørge for at lægge til en god babs hver gang, da de i dag ikke har øget så meget i vægt. Jeg skulle jo have udstillet Isolde her både lørdag og søndag, men det bliver da bestemt ikke til noget, for se lige her det lille pus :( Vi er ikke helt sikre på hvad hun har lavet, men muligvis et stik fra et grimt insekt. Hævelsen gik voldsomt stærkt, og vi søgte naturligvis dyrlæge med det samme. Hun fik et skud antihistamin, antibiotika, og så blev hun sat på en kraftig antibiotikakur samt får smertestillende, rimadyl og nogen morfin tabletter. Stakkels stakkels pige siger jeg bare, hun har så ondt, og er stok halt :( Her er dagens vægt på de små: Hvalp 1 (Pige): 706 g. - øget 92 g.  Hvalp 2 (Dreng): 772 g. - øget 52 g.   Hvalp 3 (Dreng): 782 g. - øget 2 g.  Hvalp 4 (Pige): 686 g. - øget 74 g.  Hvalp 5 (Dreng): 784 g. - øget 108 g.   Hvalp 6 (Dreng): 884 g. - øget 98 g.  Hvalp 7 (Pige): 662 g. - øget 42 g.   Hvalp 8 (Pige): 714 g. - øget 56 g. Hvalp 3 og hvalp 7 tabte sig fra d. 22.-23., men er heldigvis på rette vej igen :)
22.06.2010	Min frustration har været stor i dag. De små guldklumper har slet ikke ville tage flasken, hverken i nat eller hele dagen i dag. Jeg synes dog, at de alle har set ud som om de ikke manglede noget, og at Ziljah i øvrigt er ved at tillægge sig en mælkebar man nu kan begynde at se vokse. Der har også været fuldstændig ro i kassen hele dagen lige indtil Ziljah kommer op til dem, men sådan er hvalpe jo, for mor er li med mad...nu, og det skulle helst have været i går. Ligeså snart alle er fodret af, har fået tisset og pruttet, så putter de alle og sover trygt og godt igen. Så jeg har forsøgt at overbevise mig selv om, at det hele nok var som det skulle være. Ziljah har været i kassen hos dem mindst en gang i timen, så mad har de fået. Jeg har det også sådan, at hvalpe der ikke trives skriger, og sultne hvalpe kan man vel næppe sige trives, så mine må jo være mætte nok. Spændt var jeg naturligvis på vægten, og jubiiii, det ser sg* ud som om jeg ikke behøver flaske mere, og jeg er baaaare glad. Jeg skal holde lidt øje med nr. 2, 4 og 6, og det kan godt være jeg vælger at give dem en flaske hist og pist som tilskud, men de andre er faktisk helt ok vægtmæssigt, og de ser alle godt ud, og det er vel det vigtigste. Dagens vægt: Hvalp 1 (Pige): 614 g. - øget 72 g.  Hvalp 2 (Dreng): 620 g. - øget 4 g.   Hvalp 3 (Dreng): 780 g. - øget 50 g.  Hvalp 4 (Pige): 612 g. - øget 20 g.  Hvalp 5 (Dreng): 776 g. - øget 10 g.   Hvalp 6 (Dreng): 786 g. - øget 46 g.  Hvalp 7 (Pige): 614 g. - øget 92 g.   Hvalp 8 (Pige): 658 g. - øget 64 g.
21.06.2010	Ihh altså, nu ser det ud som om at det hele bare ender godt. Ziljah er faldet fuldstændig ind i moderrollen, og ligger nu det meste af tiden oppe hos de små og lader dem die alt det de lyster. Der er ikke skyggen af stress eller forvirring over hvordan og hvorfor. Hun er bare cool nu. Der er også så småt ved at komme i gang i mælkebaren, og det er en lettelse. Jeg har faktisk kun givet flaske 3 gange i nat og 1 gang i formiddag, og som det ses har de små taget på. Ikke nær så meget som i går, men de har taget på. Naturligvis holder jeg skarpt øje med dem, og sætter straks ind med flasken hvis jeg vurdere de er sultne. Men der har generelt sænket sig en vidunderlig ro i kassen, der nu kun knirker lidt engang imellem, og så larmer når mor kommer med babserne. Vi har haft et par små pus med lidt hård mave grundet modermælken, men Birgitte siger at det er helt normalt, og heldigvis er Ziljah super fantastisk til at vaske dem til de har kæmpet den hårde prut ud. Min lille pige nr. 8 lærte at tage flasken i nat, og jeg skal love for den lille trold sugede igennem. Hun var så sulten den stakkel. Dagens vægt: Hvalp 1: 542 g. - øget 52 g.  Hvalp 2: 616 g. - øget 44 g.   Hvalp 3: 730 g. - øget 190 g.  Hvalp 4: 592 g. - øget 66 g.  Hvalp 5: 666 g. - øget 62 g.   Hvalp 6: 740 g. - øget 38 g.  Hvalp 7: 522 g. - øget 72 g.   Hvalp 8: 594 g. - øget 86 g. og er dermed over hendes fødselsvægt
20.06.2010 - senere	Det var sandelig noget af en enorm lettelse at se dagens vægt på de små. De fleste har taget utrolig godt på det sidste døgn, så altså, det nytter noget at sætte sit liv i stå et øjeblik og glemme alt om søvn, husgerninger, kæreste osv... Dagens vægt: Hvalp 1: 490 g. - øget 90 g. og dermed over hendes fødselsvægt Hvalp 2: 572 g. - øget 64 g. og ikke over hans fødselsvægt  Hvalp 3: 540 g. - øget 84 g. og dermed over hans fødselsvægt Hvalp 4: 526 g. - øget 70 g. og dermed over hendes fødselsvægt Hvalp 5: 604 g. - øget 108 g. og dermed over hans fødselsvægt  Hvalp 6: 702 g. - øget 112 g. og dermed over hans fødselsvægt Hvalp 7: 450 g. - øget 68 g. og dermed over hendes fødselsvægt  Hvalp 8: 508 g. - øget 30 g. og er ikke over hendes fødselsvægt Jeg er lidt ked af at min lille pige nr. 8 ikke har taget mere på, men jeg kan simpelthen ikke få hende til at tage den flaske. Så et eller andet sted skal jeg nok bare være glad for at hun overhovedet har taget på. Jeg lægger hende til en god babs hver eneste gang, og holder øje med at hun får lov at blive ved den til den er tom. Jeg forsøger også at lægge hende til oftere end de andre hopper på, men det er bare ærlig talt lidt svært når jeg i forvejen er på hver 2. time til dem alle. Men nu må vi se hvad hendes vægt soger i morgen, og er den stadig opadgående, så må de jo indtil videre være godt nok. Så længe hun ikke skriger og virker slap og afkræftet, så presser jeg ikke på med flasken.
20.06.2010	Det er godt nok hårdt arbejde det her. Ziljah har slet slet ikke mælk nok til hele flokken, og da jeg aftenvejede dem i går, så slap min tålmodighed altså op. De havde tabt sig igen, nogen mere end andre, så jeg gik i gang med flasken, og hold da k... hvor fik jeg dårlig samvittighed. De nærmest slugte flasken. De stakler, de var jo nærmest ved at dø af sult. Så nu er de på flasken hver 2. time døgnet rundt, men først efter de har diet hos Ziljah. Når så de begynder at falde fra babserne, så tager jeg dem ellers bare derudaf. Jeg har mellemvejet de 2 mindste, og de har taget på, så det ser ud til det hårde arbejde lønner sig. Nu begynder de også at ligne små hundehvalpe med dejlige tykke maver, og der er helt ro i hvalpekassen når alle er færdige. Det er som om det også har haft effekt på Ziljah. Hun er faldet helt til ro, temperaturen er faldende, og nu ligger hun afslappet og roligt i kassen sammen med de små og bare snorker højt. Ziljahs appetit er også så småt begyndt at komme tilbage, så alt i alt, på trods af voldsomt søvn underskud, så er det virkelig det bedste at have fået de 8 små vidundere, og der findes jo ikke det man ikke vil gøre for dem, og når jeg sidder der på sengekanten med øjne der hænger i strømperne (nede på knæene har vi passeret for længst), og sorte rander under øjnene, og kigger ned i hvalpekassen på 8 velskabte, lækre, veltilpasse og runde hundehvalpe der knirker af velvære, så er det altså bare det hele værd. Heldigvis tager suplimentet med flaskerne ikke kampgejsten fra de små, de dier stadigvæk det bedste de har lært, så mit håb er at Ziljah's mælk langsomt men sikkert løber til de næste dage. Det er super fedt at de trods alt får mælk fra hende, så er jeg ikke så bekymret for at de ikke får de vigtige gode næringsstoffer fra mors mælk. Der er én lille pige der bare ikke vil tage flasken, så hende lægger jeg til lidt oftere og så på de bedste babser. Jeg har mellemvejet hende, og selvom hun ikke har ligeså tyk mave som de andre, så har hun taget på. Jeg er meget spændt på at se vejningen af dem alle sammen lidt senere. Vejningen fra i går: Hvalp 1: 400 g. - tabt 36 g. samlet vægttab på 2 døgn 36 g. Hvalp 2: 508 g. - tabt 30 g. samlet vægttab på 2 døgn 74 g. Hvalp 3: 456 g. - tabt 12 g. samlet vægttab på 2 døgn 42 g. Hvalp 4: 416 g. - tabt 8 g. samlet vægttab på 2 døgn 40 g. Hvalp 5: 496 g. - tabt 44 g. samlet vægttab på 2 døgn 42 g. Hvalp 6: 590 g. - uændret samlet vægt øget 14 g. på 2 døgn Hvalp 7: 382 g. - tabt 38 g. samlet vægttab på 2 døg 38 g. Hvalp 8: 478 g. - tabt 24 g. samlet vægttab på 2 døgn 72 g. Det er dog ikke mere end 3 hvalpe der har tabt mere end de 10 procent der "tillades" de første par døgn, men jeg synes ikke der er nogen grund til at vente til alle har tabt sig yderligere. Det er ikke meget jeg har sovet de sidste mange døgn, og der er vist heller ikke umiddelbart udsigt til det, så hvis ikke lige der bliver opdateret en periode, så er det såmænd bare fordi jeg sover hvert eneste sekund jeg kan mens de små er dejligt mætte og veltilfredse.
19.06.2010	Tak skæbne nogen seje døgn vi har her i huset. Ziljah har lidt opstart og begynder vanskeligheder, og det stresser hende helt afsindigt. Den stakkels pige har 39,7 i feber, og der er heller ikke rigtigt kommet gang i mælkebaren. Det er hårdt både for Ziljah, de små, men dælme også for os. Ziljah får kalk tabletter, og der er ikke noget der tyder på hun har kalkchok, men for en sikkerheds skyld, så får hun dem 3 dage efter fødslen. Jeg ringede til Birgitte Schøjth i dag for hører om der var noget jeg kunne gøre, gøre bedre, eller gjorde forkert. Jeg tvinger jo Ziljah ned at ligge på siden ca. hver anden time så de små kan få lov at die hende, ellers foregår det siddende, og så er det langt fra alle der kan få. Men der var intet jeg kunne gøre anderledes, det jeg gjorde var fint. Grunden til Ziljah’s høje temperatur er på grund af hendes stress, men Birgitte mener det vil aftage når hun finder ud af hvad det hele går ud på, og at hun ikke behøver farer op i kassen hver gang de bare knirker lidt i søvne, for så får hun vækket dem alle for så skal den der knirkede jo slikkes over det hele. Der er ingen grund til bekymring endnu, det er meget typisk for en første gangs fødende tæve. Mad har hun ikke rigtigt lyst til, men havresuppen, fløde i ymer, A38 og en lille smule kyllingemix er dog gledet ned. Især havresuppen er et hit. Udover Ziljah er lidt stresset af det hele, så er hun faktisk en rigtig super mor. Hun vasker og plejer dem som hun skal, måske nogen gange reagerer hun lidt for hurtigt på et lille knirk fra dem når de sover, men som Birgitte sagde, så er det bare begynder fejl :) En af vores piger har haft lidt svært ved at suge sig på patten, så hun har fået lidt erstatning, men så her i morges så tog hun fat, og det har hun gjort lige siden. Det var virkelig en lettelse. Alle de små blev vejet i går, og som I kan se, så har de stort set alle sammen tabt sig. Det er ikke så unormalt endda at de taber sig det første døgn, og når hun så heller ikke har lagt mælken ordentlig ned, ja så er det jo slet ikke unaturligt. Jeg håber det vender hurtigt, for elles skal jeg jo for alvor have gang i flasken. Ingen af dem virker dog på nogen måde slappe eller dehydrerede, og de går godt nok til den når de tager fat i babserne. De er meget ihærdige, også selv om de ikke får så meget af gangen, så mon ikke de nok skal få sat gang i mælken inden længe. Hvalp 1: 436 g. - uændret Hvalp 2: 538 g. - tabt 44 g. Hvalp 3: 468 g. - tabt 30 g. Hvalp 4: 424 g. - tabt 32 g. Hvalp 5: 540 g. - øget 2 g. Hvalp 6: 590 g. - øget 14 g. Hvalp 7: 420 g. - uændret Hvalp 8: 522 g. - tabt 28 g. Vores sidste pige der manglede en ny familie blev solgt i går aftes, og jeg har i går og i dag måtte sige nej til 3 hvalpeinteresserede. Den ene fra USA. Det er bare rigtig ærgerligt, da de alle sammen bare lød til at være fantastiske familier. Men vi har altså ”kun” de 8. Jeg fik slet ikke fortalt om da selve fødslen gik i gang, men det kostede mig faktisk min dobbeltdyne :/ Ziljah fik meget kraftige veer kl. 18.15, og jeg skal love for at det bogstavelig talt var veer med bid i. Hun tog fat i min dyne, hun moslede rundt oppe i sengen, og så bed hun sig elles fast og hev til. Behøver jeg at sige, at midt i det hele var det ikke lige frem fjer über alles vi synes var det fedeste, så vi fik i lynets hast erstattet dyne og puder med de tæpper der lå i hendes fødekasse, og så fik de ellers også en hård medfart. Da den første omgang var overstået hoppede hun ned i fødekassen, så jeg skyndte mig at lægge hendes tæpper ned til hende da jeg ikke synes det var så herligt hvis hun flåede vetbettæppet. Det gjorde hun ikke, det hele blev bare rodet godt sammen, og herreste gud.  Kl. 18.39 blev den første hvalp, en dejlige pige født. Nu skal det hele jo så heller ikke kun gå op i hvalpe, men næsten ;) Alle vores andre pragtfulde dyr har det også godt. CaMeeko, Asterix, Isolde og Emil har dog nok de sidste par dage følt sig temmelig overset, men heldigvis har min fantastiske mor været her siden i forgårs, og hun har bare været en uvurderlig hjælp. Ligeledes har min skønne svigerinde været her hver dag og sørget for alle hestene, og det har virkelig også været en hjælp jeg slet ikke havde kunne være for uden. Så en stor varm tak til Jer begge to. Håber jeg en dag vil kunne returnere hjælpen. Og i dag er der sket lidt for de tre store vovser, Axel er nemlig kørt i svømmehallen med dem. Asterix er også begyndt at svømme, han trænger til en masse muskler, og det er jo en super måde at få bygget dem op på. Han svømmer ikke så lang tid endnu, han skal jo først lige trænes lidt op. Det var lidt nyt fra fødestuen hvor vi har det lunt og godt mens vi kan se regnen der bare siler ned udenfor. Rigtig god weekend til Jer alle sammen. Nej hvor er det bare et kedeligt hundeliv for tiden :/ (CaMeeko, Isolde & Emil)
18.06.2010	Lige en hurtig update inden sengen kalder meget højt. Bedst som vi troede vi var færdige med at få hvalpe fødte Ziljah endnu 1 kl. 7.15 i morges. Den var desværre sten død, og det havde den været et stykke tid. Det var også en lille pige. Det er altid rigtig øv at miste hvalpe, men i store kuld er det jo desværre ikke unormalt. Kl. 9 i morges var alle 8 babyer og mor Ziljah til fødselstjek, vi fik taget et røngtenbillede af Ziljah for at være helt sikre på der ikke sad flere hvalpe i hende, for hun halser stadig meget, men det gjorde der heldigvis ikke. Hun fik, pga den sidste døde hvalp en injektion med antibiotika, noget til at lægge mælken ordenligt ned. Alle 8 børn fik UG af dyrlægen, så hvad kan man mere ønske sig? Vi har i hvert fald fået vores ønske opfyldt - 8 lækre levestærke hvalpe. 5 af dem har allerede fået nye kærlige hjem, der alle nu "bare" skal have de næste 8 uger til at gå, så de kan få hver deres lille guldklump hjem og overdænge baby'en med masser af det hele. En lille dreng skal sågår til Norge og bo, og det er jo liiiidt langt væk, men jeg er ikke i tvivl om at han får det som blommen i ægget. Det er jeg faktisk slet slet ikke et sekund i tvivl om at de alle gør, da det er super skønne familier alle sammen. En dreng og en pige skal blive her, så det er kun en af pigerne der mangler en ny familie, men den skal nok komme er jeg sikker på. De små har fået navne: Estéphe’s A light in the Dark Tristan – Han Estéphe’s Against the new Law Troya – Han Estéphe’s I’m not looking 4 Trouble – Han Estéphe’s Ain’t I just a Triumph – Han Estéphe’s My one & Only Temptation – Tæve Estéphe’s Heart Mates 4 Life Thaciah – Tæve Estéphe’s Delivering a Dream Thilda –Tæve Estéphe’s A Kind of Magic Thessina  – Tæve Nu bliver jeg simpelthen nød til at få sovet nogen timer, ellers så overlever jeg ganske enkelt ikke. De små skal vejes i aften, så mon ikke jeg laver en lille update sent i aften, og der vil jeg samtidig sætte lidt flere billeder ind.
17.06.2010	Kl. 06.00: Så sker der endelig noget. Ziljah har været i gang med opblokningen siden kl. ca. 23 i går aftes, og den har de sidste mange timer været ret intens. Hun halser konstant, kan ikke finde ro, sitre og har rysteture, alt sammen lige efter bogen. Hun har de sidste mange mange timer været ude flere gange for at tømme sig, og de sidste 2 timer er hun gået i vores største bed i haven hvor, som I kan se på billedet, er højt beplantet. Derinde graver hun helt vildt, og der er efterhånden et hul på størrelse med Grand Canyon. Vi observere hende selvfølgelig diskret, for en fødsel udenfor er altså lidt for koldt. At hun graver i haven på den måde hun gør, har jeg læst mig frem til er et tegn på at tæven har stærke naturlige instinkter, og det er jo ikke nogen skidt ting. Hendes temperatur var kl. 05.15 37,4, og den vil stige til 38 eller lidt mere lige inden den 1. hvalp melder sin ankomst, så umiddelbart er den ikke liiiige rundt om hjørnet, men det er vist kun et spørgsmål om timer nu. Ziljah har stadig sit gode humør, og hver gang hun har været ude at tisse eller prutte, så kommer hun små løbende og glad med logrende hale hen til os. Nu håber jeg bare at resten af forløbet også går lige efter bogen, men jeg skal nok gøre mit bedste for at holde Jer opdateret i løbet af dagen...også selvom jeg er ved at segne af træthed.         Ziljah i gang med opblokning.  . Hendes udvalgte fødestue i haven. Nu vil jeg tømme endnu en kop kaffe, og endnu 1 liter cola eller 2.... Rigtig god dag til Jer alle :) Kl. 10.30: Stadig ingen hvalpe, men sådan en opblokning kan jo også tage oceaner af tid...sådan føles det i hvert fald... Ziljah har lige ligget og fået sig en god skraver 1 times tid, altså så god som den nu kan være når hele kroppen ryster og sitre, og man pruster som et damplokomotiv, og nu sidder jeg ude i haven med hende, jeg nyder solen, hun har fundet skyggen under bordet. Her kan hun finde hvile et par minutter af gangen, så tager hun lige en runde i haven eller indenfor. Jeg fik lokket hende til at finde hendes fødekasse ligeså interessant som hendes hul i haven, for jeg kunne ikke rigtigt have hvis hun begyndte at føde ude i haven. Så jeg tænkte, hvad hvis jeg tager en stak "løse" tæpper og smider i en forhutlet bunke i kassen, (der lå et "væg til væg" vetbettæppe), så ville hun måske synes at kunne være lige så fedt at grave i dem som i den beskidte jord i haven...og BINKO, den åd hun. Så nu søger hun den, og mosler rundt med tæpperne, og det er jeg lidt lettet over faktisk. Men altså, hvis hun absolut vil føde i hendes hul, så får hun selvfølgelig lov til det, og så kan jeg flytte hvalpen ind i kassen når hun har ordnet den færdig, så skal hun såmænd nok følge med. Hellere hun kommer i gang med at føde selv end slet ikke, og så pyt med hvor det bliver henne. Kl. 14.40: De vil altså ikke ud de små, tror de har det for godt inde i mors mave. Ziljah pruster stadig, men sitre ikke så meget mere. Hendes temp er nu 37,7, så jeg lurer på om ikke de mon begynder at komme hen mod aften stunden. Lige nu har Ziljah indtaget vores seng, og får et lille hvil ind imellem. Nu kunne jeg bare godt snart tænke mig at se nogen veer, for slet ikke at sige nogen hvalpe... Axel var i Matas tidligere for at købe noget druesukker som vi har blandet i hendes vand, og det drikker hun heldigvis uden problemer. Han købte også noget til os selv i pilleform, tror dælme også vi får brug for det.   Kl. 18.39: Så kom der endelig gang i den, og vores 1. lille lækre pige har set dagens lys. Hun har allerede hængt i babsen, så hun ved godt hvad vej man skal her i livet - mælkebaren :) Hun ser dejlig mørk ud med 2 hvide sokker foran, og lidt hvidt på begge bagpoter, og hvidt på brystet. Hun vejer 436 g.   Kl. 19.19: Så fik vi også en stor fin dreng på 582 g. Han har et par hvide tæer hist og pist og hvidt på brystet. Han ser også dejlig mørk ud.   Kl. 20.06: Endnu en lille dreng. Lidt lysere end den første. Han vejer 498 g. Kl. 20.17: Kom en lille pige til, også lidt lysere end den første pige. Hun vejer 456 g. Jeg kan ikke følge med med billederne, så dem må I få lidt senere. Kl. 21.23: En skøn robust dreng, måtte "ruskes" lidt til live, men er nu ham der hænger i babsen hele tiden. Han vejer 538 g. og har et lille knæk på halen. Kl. 22.03: Endnu en lækker stor dreng på 576 g. Jeg nåede nærmest kun at veje ham, så kom den næste lille hvalp, så lige nu har han ingen kendetegn. Kl. 22.16: En bedårende lille pige på 420 g. Hun har 4 hvide sokker og hvidt bryst. Det går så stærkt det her, at det med billeder er helt umuligt. Lige nu ligger de fleste dog og babser, så havde lige 5 minutter til en lille update. Ziljah er bare en fantastisk mor. Hun klarer det sagtsusme helt eminent. Jeg tror ikke hun er færdig endnu, for hun halser stadig meget, og lægger sig ikke ned for at slappe af. Vi må se hvad aftenen bringer. Kl. 23.15: En stor flot pige men desværre dødfødt, og jeg kunne ikke få liv i hende. Hun var så fin :( Kl. 01.10: Endnu en pige, og hun ligner faktisk hende der var dødfødt. Super flot tøs på 550 g. Det kunne godt se ud som om Ziljah er færdig nu. Hun har lagt sig med de små, og vasker dem og lader dem die. Hun halser stadigvæk, så jeg er liiidt i tvivl, men nu får vi se. Er der flere, så tror jeg kun det er en enkelt, for hun er svundet meget på mavsen nu. Pyha, det har godt nok også været et hårdt døgn for os alle, men det glemmer man ligesom når man kigger ned i fødekassen til de bedårende skabninger. Lyden af dem knirke er også helt vidunderlig. Vi er ved at falde fra hinanden af træthed, men nu skal fødekassen lige vaskes af og have et tørt tæppe i bunden. Jeg orker ikke sætte billeder ind nu, det må vente til i morgen, det håber jeg I har forståelse for. Tak til alle Jer der har fulgt med i løbet af dagen, det er det der gør det sjovt at lave den slags opdateringer. Godnat og sov godt derude, okay I får lige det her at gå i seng på.
14.06.2010	Nej altså hvor er den søde ventetid dog bare helt ubeskrivelig lang, og Ziljah ligner efterhånden mest af alt en strandet hval der kan ekspoldere hvornår det skal være. Maven er sten hamrende hård, og de sparker rundt derinde som et helt fodboldhold. Jeg er virkelig spændt på om der er få store, eller mange mindre. Uanset, så er jeg sikker på jeg taler for både Ziljah og jeg når jeg siger, at nu må de altså gerne komme ud.  Selvom hun er ved at være godt og grundig besværet af hendes kæmpe mave, så har hun det stadig fantastisk. Hun spiser fint, er stadig i herligt humør, og vil mægtig gerne med ud at gå tur. Hendes temperatur er stadig stabil, så vi må vist væbne os med tålmodighed lidt endnu. Jeg er spændt på om jeg får ret i at hun føder natten til tirsdag. Herunder et par billeder af Zille-pigen, taget for 4 dage siden.     Ventetiden bliver brugt til at gøre nogen hængepartier færdige i huset, for jeg kender jo mig selv godt nok til at vide, at verden går ligesom i stå rundt om mig når først de små er her, og så får jeg ikke udrettet ret meget andet end at ligge og beundre de små vidundere. Jeg havde faktisk tænkt  mig at dette kuld skulle være et Avatar kuld, men jeg synes egentlig ikke rigtigt om navnene, så nu har jeg besluttet mig for at det skal være et T-kuld i stedet for. Vi skal jo selv beholde en lille Tristan (hvis der kommer én), vi har jo Isolde i forvejen, så en Tristan skal der til. Min mor har jo fået en bror til Emil, og de har været på besøg her i weekenden. Han er altså godt nok sød, og ham og Emil nyder i den grad hinandens selskab til den helt store guldmedalje. Her et par billeder i et af de få øjeblikke hvor trætheden overmandede dem et par minutter.   I lørdags var jeg med Anette på shopping tur i Kenjan oppe i Havdrup. Hold da op for en lækker butik siger jeg bare. Med mig hjem kom en super lækker Bia-bäd med overtræk, og den er så kæmpestor at der sagtens kan ligge to vovser i den. De har allerede indviet den...ved at pis.. i den :/ Men nu efter en vask, er den godkendt, døbt og et hit ;) Jeg købte også et par andre småting, og det er helt sikkert at det ikke er sidste gang jeg besøger den butik. Forhåbentlig vil næste opdatering handle om en vel overstået fødsel, med liv og glæde i den ventende hvalpekasse. Nu vil jeg i hvert fald gå i fødselhi :)
08.06.2010	I dag måtte vi en tur til dyrlægen med Isolde. Hun kom pludselig ind fra haven, og som et lyn fra en klar himmel var hendes ben begyndt at hæve op sådan i plamager, og det samme enkelte steder på hendes krop. Jeg kunne med det samme se at det var en allergisk reaktion, så fat i dyrlægen og af sted det gik så hun kunne få et skud antihistamin. Det fik hun, og sammen med det også et skud prednisolon. Efter en time var det væk, og vi har ikke set mere til det. Hvad årsagen har været har vi absolut ingen idé om, og mit bedste bud må være et stik eller måske en plante.  Den nye hundelov blev jo vedtaget i folketinget i fredags, og den er så dybt rystende at det er svært at forholde sig til. DDB'en er ikke ramt af forbuddet, og det forlyder heller ikke at den er med på observationslisten, men at det er bl.a. Bull Mastiffen. Jeg tænker, når de kan finde på at sætte den på, så er det kun et spørgsmål om tid før DDB'en også havner der. Jeg læste på denne blog en ganske udmærket udtalelse og holdning til den nye lov - http://www.mettebech.dk/2010/06/05/l-163/#comments og jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Jeg føler så ekstremt dybt med de stakkels hunde og deres ejere der bliver ramt af denne ufatteligt uhyggelige nye lov. Det er så ubegribeligt og helt ude i skoven..det er unfair, og jeg er alvorligt bange for at denne lov vil få fatale konsekvenser, og jeg er slet ikke i tvivl om, at den i hvert fald ikke vil opnå i nærheden af det regeringen tror den vil...! Ziljah har det fortsat helt fantastisk. Hun har stadig en god appetit, og hun er så glad hele tiden. Vi kan nu se med det blotte øje hvordan de små bokser rundt inde i hendes kæmpe mave, og den er bogstavelig talt kæmpe, og vi kan sidde og glo på den i laaaang tid ;) Den stakkels lille pige ligner mest af alt en der kan revne hvornår det skal være. Vi er begyndt at tage hendes temperatur i dag, hun har fået klippet negle, hun fik ormekur sidste uge, og alle hunde og katte er loppe og ormebehandlet, Ziljah må ikke loppebehandles, varmepuden er indkøbt, og "fødestuen" er ved at være helt færdig indrettet, så nu mangler vi efterhånden "bare " de små røde bamser :) Jeg er ved at være helt på toppen igen, så en døgnvagt kalder lige fra onsdag til torsdag, og så har jeg ellers ferie frem til onsdag i uge 26. Jeg behøver vel ikke fortælle hvor meget jeg glæder mig vel ;)
04.06.2010	I weekenden fik vi gjort fødekassen klar, og hold da op hvor den trængte til en ordentlig omgang efter at have været lånt ud de sidste mange år. Der var afførings rester flere steder, og så var der tygget godt i den i det ene hjørne. Nå, men med knofedt ajax og derefter med klorin fik jeg den ren. Så fik den et facelift med en gang hvid maling, og som noget nyt har jeg endelig fået malet de poter på den jeg også gerne ville for 6 år siden. Er selv ganske godt tilfreds med resultatet. Det er nogen vildt lækre vetbed tæpper jeg har fået købt, 4 forskellige slags, 2 af den farve der ligger i den på billedet, og et gråt med poter, og så et knald rødt, men de 2 sidstnævnte kommer først i brug når fødslen er overstået. Kassen er først kommet ind i dag, da den er alt for tung til at jeg kan hjælpe Axel med den når den skal så langt, så det måtte min lillebror hjælpe med i dag. Desuden har jeg lagt mig med en ond omgang ondt i halsen, snot og host, så jeg er ikke meget værd disse dage. Men som det ses på billedet, så har den kommende mor allerede indtaget sin fine bløde kasse. Ziljah døjer i disse dage med varmen, men det er der sandelig ikke noget at sige til, for hun var på vægten i går, og den sagde 59,1 kg! – jeg var da nær røget bagover… Hun har taget 8 kg. på.  Ziljah har det allerbedst med at ligge under spisebordet på det kolde flise kold. Stakkels pige, det er vist godt der kun er ca. 12 dage tilbage.   Axel har været i svømmehallen i dag med CaMeeko og Isolde, og det er altså helt vildt som de elsker den aktivitet. Isolde er dog temmelig streng, hun bider sig fast i CaMeeko’s hale mens de svømmer, kaster sig hen over ham, og er i det hele taget en rigtig fræk tøs, men det er en fryd at se dem muntre sig sådan. Vist heller ikke nogen ufed ting at blive kølet ned i dag. I går fik jeg startnumret til WDS, jeg har jo tilmeldt Isolde, men jeg regner ikke med at tage af sted p.g.a. de nye små. Jeg skal ikke nyde noget af at slæbe noget skidt med hjem…det har jeg ligesom prøvet en gang, og det var en gang for meget. WDS er i Tyskland eller Holland (kan ikke huske hvor) til næste år, så der tager vi den i stedet for. Hvorvidt jeg tager op på en kigger lørdag og søndag ved jeg ikke rigtigt endnu, det kommer an på så meget.   Emil hjalp mor med at male fødekassen ;)                 Emil & Silke i en hyggestund :) Nu vil jeg putte mig helt under dynen igen med en kop varm the med rom, og være møg irriteret over ikke at kunne nyde denne skønne sommeraften… Rigtig god weekend til jer alle sammen.
01.06.2010	I går var jeg hos dyrlægen med lille Emil. Han skulle have sine sidste vacciner, og chippes. Da nålen med chippen kom frem, så skred jeg. Den lille hund og den kæmpe nål passer altså bare ikke sammen, så det lod jeg vores super søde veterinærsygeplejerske klarer sammen med dyrlægen. Emil hylede da også så højt at det kunne høres ud i venteværelset. Heldigvis er han jo en sej lille gut, så han havde hurtigt rystet oplevelsen af sig, og kunne guffe godbidder. Med mig i bilen havde jeg også Asterix og Ziljah. Asterix skulle bare lige vejes, og vægten sagde i dag 72,2 kg., så det går da helt sikkert den rigtige vej. Han har taget 4 kilo på siden vi fik ham hjem. Ziljah skulle en tur forbi Birgitte til endnu en scanning. Ikke fordi Ziljah ikke trives, for det gør hun i stor stil. Nej, det var mere for at dæmpe mine "dårlige nerver", og det blev de. Derinde i Ziljah's mave lå de små hvalpe trygt, varmt og godt, og nu kunne man se deres rygrad, små hoveder og de små ben. Det var en super oplevelse. Alt ser fuldstændig ud som det skal, så nu er det "bare" at vente de sidste 14 dage der er tilbage. Vi glæder os simpelthen som små børn. Hvor mange der er derinde var slet ikke til at sige mere da hun er så langt henne. Vi har brugt weekenden på bl.a. at flytte rundt i huset, og i morgen står den på klargøring af fødekassen så den kan komme ind og stå hvor den skal. Jeg har bestilt vetbed tæpper i metermål så det kommer til at passe lige præcis i fødekassens bund, og så er vi selvfølgelig i fuld gang med at samle aviser :) Så til noget jeg havde håbet på jeg ikke havde behøvet at bruge min tid på, nemlig Dansk Dogue de Bordeaux Klubs inkompetente bestyrelse. Jeg har hele tiden ment at min dagbog var alt for god til at nævne dem, men efter klubbens seneste nyhedsbrev bliver jeg desværre nød til at bruge lidt spalteplads på dem. De skriver nemlig at de har stoppet samarbejdet med mig grundet samarbejdsvanskeligheder mellem bestyrelse og diverse udvalg. Det er bare slet ikke sådan det hænger sammen. Jeg har for det 1. slet ikke haft noget samarbejde kørende med andre udvalg end udstillingsudvalget, og det har kørt glimrende, lige indtil jeg tillod mig at have en anden holdning og mening end Kasserer Klaus Kruckow. Så gik det dælme stærkt med at få diverse undersåtter til at vende sig imod mig, og faktisk at kører så hård en personhetz at det var/er helt uhyggeligt. Men det er jo ikke første gang at den siddende bestyrelse vælger at "smide" frivillige ud af klubarbejdet fordi de ikke har haft samme mening som Klaus, og det i sig selv er jo ganske grotesk. Det jeg tillod mig var at have en holdning til mentalbeskrivelsen, og også at stille 2 forslag til generalforsamlingen vedr. 2 absolut ikke urimelige avlsrestriktioner på vores race. Det ene var om en kendt mentalbeskrivelse, den anden et præmieringskrav.  Jeg har lagt sindsygt meget arbejde i udstillingsudvalget, jeg reddede klubbens røv da de blev "svigtet" af den tidligere udstillingsarrangør omkring Næstved udstillingen, jeg har fået udstillinger i hus fra DKK til klubben ingen andre kunne, bl.a. Curcuit Showet og klubmatchen, hvoraf førstnævnte vil ende med at give klubben et rekord stort overskud, og at jeg så skal udsættes for så grov en behandling, det kan være svært at forstå. Den eneste forklaring må være at disse mennesker ikke ejer skyggen af empati for andre mennesker, og at de udelukkende vil fremme deres eget avl, egne hunde og egne behov. De vender og drejer klubbens vedtægter, samt andre skriv til lige præcis deres egen fordel. Jeg mener i den grad at nogen af de mennesker der sidder i DDDBK's bestyrelse udelukkende sidder der for at have magten til at gøre hvad der er bedst for dem selv, i stedet for at gøre som de burde, nemlig varetage racens bedste.  Min konklusion er, at vil man arbejde for DDDBK, så gælder det om ikke at have sin egen mening om noget, men kun makke ret og indordne sig efter især Klaus. Selvfølgelig ligger der meget meget mere i denne sag, bl.a. lidt om ting der ikke tåler dagens lys, men jeg gider ikke bruge mere plads i min dagbog på dumme mennesker, så derfor, sidder nogen af jer derude og gerne vil have hele den sande historie, så er I meget velkomne til at kontakte mig på mail eller telefon. Nu vil jeg nyde sommeren der ser ud til at være lige rundt om hjørnet, og den søde ventetid med min skønne Ziljah pige. På billedet er det CaMeeko & Isolde der tager glædeligt imod Nanna der kom på besøg for at hilse på Ziljah. De går pt hjemme i familien og venter ligeså spændt som vi, på hvad der kommer ud af Ziljah's nu enorme mave.
28.05.2010	Øv sikke dog et kedeligt vejr det er i dag, men det giver jo så bare muligheden for at lave en lille opdatering. Her i huset går det bare rigtig godt. Asterix er nu fuldgyldigt medlem af vores lille flok, og det ude som inde. Hvor er det bare fedt at have så harmonisk og velfungerende en flok, så man kan integrer en næsten 3 årig gammel han sammen med en han i puberteten. Asterix og CaMeeko leger helt fantastisk godt sammen, og det må jeg indrømme kom lidt bag på mig, men de nyder virkelig hinandens selskab. Isolde er også med på en god, som regel vild leg i haven, hvorimod Ziljah ikke rigtig gider. Hun trisser bare rundt og passer lidt sig selv, men hun er dælme godt nok også ved at være godt rund om mavsen – læs temmelig stor, så det har nok sin naturlige forklaring. Selv Emil er Asterix blevet meget bedre til at håndtere ;) Som oven over skrevet, så bliver Ziljah bare større og større og der er stadig ca. 18 dage til de små kommer til verden. Jeg målte hendes mave i går, og den sagde 96 cm. Ziljah stor trives i hendes graviditet. Hun spiser som en hest, og hendes hale logre konstant og hele tiden. Hun har det virkelig godt, det stråler langt væk. Her i weekenden skal vi have gjort fødekassen klar, og så skal vi så småt begynde at flytte rundt i huset så hun kan vænne sig til det hele i god tid.   I mandags/tirsdags var jeg hos min bror og svigerinde som fødselshjælper. Deres lille Cocker,  Sille,  skulle nemlig have hvalpe. Hun fik 6 super skønne guldklumper, 4 drenge og 2 piger. Nøj hvor er de søde. Bare deres duft og lyde gør jo én fuldstændig blød i knæene. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til det bliver vores tur om ikke så længe. I eftermiddag skal vi en tur ind til min gamle mormor. Der er sådan noget pårørende arrangement på plejehjemmet, og lille Emil skal naturligvis med på en social oplever. Den lille orm stjæler alle folks hjerter med hans enormt sjove og store personlighed og så alle hans små klovnenumre han gerne viser frem i stor stil. På mandag skal han chippes, og så må vi se om han stadig er ligeså sej når den store tykke nål skal stikkes i den fine tynde hud…jeg tror det næppe.   Nå, det var lidt herfra, kan I nu alle have en forrygende weekend. Jeg har fri i dag, og til og med onsdag, på nær lige en enkelt ekstra nattevagt jeg har taget – skønt, og hvor skal jeg nyde det.
19.05.2010	Scanningen i går gik bare rigtig godt. De små derinde vokser sig store og stærke, og alt ser så fint og normalt ud derinde. Som Birgitte sagde "der er ikke nogen af dem der der ikke har det som de skal". Da hun satte scanneren på udbrød hun "hoooold da op hvor de vokser". Dagens scanning viste 6 plus, så nu er det bare at vente, og lur mig, ventetiden er ulidelig. Heldigvis er der masser af forberedelser, vi skal have malet fødekassen, hvalpebaren, ommøbleret stuen osv, så tiden kommer nok alligevel til at gå hurtigt. Jeg har fået sneget en ekstra uges ferie ind i programmet, så nu har jeg ferie i uge 24 og 25, og de små melder jo deres ankomst i starten af uge 24. Ziljah har det rigtig godt. Hun er godt nok træt, men appetitten er vendt tilbage i stor stil, og det er altså skønt. Der er ikke noget værre når de ikke vil spise. Hun er allerede på nuværende tidspunkt ved at være ret stor, så jeg frygter lidt at hun bliver stor som et hus. Der er jo 4 uger tilbage... I mandags var Asterix hos dyrlægen. Han skulle vaccineres. Jeg har ingen papirer fået med, så jeg aner ikke hvornår han sidst er blevet vaccineret eller noget, men nu er han i hvert fald, og fik selvfølgelig også kennelhoste vaccinen. Han blev gennemgået fra snude til halespids, og udover hans lidt manglende vægt og en pels med svamp og lidt betændelse, så er han fit for fight. Han skal nu bades 2 gange om ugen i noget special shampoo, og så skulle han snart ligne en million. I øvrigt var hans ormeprøver negative, så der er hverken hjerte/lungeorm eller almindelig orm.  Han skal en tur til Marianna i dag. Vores kiropraktor er faldet pladask for ham, men kan desværre ikke overtale kæresten til at han må flytte ind hos hende. Det ville ellers være pragtfuldt for Asterix. Emil har også været et smut hos dyrlægen, han skulle nu også bare vaccineres, og om et par uger skal han chippes sammen med den sidste vaccine. Isolde og CaMeeko tuller "bare" rundt og hygger sig og har det godt. De svømmer stadig 2-3 gange om ugen, og det nyder de virkelig. Så alt i alt, så går det godt her i det lille hjem på landet. Vejret i dag er jo helt forrygende, så jeg overvejer en tur i hundeskoven med Asterix, Isolde og Emil, og så senere en tur ud at svømme med CaMeeko og Isolde, og så tror jeg det bliver til en aftentur med Ziljah på stranden. Tænker lidt dagen i dag skal være helliget mine vidunderlige vovser. På billedet øverst er det Ziljah (tv), Isolde (th) og så selvfølgelig lille frække Emil På billedet til højre er det Isolde & Emil
11.05.2010	Så blev spændingen for alvor udløst, og nu er der ingen tvivl...vi skal endelig have hvalpe. Jeg tør jo næsten ikke tro det, men Birgitte siger at nu kan jeg godt glæde mig, alt ser helt normalt og flot ud derinde. Hun kunne i dag se i hvert fald 4 små fine fostre, og på tirsdag scanner vi igen, og kan sikkert se mere, og måske også flere. Eftersom jeg nøjagtig ved hvornår Ziljah havde ægløsning kan jeg fastsætte fødslen på dagen plus minus 1, så den 14. 15. eller 16. juni vil de små guldklumper komme til verden. Ziljah er lidt plaget af sin drægtighed, hun har svært ved at spise, har tydeligt kvalme, opkastningsfornemmelser, og så er hun meget træt. Hun har det bedst med at ligge i sofaen med hovedet i vores skød og bare blive nusset dagen lang. Humøret er dog stadig rigtig godt, hun logre, og elsker stadigvæk at komme med ud at gå ture. Birgitte sagde i dag "ihh man kan se hun har det godt, sådan hele hendes udstråling", og det må vi give hende ret i. Jeg har oprettet stamtavlen på de kommende hvalpe hvor der også er et billede af den stolte far to be. Se mere under "forventede kuld". Asterix begynder så småt at tage på, han var på vægten i går hos dyrlægen, og han har taget 2 kilo på. Det går langsomt men sikkert den rigtige vej. Jeg fik afleveret prutter for 3 dage fra ham i går, så svaret fra dyrlægen kommer i morgen eftermiddage om der er noget. Det han skal tjekkes for er hjerte/lungeorm. Så mangler jeg bare at få tjekket hans urin igen, og er der stadig proteiner i, så skal hans nyre scannes. Men jeg tror ikke der er noget unormalt, for han drikker slet slet ikke så meget mere som han gjorde i starten, og hans urin er heller ikke længere gennemsigtig. Hans pels begynder også ligeså langsomt at se bedre ud, så der er bestemt håb forude for den skønne dreng. Jeg tror det hele har hængt sammen med fejlernæring, men nu må vi se. Han er uanset bare en super glad og meget kærlig dreng.
06.05.2010	Som jeg lige kort var inde på i min sidste opdatering, så er Asterix kommet hjem igen. Hans tidligere ejere kunne af forskellige årsager ikke have ham mere, så jeg hentede ham selvfølgelig. Jeg fik mildest talt et chok da jeg hentede ham. Han var så tynd at det var dybt chokerende, og jeg ringede med det samme stor tudende til min dyrlæge og sagde at jeg kom med ham med det samme, for jeg frygtede helt ærligt at jeg stod med en hund der var gået i hjertesvigt. Hun kunne ikke sige så meget andet end at hun kunne hører en kraftig mislyd på hans hjerte, men det viste jeg jo godt, men hun synes ikke hun kunne mærke væske i bughulen, og det var jo i hvert fald et plus. Hun forsøgte dog alligevel at få fat i Ulrich Westrup der scanner, men uden held, og jeg forsøgte selv Jørgen Koch, for så ville jeg være kørt ind med Asterix akut. Han var så heller ikke til at få fat i, men der blev lagt en besked til ham om at han skulle kontakte mig hurtigst muligt dagen efter, og der var også lagt besked hos Ulrich, så jeg forventede naturligvis at bare én af dem ringede tilbage tidligt næste dag. Men men men, sådan skulle det altså ikke gå, så da kl. blev omkring 11 tog Axel, Asterix og jeg ind på KVL og måtte betale et akut gebyr...hvad sker der for det!! Nå, men Asterix blev undersøgt i hoved og i r.., han fik taget blodprøver, lavet blodbillede, fik scannet sit hjerte og tjekket sin afføring, og intet udover lidt protein i urinen var unormalt, der var ikke vand i hverken bughule eller lunger, hans SAS har ikke udviklet sig, og han havde ikke orm. Nej hvor var jeg dog lettet, og 4000 kr. fattigere!  Asterix vejede sølle 68 kg. da jeg hentede ham, og han er højere end Meeko var, så kan I af jer der kendte Meeko godt regne ud at Asterix mindst bør veje 80 kg.! Nu får han masser af god mad, og så må vi se om han begynder at tage på, eller om der måske er noget med tarmene, for det vil være det næste der skal undersøges hvis han ikke tager på. Det synes vi dog han gør ganske langsomt, men det må jo heller ikke gå for hurtigt. Asterix skal have tjekket sin urin igen i næste uge for at se om der stadig er protein i urinen, er der det, så scanner vi lige hans nyre for at se om der skulle være noget, men der var intet at se på blodprøverne, så er der noget, så er det ikke så fremskredet, og så kan der gribes hurtigt ind med ganske almindelig nyrediæt. Han drikker dog ikke unormalt meget, så jeg tror ikke der er noget med nyrene, men nu må vi se. Vi er også ved at samle afføring fra ham så han kan få lavet en hjerte/lungeorms undersøgelse. Det næste vi også skal have styr på er hans pels, den ser frygtelig ud, men hvad kan man forvente når hunden har fået pedigreepal... Asterix er en rigtig rigtig sød dreng, der er intet ondt skabt i ham. Han kan med alle andre hunde, er bare glad, elsker at gå gå lange ture, og putte i sofaen. Vi går ture med alle hundene sammen, og de render også løse sammen uden problemer, men inde i huset tager vi stadig vores forholdsregler, for både CaMeeko og Ziljah knorrer lidt af ham engang i mellem når vi er indendørs. Isolde og Emil går dog med dem alle, så ingen er på noget tidspunkt alene, og det er også kun børnegitre der skiller dem ad. Forleden dag kørte Axel og jeg en tur i hundeskoven med Isolde, Asterix og Emil, og hold da op en kanon tur vi havde. Vi gik rundt i skoven i halvanden time, og alle 3 hunde hyggede sig helt utroligt, og de hilste på alle vovser hanner som tæver de mødte på deres vej. Jeg havde desværre glemt kameraet, så det må med næste gang, som jeg håber på bliver på søndag. Jeg skal ellers lige love for at Emil er faldet godt til i flokken, han hopper bogstavlig talt rundt ovenpå dem alle, og skønt de ser noget mærkelige ud i hovederne, så acceptere de den lille rod uden så meget som at trække på læben. Især Isolde og Emil leger utroligt godt sammen, og bliver hun for voldsom, så siger han selv fra, og det lytter hun til. Det er godt nok grineren med så lille en spiravip sammen med de store. De store kan slet ikke følge hans lynhurtige bevægelser. Emil er en glad dreng, hans lille hale logre hele tiden, og der er fuld knald på ham når han er vågen. Faktisk skulle han have heddet Karl - smart i en fart ;) I går var vi ude og hente kød hos vores BARF forhandler, og der røg da også lige 15 kg mega lækre ben med i købet, og se bare hvordan Emil og Asterix nød deres. Det er en fryd for øjet at se hvor meget hundene bare nyder når der bliver serveret friske ben.    Ziljah har godt nok ændret adfærd her de sidste par dage, og hun vil heller ikke rigtigt spise. Det virker som om hun har kvalme den stakkels pige. Hun blev jo scannet i dag, og det skulle vise sig, at der er en naturlig forklaring på hendes ændrede adfærd og manglende spiselyst, for sørmer om ikke der er masser af babyer i mavsen på hende. Jeg tør dog ikke helt lade glæden få frit løb da hun endnu er så tidlig i forløbet, og Birgitte kun liiige kunne se de små runde kugler, så hun skal scannes igen på tirsdag hvor vi vil kunne se meget mere. Men som Birgitte sagde "jeg tror på den der" :) Det gør jeg forhåbentlig også på tirsdag.... I må have en skøn weekend derude, jeg skal lige have overstået en døgnvagt fra fredag til lørdag, men så holder jeg også fri til og med tirsdag, så selvom min weekend starter lidt senere, så varer den lidt længere ;)
03.05.2010	Det er da simpelthen helt utroligt at jeg ikke kan tage mig sammen til at opdatere noget oftere, for der er så meget at berette, så det ville være temmelig meget lettere at opdatere undervejs, frem for at skulle skrive en hel roman hver gang. Jeg har jo stadig ikke fået beskrevet den sidste tid med Thaliyah, og jeg har endnu heller ikke overskud til det, men nu er hun endelig hjemme igen, og det er en stor glæde. Hun er kommet i en urne sammen med Meeko, jeg synes de to skulle have muligheden for at ligge sammen med deres jordiske rester. Meeko har aldrig levet uden Thaliyah, og så har de også fået børn sammen, så jeg synes det var det mest naturlige. De står nu i en smuk urne i vinduet med udsigt ud over forhaven. Det tog lidt tid at få dem hjem, for den første urne vi havde bestilt viste sig ikke at være stor nok. De blev noget overraskede over hvor meget Meeko stadig fylder, så vi måtte bestille en større, men det hele lykkedes til sidst, og det er skønt at have dem hjemme igen. Jeg har ligeledes fået fin knust noget aske fra dem begge jeg skal bruge på et senere tidspunkt, og det glæder jeg virkelig meget til. Mere om det når tiden er til det. Ziljah er blevet parret igen med Rouge, og ikke for at tage glæderne på forskud, for det tør jeg jo næsten ikke, men hun ser ud til at være drægtig. Hun bliver scannet 1 gang om ugen, og det vil hun blive ved med stort set frem til hun evt. skal føde. Dette for at fange en evt. betændelse i livnmoderen inden det er for sent, som det jo endte sidst. Jeg håber vi kan se når hun skal scannes på torsdag om der er små babyer på vej, men det er endnu meget tidligt i forløbet, så det kan godt være jeg må væbne mig med tålmodighed til i næste uge. Ebony er rejst hjem til Norge, og øv hvor var det hårdt at lade hende rejse, også selvom vi jo viste det skulle være sådan. Jeg er ikke sikker på vi har lyst til en anden gang at være "karantænehjem", for man knytter sig jo til de kære hunde. Heldigvis får vi hende snart at se igen, hun skal stille både på WDS og DDDBK's curcuit show. Henri beretter at hun har det ok, men at hun ikke rigtigt vil spise, så han er dybt frustreret, og det kan vi faktisk også godt blive her. Men når de kommer til DK, så må hun jo bare have noget god mad igen ;) Vi savner hende rigtig meget, og glæder os vildt til at se hende igen. Vi har fået et lille nyt medlem af flokken/familien. Denne gang er det ikke en DDB, men en race og størrelse jeg ikke i min vildeste fantasi nogensinde havde troet jeg skulle eje, men det gør jeg nu, og at få Emil, som vi har døbt ham, det har vi ikke fortrudt et eneste sekund. Emil er af racen Griffon Bruxellois, han er født 8. januar, er rughåret, og vejer bare 3 kg. i skrivende stund. Det fratager ham dog ikke rollen som The Boss i flokken, som han styrer med hård hånd. Det er seriøst hylende morsomt at se den lille hund fører sig frem, og de store bare viger for ham. De har taget super godt imod ham, alle som en, det er en fryd at se så store hunde være så blide mod så lille en dreng, og i øvrigt have så stor respekt for ham. De kunne knuse ham i én mundfuld hvis de ville, eller bare lægge poten på ryggen af ham, så ville han blive flad som en pandekage. Emil har ingen idé om hvor lille han er, her kan man virkelig snakke om en stor hund i en lille krop. Emil giver os rigtig mange grin i hverdagen, han laver mange skører ting, render ind og ud af kattelemmen, hopper rundt på bagbenene, skælder ud på heste, hunde og katte som det passer ham, og det der gøeri er i øvrigt noget vi arbejder kraftigt på at vænne ham af med, for det er overhovedet ikke til at holde ud. Heldigvis er han en klog lille en, så det går hurtigt fremad med processen. Gudskelov for det, for han ligger og putter oppe i sengen sammen med Isolde, han ligger bare enten omkring min hals, eller klods op af mit hoved, og tro mig når jeg siger, at når han pludselig kommer med et af hans skingre gø, mens man ligger i sin skønheds søvn, lige ind i øret, så udover at få et chok, så har man også tinitus 6 timer efter....pænt belastende. Axel var dælme ikke meget for lille Emil i starten, og han kunne slet slet ikke forstå hvad jeg dog skulle med sådan en hund, men han har nu måtte overgi sig, køn bliver Emil aldrig siger han, men han er nu meget sød, og det har jeg på skrift ;) Hvorfor så lige en sådan én. Jo, i sidste uge var jeg med Trine og Anette i hundeskoven i Bagsværd. Jeg havde Isolde med, Anette hendes tøser, og Trine havde Soui med, og der gik ikke mange sekunder før Soui fuldstændig havde stjålet mit hjerte med hendes uimodståelige charme, selvtillid og lækre hår, og jeg bare var dybt forelsket på stedet. Trine hjalp mig efterfølgende med at komme i kontakt med Emil's opdrætter i Jylland, og så i fredags kørte jeg op og hentede ham - Tusind tak for hjælpen Trine, han er simpelthen så fantastisk. I øvrigt var det en kanon hyggelig tur i hundeskoven. Isolde var rigtig dygtig med alle de hunde hun mødte, vejret var pragtfuldt, og da vi var færdige med at gå, satte vi os ved en bænk og nød noget lækkert vådt og tørt som Trine havde taget med. Isolde var helt færdig da vi kom hjem, og gik bare ud som et lys. Dejligt med en naturlig træt vovse der bare er mættet med gode sunde oplevelser. Asterix er kommet hjem igen, men det er en længere historie som jeg vælger at skrive om næste gang. Dagen i dag har helt og aldeles stået i hundenes tegn. Jeg startede i formiddags med at mødes med Trine og Soui i hundeskoven, og med mig var Emil. Det var en kanon tur, men Emil skal afgjort have mange flere af den slags oplevelser, for han gøer dælme som jeg ved ikke hvad, og nærmest jager de andre hunde væk, og det gider jeg bare ikke. Til gengæld blev han elle vild da Soui kom ud af bilen og det var tydeligt at sådan én viste han godt hvad var. Sikke de kunne lege de to. Det var så herligt at se på. Da jeg kom hjem stod Axel klar med Isolde og CaMeeko, de skulle en tur til dyrlægen. CaMeeko skulle have en cartrofen sprøjte, og Isolde skulle vejes. Hendes vægt stod på 40,3 kg., og CaMeeko's på 68,3 kg. Direkte efter dyrlægen kørte vi til svømmehallen, det er det bedste både CaMeeko og Isolde ved, de nyder de så meget. Det er så fedt at se de to springe rundt i vandet, lege med legetøjet, og bare få brugt sig selv på en god måde. De svømmer begge to en halv time mere eller mindre konstant. Også lille Emil blev introduceret for en tur i bassinet, og det tog han sørme flot. Hold k... hvor svømmer han stærkt. Det blev kun lige til et minuts tid, så op med ham igen og få ham pakket ind i en masse håndklæder, han er jo lidt kuldeskær den bette. Hjem og læsse CaMeeko og Isolde af, ind i bilen med Asterix og Ziljah, og så en tur på stranden med dem nede ved Køge havn. Det var en skøn tur. De fik muligheden for at løbe løse en del, og det var sandelig noget de kunne bruge. Emil var selvfølgelig også med her, så vi gik i et meeeeeget langsomt tempo. Både Ziljah og Asterix var i vandet til knæene, men nok er Emil smart i en fart, men det skulle han alligevel ikke nyde noget af. Nu ligger alle 5 hunde, dejligt trætte, godt brugte og snorker rundt omkring, og det vare heller ikke mange minutter før også jeg hopper på hylden, man bliver lidt mat i sokkeholderne af al den friske luft og aktivitet hele dagen, men hvor har det været skønt at være sammen med hundene hele dagen, og lavet de mange forskellige ting med dem hver især.
30.3.2010	NU MÅ DET SNART HØRER OP DETTE VANVID!!! Her forleden dag tog vi i hundeskoven med alle hundene. Først gik vi ind med Isolde og Ebony, og de hyggede sig gevaldigt og mødte, samt legede med en del andre vovser. Da skoven var tom, man kan se hele vejen rundt, hentede vi Ziljah og CaMeeko. CaMeeko kan med alle hunde, men han må jo ikke tæske for meget rundt, så ham valgte vi at lufte sammen med Ziljah. Mens de tullede rundt derinde og indsnusede alle de dejlige dufte gik jeg lige ud for at læse reglementet, men det skulle jeg da aldrig have gjort, for det havde da nær kostet mig livet pga en blodprop forårsaget af arrigskab!!! Dælme om ikke der stod midt i teksten "Muskelhunde ingen adgang"... Arhhh men hvad sker der?! OPRÅB siger jeg bare... Hvor dumme har folk lov at være i deres egen opgang??!! Det er da et helt fantastisk flot træk nu også at forbyde disse stakkels hunde adgang til socialisering...det skal der helt sikkert nok komme nogen gode fornuftigt præget hunde ud af :( Tænk, jeg blev sg* så sur, ked af det, og harmdirrende, så nu har vi aftalt her på matriklen, at hvis nogen spørger hvilke race det er vi har, ja så er det en boxer!!! Hvor er det bare sørgeligt det skal være sådan :( Nå, men udover det, så var det en super skøn tur, og vi kørte hjem med dejligt trætte vovser. Dagen i dag har alle hunde nydt i fulde drag ude i haven sammen med Axel. Det har jo været fantastisk vejr, så Axel fik beskåret nogen buske, og hundene lå og nød solen og deres store dejlige kødben. En svømmetur i AA hundecenter blev det også til, og for første gang tog vi Ziljah med. Hun elsker jo at svømme i havet når vi er på stranden, så jeg tænkte, at dette garanteret ville være et hit, og ganske rigtigt. Da først hun kom i bajlen, kunne hun slet ikke få nok. Hun padlede rundt, og gik selv op og ned igen uden problemer. CaMeeko er også blevet fuldstændig pjattet med det, så nu hænger vi bogstavelig talt efter ham i snoren når han er kommet ud af bilen, det kan nemlig slet ikke gå hurtigt nok med at komme ind. Det er altså herligt. CaMeeko synes alt det muskelhunde ævl er helt til rotterne, og han         Nu mangler vi bare at Isolde bliver ligeså tryg ved har kun latter til overs for så dumme og uvidende mennesker ;)              ved det, hun skal stadig løftes i, men i dag gik hun                                                                                                       dog indtil flere gange op på rampen og kiggede ned                                                                                                       på de andre, så mon ikke snart det kommer, det                                                                                                       tror jeg. I morgen ville min elskede Thaliyah være blevet 8 år. Jeg tænker stadig på hende hver evig eneste dag, og savnet er så stort. Hun mangler virkelig i vores hjem. Jeg glæder mig så ubeskriveligt meget til hun kommer hjem igen, det har taget sin tid, men tror at det snart er ved at være oppe over. Grunden hertil skal jeg nok, som tidligere lovet, komme ind på på et senere tidspunkt. D. 14. april kommer Henri for at hente Ebony. Puha, det bliver seriøst utrolig hårdt at skulle sige farvel til hende. Henri bliver heldigvis til og med søndag, så de får noget tid til at lærer hinanden at kende inden hun skal flytte. Det er jeg super glad for han gør, for hun er jo en meget forsigtig lille pige, der bestemt ikke bare kaster sig i armene på folk...tværtimod. Hun er dog nået langt med socialiseringen, så hun skal nok klarer sig, og Henri vil helt sikkert behandle hende som en ægte prinsesse. Nu vil jeg blot ønske jer alle en rigtig god og glad Påske. Jeg har lige 2 arbejdsdage der skal overståes og så er der dømt påskefri til mig frem til torsdag d. 8. april :) Det er dog også temmelig tiltrængt efter 6 dage med 74 timers arbejde....
21.03.2010	Ebony's svar på hendes blodprøve kom sidste mandag, og hun er klar til at drage videre til Norge, for sørme om ikke hun gik igennem. Henri er en rigtig glad nordmand, men her i huset er det med blandende følelser at vi skal sige, på gensyn til den lille pige der er gået lige i vores hjerter. Hvornår Henri kommer er ikke helt planlagt endnu, det er jo lige med at få det hele til gå op for ham, eftersom han gerne vil have flere dage med hende her hos os inden han tager hende med hjem, dette pga hendes lidt nervøse temperament. Hun skal dog have meget stor ros, for jeg skal da lige love for at vores arbejde med hende begynder at bærer frugt. Hun er slet ikke så bange mere når vi er uden for husets 4 vægge, og i går blev hun udstillet på DDDBK's udstilling i Blovstrød, og hun var jo en hel anden hund end da hun var med i Middelfart. Det glæder virkelig mit hjerte. Som sagt var vi på udstilling i Blovstrød i går, og det var en meget lille udstilling må man sige, kun 11 hunde var dukket op. Noget andet end det brag af en udstilling vi afholdt i Middelfart, men helt Ziljah putter i sofaen, hun kan vist lige holde til det.                             personligt, så synes jeg faktisk det var rigtigt rart at                                                                                                        jeg havde tid til at sidde ned og snakke med folk,                                                                                                        så jeg nød det. Isolde og Ebony tog dagens oplevelse ligeså køligt som jordbæris, de bare logrede, pjattede og ville gerne snakke med alle 2 som 4 benede. En dejlig forandring på den positive måde i forhold til Middelfart hvor de begge nærmest krøb langs ribberne, men de har altså også bare været slæbt med rundt alle de steder vi overhovedet har kunne have dem med. Både sammen, men også hver for sig. Isolde blev 2. Bedste Tæve Baby, og Ebony blev Bedste Hvalp med en super flot kritik, så vi havde ingen grund til at være utilfredse. Bare den gode oplevelse med de små var det hele værd. Da vi landede herhjemme sidst på eftermiddagen, gik de bette piger lige i dørken, kors hvor var de trætte. Vi hyggede lige lidt med CaMeeko og Ziljah, og så skulle vi ellers på farten igen, denne gang sydover. Vi skulle nemlig til fødselsdag hos Merete, og sikke en hyggelig aften det blev. Det var så hyggeligt, at vi først var hjemme lidt i 4 i morges :-O Men i godt selskab løber tiden jo. CaMeeko var hos Marianne i fredags, men desværre var thermografiapperatet en tur hos "lægen", så vi kunne ikke se hvordan han så ud indeni, og det var jeg ellers så spændt på, nu han sover med Back on Track dækkenet hver nat. Kunne have været sjov at se om det har en effekt. Generalt var hun ikke tilfreds med fremgangen hos CaMeeko, faktisk er han gået lidt tilbage igen, og hans gang er heller ikke blevet meget bedre. Marianne gav ham udover kiopraktisk behandling også akupunktur, han fik nåle i øret samt langs ryggenraden på begge sider. Nålene i øret var sin sag at få sat i, han er hård som en sten, så den ene hun fik sat i røg ud igen inden vi gik derfra. ØV. Nå, men nu skal vi derop igen den 23., og så må vi se hvad hun siger. Sker der ikke snart en meget markant forandring, så tager vi ham til Ken Lindeblad, for så må han altså reparere min dreng...hvis han kan. Men nu må vi se.  Ziljah stortrives, og er bare en super skøn og helt fantastisk dejlig pige. Dog tror jeg snart der er en løbetid på vej, for jeg synes hun er blevet så stille, og kan også virke lidt trist indimellem. Det plejer at være et godt tegn på en forestående løbetid. I sidste uge havde vi besøg af Jannie og Ditte. De skulle en tur til Kroatien for at hente Jannie's lille nye prinsesse - Nougat, og så slog de lige vejen forbi her og overnattede, og så kunne jeg kører dem i lufthavnen. Jannies tur tilbage til DK gik ikke lige som planlagt, så da jeg hentede hende i lufthavnen, var hun helt ødelagt, og orkede ikke at tage den lange tur til Jylland, så hun blev natten over. Det var vi da ikke kede af, så kunne vi nyde selskabet endnu en aften, for ikke at forglemme den lille lækre Nougat klump. Jeg var lidt spændt på hvordan min flok ville tage imod Nougat, og omvendt, men det var bare en fryd for øjet. Den lille bitte hvalp strøg lige ind i mellem alle 4 hunde der ikke kunne komme tæt nok på hende med deres store snuder for at lugte hvad hun nu var for én. Men da de havde konstateret at hun var ganske harmløs, så spankulerede hun rundt i hele huset som om hun altid havde været her. CaMeeko havde lidt svært ved at lade hende være, jeg tror det var kærlighed ved første blik. Han var så sød mod hende, og det var lidt sjovt at se dem sammen, han med sine 67 kg. og kæmpe hoved, og så det bette myr. Super sødt. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge Nougat, hun er bare en herlig fin lille pige med et vildt gåpå mod.  Isolde i drømmeland..hmm den der tunge unge dame skal vi vist lige  have os en lille snak om ;) Ny vægt på alle hundene: Ziljah 52,1 kg.  CaMeeko 66,6 kg.                                                    Ebony 34,1 kg. Isolde 30,6 kg. - skal da lige love for at hun tager fra i øjeblikket :-O Udover det bruger vi i øjeblikket afsindig meget tid på rengøring, for nu er sneen væk, og goddag siger vi igen til de møg beskidte hundepoter. Nøøj hvor er det træls, så nu glæder jeg bare til sol og varme, gider ikke det her våde fugtige vejr! Håber I alle har haft en dejlig weekend, jeg vil tillade mig at nyde mine fridage her mandag og tirsdag med inden det går løs med 5 arbejdsdage igen.
08.03.2010	Så må det vist være tid til endnu en lille opdatering. Vinteren ser ud til at være ved at gå på hæld, og det er jeg ikke synderligt lykkelig over. Jeg har, i modsætning til så mange andre, slet ikke fået nok af sneen og frosten. Men når nu ikke det kan være anderledes, så ville det da være løgn hvis jeg sagde at jeg ikke har nydt den svage varme solen har afgivet her de sidste par dage. Forrige lørdag stod dagen i udstillingens tegn. Om end en lidt anderledes form for udstilling, nemlig årets Show of Winners. Det var super hyggeligt at sidde som tilskuer, det har jeg jo ikke prøvet før, jeg har altid kun været der med hundene, der selv skulle deltage. Jeg var bl.a. af sted sammen med Karina og Trine, og senere støtte Axel og Isolde til. Jeg var meget spændt på hvad Isolde ville sige til al det postyr, for der er mørkt, og musikken er meget meget høj indimellem. Hele vejen hen til hallen var der ingen ting, kun høj haleføring, og logren når hun mødte andre hunde som mennesker. I forhallen var hun knap så smart, og da vi først kom ind i selve hallen, så var hun meget meget lille. Halen var mellem benene, og hun ville allerhelst ud igen den vej hun var kommet ind af. Men jeg insisterede naturligvis på at hun blev, for sådan én på opleveren ville hun kun have godt af. Vi satte os på stolerækkerne, lagde et tæppe på gulvet, og så kunne de ellers larme og klappe alt det de ville, Isolde sov bare fra det hele. Der var desværre ingen DDB’er tilmeldt i år, men så kunne vi da heppe vores lunger ud af halsen på Imran og Mette’s smukke Bullmastiffer og Heidi og Anders’s ligeså smukke Akita’er. De gik langt, og det endte med at der skulle stå en Akita placeret både som Best of Winners Junior 2, og Best of Winners 4. Det var super flot, men det er dælme også nogen smukke hunde!! Hjemme igen ved 22.30 tiden, godt trætte, hyggede vi lige lidt med de andre vovser, de fik noget god mad, og så gik Isolde ellers i bro, og vi så hende ikke før langt op af næste dag. Om søndagen havde jeg meldt mig til et handler kursus med dommeren fra lørdagens show, Mr. Michael Canalizo fra USA. Han er en super dygtig handler, og går meget op i ”free standing”, og det vil jeg godt lærer meget mere om. Merete havde også tilmeldt, og Klaus og Axel var med som ”tilskuere”. Jeg lånte super dejlige Ubu, den hund er virkelig for kær, sikke et temperament. Merete havde Fendi med. Jeg ved ikke helt, men vi følte os nok en lille smule malplaceret med vores dejlige store savlende møgbeskidte hunde (pga ridehusbunden), i forhold til de andre små selskabshunde der var mødt op, men dommeren var vild med dem. Der var et max på 15 hunde pr. hold, og det var perfekt. Jeg fik rigtig meget ud af det, så nu er det bare at komme i gang med at træne med Isolde. CaMeeko havde fået lov til at komme med, det er jo ikke meget den store dreng får lov til at opleve lige for tiden, så han var så glad – det var vidunderligt at se. Han hilste på mange af hundene, og han er bare så super sød. Han vil ingen noget ondt. Isolde var også med, og hun fjollede rundt, og ville bare lege med alle hun mødte på sin vej. Efter kurset blev der serveret en frokost og drikkevarer. En god dag, og det var et rigtig godt initiativ synes jeg. Den næste udstilling vi skal på er DDDBK’s udstilling i Blovstrød. Det glæder jeg mig til, for selvom jeg er med til at arrangere den, så bliver det jo slet slet ikke i stil med Klubmatchen eller den vi skal afholde i Tarm, så jeg får tid til at hygge mig sammen med de andre udstillere, og det ser jeg seriøst rigtig meget frem til. Også at jeg kan nyde min hund, så det ikke bare er ind i buret når man lander, og kun lige ud når hun skal udstilles, og så ellers tilbage i buret igen. Faktisk tror jeg slet ikke vi tager bur med, det er ikke nødvendigt når vi kun har Isolde med. Isolde er også tilmeldt WDS og vores egen Tarm udstilling. Jeg afventer lige og ser hvordan CaMeeko han kommer sig inden han evt bliver tilmeldt. Nu vi er ved skønne CaMeeko, så synes jeg egentlig det begynder at gå langsomt fremad med ham, han er blevet meget gladere, han har hele tiden bevaret hans gode humør, men vi kan mærke han er endnu mere i hopla nu, pjattet, og meget svær at holde i ro. Han vil så gerne lege med de andre, men det er og bliver stadigvæk begrænset meget. Hans tid skal nok komme, det er jeg sikker på. Hvad har vi gjort for ham siden sidst… Vi har investeret i et Back on Track dækken til ham, som han så småt er klar til at begynde at sove i. Man skal jo starte lidt forsigtigt op med det. Jeg tror allerede det har hjulpet ham meget, for han er slet ikke så varm i kroppen som han var inden. Udover det, så får han Mobility oil, og så fortsat det der pulver fra Marianne (hans kiropraktor). Ud over det, så skal han til at have noget olie som man mest har anvendt på galopheste der ”vokser” ud af sig, og der har man set rigtig gode resultater. Det kommer fra USA, hvor det anvendes til mennesker, men så fandt man ud af at det også var super godt på hunde og heste. Herhjemme har man ikke prøvet det på hunde med vækstproblemer, kun hunde der har været kommet til skade, og har skulle komme sig igen. Det har de til gengæld haft  stor succes med. Det koster spidsen af en jetjager, men hvis vi ville komme med tilbagemeldinger om forløbet, så fik vi et helt fantastisk tilbud, og selvfølgelig vil vi det. Det kan måske gavne andre hunde i fremtiden med de samme problemer som CaMeeko døjer med. Det er ikke noget de skal have ret meget af, til sammenligning skal en hest have en halv milliliter pr. 100 kg. hest, så det må være noget effektivt noget. Hvor meget CaMeeko skal have ved jeg ikke endnu, da vi stadig venter på at få det med posten.   Sidste besøg hos Marianne gik bare over alt forventning. Jeg var helt ærligt et nervevrag, og følelserne sad i den grad uden på tøjet, for hvad ville dommen blive for min elskede altid så glade dreng? Min bekymring var dog heldigvis spild af kræfter, for ligeså snart vi joggede ind ad døren kunne Marianne se en bedring, på hele hans udstråling. Termografien skulle da også vise en markant forbedring i hans store belastede krop. Den var ikke længere kun én stor rød klat. Jeg blev så umådeligt lettet, og så ubeskriveligt glad at tårerne bare begyndte at trille. Men det var lettelsens og glædes tårer. Marianne gav ham hans behandling, og nu skal vi derop igen på tirsdag, og det er jeg naturligvis meget spændt på. CaMeeko fik p.g.a. hans fremgang lov til at svømme 3 gange om ugen, og han er bare blevet så glad for det, og det er jo stort set det eneste tidspunkt han sådan rigtigt får lov at rører sig, så det er bare herligt. I fredags pakkede vi bilen med alle 4 vovser og kørte en tur til Bregentved Gods. Vejret var jo helt i top, og jeg skal da også lige love for at hundene nød turen i de meget smukke omgivelser. Jeg fik taget et par billeder, men helt nemt var det ikke med 2 hvalpe i flexline. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi kører over i den park, der er fantastisk flot, og det fylder på én eller anden måde kroppen med en indre ro. I fredags var også dagen hvor Ebony skulle have taget blodprøve for at se om hun er klar til at rejse til Norge. Vi har endnu ikke fået svaret, men hold da op hvor er både vi, men også Henri spændte. Vi får rigtigt svært ved at sende hende af sted, man knytter sig jo ufatteligt hurtigt til de kære dyr, og hun er bare så sød. Men hjem til Henri det skal hun jo altså, og han savner hende helt frygteligt, så vi håber og krydser fingre for at hun går igennem. Dog har vi alle en lidt tung mavefornemmelse, for hun har jo kun fået 1 vaccine. Men nu må vi se, jeg håber vi får svaret i morgen eller i hvert fald ikke senere end onsdag. Isolde var med, hun skulle nemlig have sin 2. og sidste rabiesvaccine, så nu skal der bare gå 120 dage, så skal hun have taget blodprøven. Begge hunde blev vejet, Ebony vejer lige over 30 kg. og Isolde vejer lidt over 26 kg. Begge tøser synes jeg vokser meget flot og harmonisk. I dag var vi inviteret til hvalpetræning med Ebony og Isolde, og når jeg skriver inviteret, så er det fordi holdet er midtvejs, men jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt for Ebony at vente med at komme i gang. Nu var jeg så heldig, at træneren også er adfærdsterapeut tilknyttet DKK, og da jeg i telefonen havde beskrevet Ebony’s meget forsigtige karakter, synes han vi skulle komme med hende, og vi var velkomne til at tage Isolde med. Sikke en forskel der er på de to hvalpe. Isolde var helt fremme i skoene, og kastede rumpen i vejret og ville hilse samt lege med alle de andre hvalpe. Hun hilste på Lars (træner) uden problemer, hun hoppede op af ham, og hele hendes lille krop logrende løs fra vi kom til vi gik igen. Ebony der imod var meget meget mere tilbageholdene, halen kunne ikke komme længere op mellem benene, og Lars ville hun slet ikke hilse på. Efter godt en time blødte hun dog lidt op, og især en lille hvid westie der lavede en masse klovnenumre foran hende, fik hende til at lege lidt, og Lars fik hun da også hilst på med mig tæt ved Lars. Jo, der ligger et stort arbejde med hende forud, men en glad tøs herhjemme, det er hun bestemt, så med hårdt arbejde og tålmodighed, så skal hun nok blive selvsikker på de forskellige ting hun møder på sin vej. Vi kørte en tur til Ringsted bagefter og gik en lille tur igennem  byen med begge hvalpe, og efter små 10 minutter synes jeg faktisk de begge gjorde det forrygende godt. Det har vi planer om at gøre, om ikke hver dag, så hver anden. På lørdag skal vi med hvalpe holdet på bytur, og det ser vi frem til.   Så er vi begyndt at barfe, og det er vi ikke kede af. Jeg har haft en snak med min egen dyrlæge samt andre dyrlæger og barfere igennem flere år vedr. BARF princippet, så umiddelbart er jeg ikke urolig. Hundene får vitaminer,  mineraler og fiskeolie udover, og så varierer vi proteinkilderne nøje. Vi sørger for at især hvalpene får masser af ben, og hvor er det bare en stor fornøjelse at fodre vores hunde nu. Forleden dag fik de kanin, men det var en blandet fornøjelse, men som det også ses på billedet til højre, så var interessen stor :) Det var dog meget tydeligt at de ikke er vant til at arbejde for føden, for de viste ikke helt hvordan de skulle gribe den krabat an. Ebony og Isolde var dem der gik ombord i dem først, og de store skal vist have lidt mere øvelse. Men al begyndelse er jo svær. Der er taget kanin op fra fryseren til i morgen, og så må vi se om de klarer den bedre denne gang.   I går så jeg dokumentar filmen ”Earthlings”, jeg græd stort set samtlige 95 minutter, nogen scener stor hulkede jeg over, for hvor er vi mennesker dog helt ufatteligt afstumpede, men jeg tvang mig selv til at se den færdig.  Jeg er flov over at hører til menneskeracen!! Jeg håber rigtig mange vil se filmen, og forhåbentlig åbne øjnene på mange af os, så man kan stoppe det kolossale svineri der foregår. Desværre er de mennesker der udøver denne grusomme mishandling nok så langt uden for pædagogisk rækkevidde, og fuldstændig uden nogen form for empati, at ingen sikkert kan åbne deres øjne. Jeg tror på, at deres ”undskyldning” må være ekstrem uintelligens, for er det ikke det, så vil jeg betegne dem som psykopater med et meget lavt selvværd!! Selvom det er en voldsomt barsk film, så håber jeg I vil tage jer tid til at se den, om ikke andet for de lidende dyrs skyld!! Og så håber jeg det på sigt vil få folk til at råbe vagt i gevær overfor familiemedlemmer, venner og bekendte der støtter disse foretagender…. Jeg håber, tigger og beder om en bedre fremtid, et bedre liv, og ikke mindst en værdi død for disse dyr. Det er det eneste jeg beder om, lad dem ikke lide på den måde, det har de simpelthen ikke fortjent!!! Linket til filmen:  http://vimeo.com/1753971 Hjælp med at sprede dette link. Det var lidt nyt fra os, men det varer jo nok ikke længe før der er nyt at fortælle igen. Indtil da, pas godt på jer selv, hinanden, og ikke mindst de vidunderlige dyr der beriger jeres liv hver eneste dag, og giver jer deres ubetingede kærlighed…
15.02.2010	Øv hvor er det trist at skulle starte endnu en dagbog på denne måde, nemlig efter at have sagt farvel til en elsket elsket følgesvend, og det er også derfor det har taget mig så lang tid at komme i gang igen herinde. Det er stadig svært for mig at komme over Thaliyah's død, og jeg har derfor besluttet at jeg i dette indlæg ikke vil beskrive hendes sygdomsforløb men vente til jeg bliver mere klar til det. Jeg savner hende stadigvæk så enormt meget hver eneste dag, og hun er endnu ikke kommet hjem igen, men det er der en hel speciel årsag til, og den vil jeg komme nærmere ind på når jeg beskriver det hele. Men hvor skal jeg dog starte henne... Jo, jeg tror jeg vil starte med Ziljah pigen.  Ziljah var jo som bekendt blevet parret med Rouge von Nordniedersachen, og hun udviste bare alle tegn på drægtighed, og jeg mener alle tegn uden undtagelse, incl. spiseværring fra hendes 14. dag i drægtigheden. Så spændingen var stor da vi lige før jul tog til Birgitte for at få hende scannet. Birgitte satte scanneren på maven og udbrød "jajaja, se der, der, der, der og der, der er mange, rigtig mange". Axel og jeg troede jo nærmest ikke på hende, så hun sagde smilende, tror I jeg står og lyver. Glæden var stor, men ak og ve, glæden var kort, for 10 sekunder efter siger Birgitte "hov, vent lige lidt....hvorfor er der ingen fostre inden i alle de fosterblærer? Åhh nej hvad nu. Vi snakkede frem og tilbage, og Birgitte var nervøs for at Ziljah var ved at udvikle en livmoderbetændelse. Øhm, hvor kom den lige fra... Vi gik simpelthen fra at have en meget drægtig tæve til at have en tæve med en mulig begyndende livmoderbetændelse på under 1 minut. Jeg ville have Birgitte var 100% sikker på Ziljah ikke var drægtig, men det kunne jeg ikke få hende til at sige, og den behandling Ziljah skulle have, ville i hvert fald slå evt. fostre ihjel lige på stedet. I samråd med Birgitte kørte vi til vores egen dyrlæge for at få Ziljah scannet der, for deres scanner er lidt nyere, men heller ikke de kunne finde nogen fostre, kun blærer. Dog kunne jeg heller ikke få dem til at sige med 100% sikkehed at der ingen hvalpe var i Ziljah, så Axel og jeg blev enige om at tage Ziljah med hjem julen over, og så tage til Birgitte og få lavet endnu en ultralydsscanning. Jeg var nemelig bare slet ikke i tvivl om at Ziljah denne gang var drægtig, eller i hvert fald havde været det, og det har jeg ikke været de andre gange. Julen blev bare slet ingen glædelig tid for os her i huset... Ziljah ville fortsat ikke spise, og hun lå bare og sov og tabte sig mere og mere, og det samme gjorde Thaliyah, og mange af jer vil sikkert nikke genkendende til at er der noget der er frustrende, så er det hvis vores elskede hunde ikke vil spise, for så ved man jo et eller andet sted godt at noget ikke er som det skal være. Lørdag d. 19. december måtte vi som I ved lade Thaliyah tage af sted på hendes sidste rejse, hun gav op, hun kunne ikke mere, og det var, og er stadig en kæmpe sorg i sig selv, men at Ziljah også bare havde det skidt var bare så dybt dybt frustrende. Ziljah lignede til sidst kun en skygge af sig selv, hun havde rødt/brunt udflåd, og jeg rendte rundt og tog hendes temperatur hele tiden, men hun havde ingen feber.  Endelig blev det hverdag igen, og vi strøg til Birgitte for at få foretaget en ny scanning. Den viste desværre ingen levende hvalpe, men desværre vores bange anelser, nemlig en begyndene livmoderbetændelse. Helt ærligt, hvor uheldig har man lov at være?! Dyrlægerne ser måske max én tæve om året på Ziljah's alder med livmoderbetændelse, men selvfølgelig skulle den ene være min!! Nå, men vi fik sat Ziljah i skrap behandling, hun skulle stikkes 2 gange med 24 timers mellemrum, og så elles på antibiotika, og allerede efter den 1. sprøjte skal jeg da ellers lige love for at der kom ting og sager ud af Ziljah :( Der var blodplamager over alt, og vi er ikke i tvivl om at hun har været i fuld gang med en abort. Hun skulle til kontrol scanning hos Birgitte 8 dage efter, og vi kunne ånde lettet op, det hele så allerede super fint ud. Havde det ikke gjort det, så skulle hun have haft et stik mere. Appetitten vendte først tilbage et par uger efter, og Ziljah var nu blevet uhyggelig at se på. Hun havde tabt sig ned til 44 kg. Så nu røg hun på barf, 1 kg om dagen samt ren lamme eller okse fedt, og så gik det ellers stærkt med at tøs-pigen tog på igen, og hendes humør vendte også hurtigt tilbage, og vi kunne glæde os over at vi havde vores gamle frække pige tilbage igen, og vi nyder hende hver evig eneste dag. Ziljah vil blive parret igen i hendes næste løbetid, og igen vil det være med Rouge. CaMeeko har det desværre stadig ikke godt i hans alt for store krop, så vi har nu søgt hjælp hos kiropraktor Marianne Bendixen, og jeg må indrømme, at jeg er super ked af at jeg ikke kendte til hende for mange måneder siden. Hun er knald dygtig, så det bliver meget spændene at se hvad hun kan gøre for ham. På vores første besøg hos hende startede hun med at lave en termographi på ham, og jeg blev da helt knust da det eneste jeg så på skærmen var min store dreng der nu bare var én stor rød klat. Tårende kunne jeg slet ikke holde tilbage, og der er da ikke noget at sige til, at den stakkels dreng har ondt, han er jo øm over alt, men med 64 kilo i en alder af bare 10 måneder, ja så skal det sg* da gå galt. Marianne kunne lyn hurtigt konkludere, at den stakkels hund jo var eksploderet i vækst, og at det nu handlede om at få ham "rettet" ud. Det gjorde hun, og han skal have noget pulver hver aften, svømme to gange om ugen, og så skal hun behandle ham med ca. 2 ugers mellemrum, højst sandsynligt i de næste 3 måneder. Dog vil hun kunne se en bedring, bare en lille én når hun ser ham næste gang, så vi er jo nærmest nevervrag herhjemme, og temmelig nervøse for hvordan det hele ser ud når vi skal derop igen.  CaMeeko har bedre dage, og dårligere dage, men han holdes udover sine 2 svømmeture om ugen fuldstændig i ro. Som Marianne sagde, han skal kun ud og tisse, og så ellers ind og være sofahund igen. Intet andet må han før hun siger det. Det er altså rigtig svært og hårdt at holde ham i ro, for der er jo ikke noget han hellere vil end at tumle og lege med de andre. Men det skal han nu nok komme til igen. Nu er vi gode til at tage ham med når vi skal ud og kører, så oplever han da i det mindste bare lidt. Han er helt ærligt bare så sød en dreng, så ubeskrivelig kærlig, så vi håber og beder til at Marianne kan gøre noget for ham. Isolde, ja lille smukke Isolde. Hun stor trives, er fræk og fuld af skæg og ballade fuldstændig som en lille hundehvalp skal være, og så har hun jo også fået sig en lille lækker lege kammerat. Ebony er nemlig på mellemlanding fra Frankrig inden hun skal videre til Norge. Hun er 1/2 år gammel, og hun skal have taget blodprøve for rabies godkendelse her d. 26. februar, og godkendes den, så rejser hun hjem til Henri i Norge lige efter. Skulle det ske den ikke bliver godkendt, ja så skal hun have en rabies vaccine mere, og så være her endnu 120 dage. Hun er en super skøn lille pige, omend noget usikker, og var nærmest bange for sin egen skygge da hun kom, men jeg skal love for hun er ved at komme efter det. Hun er virkelige ved at finde tilliden til os, men kommer der andre på besøg, så kravler hun nærmest langs panelerne. Er vi ude med hende, så viser usikkerheden sig også, men hun bliver langsomt bedre til at tackle det hele. Hun er faldet utroligt godt til i flokken, og hun har meget stor glæde af både Isolde men også af Ziljah. Hun elsker CaMeeko, men han må jo ikke tumle, men så kysser hun bare på ham mens han ligger og putter i sin kurv. Hun hopper og springer, logre med sin lille hale, og så hjælper det jo også lidt på det hele at man kommer med op og putter i smørhullet engang imellem ;) Isolde synes det er herligt med en jævnaldrende, men ind imellem må vi skride ind og stoppe den vilde leg så de ikke ødelægger sig selv. Det er nemlig som om, at de ikke selv har en naturlig stop knap ;) Isolde var lige en tur på vægten i dag, og hun runder 23 kilo lige om lidt. Hun vokser, indtil videre i hvert fald, super harmonisk, og hun udvikler sig i det hele taget helt efter bogen, og jeg synes hun er noget af det mest pragtfulde. Et par udstillinger er det da også blevet til, bl.a. løb den første Dansk Klubmatch af stablen d. 30. januar i Middelfart, og som en stor del af udstillingsudvalget brugte jeg rigtig rigtig meget tid på at forberede den udstilling, for den skulle altså bare klappe, og det synes jeg godt vi kan sige at den gjorde med succes oven i købet. Dommeren var helt suveræn, der var en fantastisk stemning, der var en kæmpe opbakning, så vi nåede et antal hunde på 49, og der i blandt var der en del udenlandske udstillere, faktisk helt fra England var der kommet udstillere, så vi var ovenud tilfredse, og jeg glæder mig allerede til næste års klubmatch. Men lige nu skal jeg til at lægge kræfterne i klubbens Curcuit show, og det kan jeg vist godt love bliver et brag af en udstilling, og jeg glæder mig allerede helt vildt. I forbindelse med klubmatchen havde vi arrangeret fællesspisning lørdag aften, og det var en helt forrygende aften. Sikke en stemning der bredte sig mellem bordene. Det gik bare over al forventning, og det var så fedt med den store opbakning der også, hele 32 kom og rå hyggede og fyldte sig med lækker mad på Hotel Trinity. I Middelfart havde vi tilmeldt Ziljah, Ebony og Isolde, og Isolde blev klubmatchens Bedste Baby, på trods af jeg var hunde nervøs, og hun var bestemt heller ikke tryg ved situationen, så endte det hele jo godt, og jeg var og er så stolt af min lille pige. Ebony blev 2. bedste tæve hvalp og Ziljah fik VG, og alle 3 med super kritikker, så jeg var super tilfreds med alle 3 tøser. CaMeeko blev passet herhjemme af min mor og mormor, og han nød roen, han havde næsten sovet hele weekenden. Vi tog jo allerede af sted fredag, og kom først hjem søndag. Om søndagen var DKK's udstilling i Fredericia, og den kunne vi jo lige så godt tage med nu vi var på de kanter, så vi havde tilmeldt Ziljah. Sikke en klasse forskel der var på den dommer kontra vores egen specialdommer dagen før...der var skærende kontrast, så den udstilling kunne vi godt have været foruden. Ziljah fik dog VG, så det var ok. Hun er jo bestemt ikke vant til at udstille, og hun synes faktisk slet ikke det er særligt fedt, og jeg havde også kun meldt hende til for at støtte klubben om lørdagen. Her d. 20. marts er klubbens udstilling i Blovstrød, der har vi tilmeldt Isolde, og jeg glæder mig rigtig meget til den udstilling da jeg har tid til at sidde og råhygge og sludre i stedet for at skulle ligge vandret hele udstillingen lang. I lørdags var vi på visit hos Merete og Klaus, og med os havde vi taget Isolde og Ebony, og de hyggede sig gevaldigt sammen med Bronko og mutter Sara. De 2 piger har rigtig godt af at komme ud på egen hånd fra de 2 store og få nogen på opleveren, så de kommer med så meget vi kan. Vi har fået en ny tæve, og hun er taget hjem i samarbejde med Merete og Klaus. Hun hedder Jessie og er lidt over 2 år gammel. Hun bor hos Katrine og Thomas på Lolland, og hun er bare en super glad og sød tøs. Meget mere om hende vil følge, og hun vil inden længe få sin egen pind her på siden. Udover det, så nyder vi alle, med undtagelse lige af Axel ;) det fantastiske vejr. Hundene elsker at lege i sneen, og de kan uden problemer bruge flere timer ude i haven. Jeg nyder den friske luft, de smukke hvide landskaber, den varme kakao i snestormene, ja, kort sagt, det her er lige mit rette element. Det var lidt nyt herfra, jeg håber I alle havde et godt nytår, det havde vi, vi var herhjemme hos hunde, heste og katte, så det var stille og roligt, men super hyggeligt.  Pas nu på Jer selv derude, og nyd jeres 4 benede venner som var det den sidste dag, pludselig har vi dem ikke mere, og den dag kan komme meget hurtigere end vi aner!!