Forleden tog Tristan og jeg en tur hjem og besøgte Christina og Mercedes. Det var super hyggeligt, og Tristan og Mercedes hyggede sig rigtig godt sammen. Thilda var blevet hjemme sammen med de andre vovser hos Axel, det er jo temmelig vigtigt de to små også kommer ud hver for sig.
En tur på Ishøj strand sammen med Thacia, hendes familie, Tristan, Thilda, Emil og CaMeeko er det også blevet til :) Det er fedt at kunne mødes så ofte med de forskellige hvalpe. Ziljah og Isolde var blevet hjemme fra denne tur, da de to tidligere havde været i svømmehallen.

I lørdags havde jeg døgnvagt, og når ”mor” er ude, så går det ”helt galt” derhjemme, se bare en sms jeg fik fra Axel søndag morgen ”Godmorgen skat. Sikke en sød sms du har skrevet, det lyder som om I havde en hyggelig aften. Min startede ikke så godt, Emil overraskede alle da han i forbindelse med aftentisseturen havde taget en blind passager med i seng, nemlig en stor lort der havde gemt sig i hans røvskæg. Jeg opdagede ikke noget, og det gjorde han heller ikke selv før jeg gik ud for at børste tænder. Men så skal jeg også love for at han havde gjort sit for at ryste/gnide den af i mellem tiden. Da jeg kom ind i soveværelset igen fór han rundt på røven som en anden breakdanser og så helt mærkelig ud i hovedet. Det skal jeg love dig for at jeg også gjorde da jeg så det brune spor overalt i sengen, i hundekurvene og på gulvet. Så han røg på badeværelset og blev klippet, vasket bag i, og alt sengetøj og de hvide tislagner røg til vask :-/ Nu ligner han en lille abe bagfra men lugter meget bedre c”,)"

Jeg var fuldstændig ødelagt af grin da jeg læste den besked, og jeg kunne tydeligt se en lille film for mig med hele scenariet.

I går var en lidt svær dag, for af personlige årsager, så Yenko’s familie sig desværre nødsaget til at lade Yenko flytte tilbage til os. Jeg vil, af hensyn til familiens ønsker, ikke komme yderligere ind på situationen, blot skrive at vi hentede lille Yenko i går aftes, og at det var utrolig svært for familien, og os.
Yenko vadede heldigvis lige ind i flokken som om han aldrig havde været væk, så det var trods alt fantastisk.
Vi skal nu finde en ny familie til Yenko, men det skal være den helt rette, og det haster ikke.

Lille Emil måtte i dag en tur til dyrlægen. Han har hostet ret meget de sidste dage, og er nu også temmelig snottet. Jeg tror umiddelbart at vi er løbet ind i en omgang kennelhoste, for hans hoste lyder sådan, og Ziljah gør det samme. Han blev dog for en sikkerhedsskyld sat på antibiotika, p.g.a. hans gullige snot, og så havde han feber. Det har de andre ikke noget af, og jeg håber det forbliver sådan. Alle, undtagen hvalpene er heldigvis vaccineret mod kennelhoste, og det skulle jo bl.a. gøre at de ikke bliver så syge af kennelhosten. Alle hvalpene får en pille i de næste 14 dage for at give deres immunforsvar et boost.
Emil skulle ellers have været til hundetrimmer i morgen sammen med hans bror Mickey, men af hensyn til smittefarer har jeg aflyst.
Hvalpene blev vejet:
Tristan 12 kilo
Yenko 10,3 kilo
Thilda 11,1 kilo

Thilda og Yenko var med en tur i skoven i dag. Jeg tog dem med på tur hver for sig, så mens jeg gik med den ene, sad den anden tilbage i bilen. Det gik rigtig godt. Yenko skal dog have en del støtte, mens Thilda bare vader derudaf med høj og logrende haleføring. Undervejs trænede jeg med dem en lille bitte smule, bl.a. søg, indkald, og slap af mens mor snakker….med et træ ;) 

Ziljah er tilmeldt mentalbeskrivelse her d. 11.09., og vi glæder os helt vildt. Det er altid mega spændene at se hvordan ens hund reagerer. Men meget mere om det når vi har været af sted. 

Thilda


Tristan

Emil er ved at være rejseklar

Christina & Thilda

Thilda & Tristan

Tristan's første svømmetur


Thilda's første svømmetur


Ziljah & Isolde

Vi har nu fået aftalen helt på plads i forhold til hvilken hanhund der skal være far til vores næste kuld. Vi havde allerede første gang kontakt til ejeren Anne for et halvt år siden, men valgte så i stedet Rouge til vores 1. kuld. Men nu skal det altså være. Denne smukke franske herre skal være Ziljah's næste kæreste. Hans navn er Cerbére d'Escaluganto Nikita, og er både en utrolig smuk dreng, men også sund, og så er hans linier jo lige efter min smag. Du kan se mere under "forventede kuld".

Mor og søn (Yenko)

Bailey er en rigtig putte unge

Skønne Asterix

Sådan ser 8 hundehvalpe ud efter en grisefest

Emil putter hos Kai

Hvalpetest:
Temptation aka Mercedes:
1. Under isoleringen står hvalpen op af døren det meste af tiden. Hun undersøger intet. Godt flokinstinkt.
2. Da testlederen kommer ind ser hun efter hende, men bliver ved døren og kalder stadig. Hun viser ingen interesse for TL (testlederen), som må kalde og lokke hende frem. Hun virker ikke forskrækket eller bange, men tænker kun på flokken. Hun kan lokkes frem, men hun hilser meget overfladisk.
3. Hun viser minimal interesse for den sociale leg m. kluden og interessen falder hurtigt.
4. Hun viser ingen jagtlyst.
5. Under arenaprøven står hun igen og kalder ved døren. Hun viser igen ingen nysgerrighed. Prøven afbrydes efter 4 min. for at hun ikke skal stresse for meget op.
6. Hun bliver lidt forskrækket, men tager sig sammen efter lidt tid og undersøger sammen med TL.
7. Hun viser ingen frygt overfor den store truende bold, men tøver lidt før hun går frem og undersøger med lidt hjælp fra TL.
8. Ved lyden bliver hun forskrækket og skal hjælpes en del for at komme frem og undersøge.
9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven.
På dagen ses en meget uselvstændig hvalp som i dag virker meget afhængig af flokken, og som skal lære at klarer sig selv. Hun viser ingen nysgerrighed og ingen legelyst fordi hun blokerer helt over at være alene. I den sidste del er hun nød til at tage sig sammen over de pludselige overraskelser, og så viser hun fint mod.
Hun skal lære at man sagtens kan udforske og lege alene så hun skal motiveres positivt uden at man pylrer om hende.

Mercedes i moment 4


Mercedes i færd med at tage kontakt med hjælp fra Ewa i moment 6

Troya aka Oscar:
1. Hvalpen tager isolationen roligt. Han kalder lidt, og undersøger roligt den forreste del af rummet.
2. Han kommer straks frem og hilser venligt på TL, og følger pænt med hende.
3. Han viser interesse for den sociale leg/kamp med kluden, men deltager lidt halvhjertet. Tager en enkelt gang fat lidt forsigtigt.
4. Han har jagt lyst og fanger byttet, men tager det ikke i munden.
5. I arena prøven leger han aktivt og kontakter flere gange TL. Han koncentrerer sig fint. Han leger mest med tøjoksen som bliver rusket godt.
6. Ved overraskelsen bliver han meget forskrækket og springer bagud med åbent forvrænget mund. Han tøver lidt men arbejder hurtigt på sagen, og får selv undersøgt.
7. Ved den store bold kikker han lidt væk først, men følger bag TL frem og undersøger med hjælp.
8. Han bliver noget forskrækket ved lyden, og skal også her have en del hjælp for at undersøge.
9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven. 
På dagen ses en frimodig, sød hvalp der viser legelyst og interesse, og han har en god nysgerrighed. Han hviler godt i sig selv, og viser ingen store udsving.

Oscar i moment 5


Oscar fik med hjælp taget kontakt i moment 8

Triumph aka Emil:
1. Hvalpen undersøger fint det meste af lokalet, men han løber meget til døren og forsøger at komme ud. Han kalder hjerteskærende men stresser ikke noget særligt.
2. Han kommer glad frem og hilser på TL og følger fint med rundt.
3. I den sociale leg/kamp om kluden starter han hurtigt leg. Han tager godt fat med hele munden, holder fast og trækker godt.
4. Han har god jagtlyst, og samarbejder med lidt demonstration.
5. I arenaen er han aktiv og leger med tøjoksen og børsten. Han kommer godt rundt i lokalet, og viser god nysgerrighed.
6. Ved overraskelsen er han ved at være godt brugt, og selv om han ikke bliver synligt forskrækket går han ikke frem og undersøger. Han lægger sig ved døren et lille stykke fra momentet. Han skal lokkes frem for at undersøge efter tiden er udløbet.
7. Da han ser den store truende bold vender han blikket væk, men går alligevel i en bue forbi og lægger sig bevist uden at kigge på den. Med TL’s hjælp kommer han frem og går efter og leger da den bliver trillet. Tydeligt at se at han nu er tryg ved den.
8. Lyden påvirker ham ikke, og han er hurtigt fremme og undersøge.
9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven.
På dagen ses en mentalt stabil og stærk hvalp der fuldstændigt har styr på sin magt og kunnen. Han er social og meget legesyg. En hvalp der for den uerfarne nok skal kunne tage magten. Han demonstrerer sin magt flere gange, dog uden at virke dominant.   

Emil i moment 3


Emil i moment 9

Thilda:
1. Under isolationen går hun kaldende rundt og undersøger. Hun bliver til sidst lidt urolig.
2. Hun kommer glad frem og hilser, men følger ikke med rundt.
3. Hun viser svagt interesse for den sociale leg/kamp om kluden, og bliver hurtigt passiv.
4. Hun viser lidt jagtlyst, men afbryder hurtigt, og sidste gang løber hun ikke.
5. Hun viser meget lidt interesse for legesagerne, men kontakter TL flere gange for at få gang i noget mere spændene.
6. Hun bliver lidt forskrækket, men går hurtigt frem og undersøger grundigt.
7. Den store truende bold får hende til at tøve imens hun tager sig lidt sammen. Hun kigger stift til siden. Efter lidt tid går hun alligevel frem og undersøger igen koncentreret.
8. Lyden reagerer hun ikke på, og hun går selv frem og undersøger grundigt.
9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven.
På dagen ses en social og frimodig hvalp som er meget koncentreret og stabil. Hun arbejder utroligt interesseret i det hun har lyst til.

Thilda i moment 2


Thilda sidder lidt hos Helle mens Ewa gør moment 5 klar

Trouble aka Yenko:
1. Hvalpen starter hurtigt med at sidde og brumme. Han går til døren og kalder. Han opholder sig mest ved døren og er noget utilfreds. Han prøver at bryde ud. Han undersøger ikke.
2. Kommer glad frem og hilser. Slikker. Småpiver imens han følger med rundt.
3. Han stresser lidt op og kan slet ikke vise interesse for legen. Han hyler og kører sig selv mere og mere op.
4. Han viser ingen jagtlyst, men kigger efter den.
5. I arenaen piver han en del og forsøger ihærdigt at få lidt gang i TL. Han leger og undersøger ikke. Hopper mest op af døren, og igen kører han sig selv op.
6. Han bliver forskrækket og er ikke meget for at gå frem selv. Med TL’s hjælp kommer han frem og undersøger selvom han stresser noget op over ikke at kunne løse opgaven selv.
7. Han føler den store truende bold er farlig og brummer lidt af den. Han forsøger at kigge væk, men den flytter sig ikke. Da TL går frem følger han med bagved og tager kontakt med hjælp og megen halsen.
8. Lyden forskrækker også, og han kører sig selv op igen. Igen følger han TL tøvende og tager kontakt da de står ved siden af.
9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven. 
På dagen ses en meget social hvalp der har svært ved at klarer passivitet. Hver gang han ikke får underholdning eller der kræves noget af ham stresser han og kører sig selv op så han har svært ved at koncentrerer sig. Han skal lære at slappe af og tage det roligt selvom han er alene og  selvom der ikke forventes noget af ham uden at han skal sidde på skødet.
Han kunne have bedre nysgerrighed og skal lære at stole lidt mere på sig selv.

Yenko i moment 7


Den bold keder mig, jeg vil meget hellere kigge på dig Ewa ;) Yenko i moment 4

Tristan:
1. Hvalpen brokker sig noget over at være alene men virker ikke stresset.
2. Kommer straks frem lidt tøvende og overfladisk i første kontakt, men bliver hurtigt mere interesseret. Følger lidt med på afstand.
3. Han viser ingen interesse, og jagter lidt kluden i den sociale leg med kluden. Han tager ikke fat men leger.
4. Han viser ingen jagtlyst og har ingen byttedrift.
5. I arenaen lægger han sig hurtigt til at sove.
6. Han reagerer ikke på overraskelsen, men går frem og lægger sig ved siden, bagved momentet. Han fravælger at kontakte selvom han ikke viser frygt.
7. Han tøver og kigger væk i første omgang, men da TL begynder at gå fremad går han selv frem og undersøger.
8. Lyden gør ham heller ikke forskrækket, men han tager først kontakt da TL snakker lidt til ham.
9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven. 
På dagen ses en meget rolig og flegmatisk hvalp der i dag ikke er til at få aktiv i nogen særlig grad. Han lægger sig og sover det meste af tiden. Han viser ingen frygt eller dominans, og han afpasser sig og stresser ikke. Bedre nysgerrighed kunne ønskes.

Tristan i moment 6


Hvorfor bruge unødig krudt når man ligge og slappe af - Tristan i moment 5

Thacia:
1. Under isolationen går hvalpen lidt rundt imens hun piver kaldende.
2. Hun løber glad TL i møde så snart hun kommer ind, og følger gerne med.
3. Hun viser interesse for legen med kluden men tager ikke fat.
4. Hun viser jagtlyst og har byttefangst. Hun viser glimtvis samarbejde og aflevere 1 gang.
5. I arenaen løber hun rundt og leger og har det helt fint. Efter 4 minutter lægger hun sig og sover hos TL.
6. Hun bliver lidt forskrækket men er hurtigt fremme for at undersøge. Afreagerer roligt og positivt.
7. Den store truende bold kommer hun hurtigt frem til selv. Hun gider dog ikke gå efter når den bliver trillet.
8. Lyden forskrækker meget og hun flygter stærkt i retning imod lyden. Hun ender ved siden af, og tager derfor kontakt.
9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven. 
På dagen ses en frimodig og frisk hvalp der trods sit ømme ben* deltager aktivt i alle momenter. Hun viser flugt i et enkelt moment, men ellers klarer hun hele testen flot og hun viser en flot test i dag.
* Jeg havde fået jogget på hendes ben om morgenen :(

Thacia er bare så dygtig i moment 3


Thacia's flugtforsøg i lydmomentet 8

Thessina aka Bailey:
1. Undersøger den forreste del af lokalet imens hun brokker sig. Stresser ikke op, men er meget ved døren.
2. Hun kommer roligt frem og hilser venligt og følger lidt på afstand.
3. I den sociale leg/kamp om kluden leger hun lidt, men tager ikke fat.
4. Hun viser jagtlyst, men tager ikke bolden i munden. Løber efter 2 gange og viser bytterespekt. 2 gange leger hun lidt med den. Sidste gang løber hun ikke efter.
5. I arenaen er hun hurtigt fremme ved TL som hun bider lidt i ;) Hun lægger sig hos TL det meste af tiden.
6. Hun bliver meget forskrækket og springer bag TL. Hun kommer frem mellem TL’s ben og kigger frem. TL skal lokke noget for at få hende til at kontakte og tiden er udløbet.
7. Hun ser til siden de første sekunder og venter til TL er fremme før hun kommer frem. Hun tager roligt kontakt og virker interesseret i den når den trilles.
8. Hun bliver lidt forskrækket over lyden og skal have fuld hjælp for at få undersøgt.
9. Kommer straks. Lader sig let vende, overgiven. 
På dagen ses en sød, frimodig hvalp der viser interesse for de fleste ting, men som i nogen momenter godt kunne have mere selvtillid, men alt i alt klarer hun det hele fint. En sød familiehund.

Bailey prøver at tage sig sammen til at tage kontakt i moment 8


Bailey sidder hos Helle mens Ewa gør klar

I fredags kom Susanne fra Dansk Kennel Klub og skulle chippe alle de små flødeboller, og der var de til gengæld nogen værre kyllinger ;o) Der var ikke én af dem der ikke pev da nålen blev stukket i nakken. Susanne kunne ikke lade være med at grine lidt af dem, og jeg måtte jo så forklarer, at racen generelt er rigtig pylret ;-o Men ligeså snart nålen var ude igen var det hele lykkeligt glemt. Susanne havde også deres stambøger med, men desværre er der 2 med tastefejl, heldigvis fra DKK’s side, så de skal laves om.
Da Susanne var kørt pakkede Hilde, Kai og jeg bilen med alle de små karameller og satte kursen mod dyrlægen. De skulle alle vejes, og vægten så således ud:

Mercedes: 6 kg. øget med 1,3 kg
Oscar: 6,3 kg. øget med 1,4 kg.
Emil: 7,6 kg. 1,5 kg.
Thilda: 6,3 kg. øget med 1,4 kg.
Yenko: 6,7 kg. øget med 1,5 kg.
Tristan: 7,1 kg. øget med 1,5 kg.
Thacia: 6,3 kg. øget med 1,4 kg.
Bailey: 6,2 kg. øget med 1 kg.

En stor og en lille - Asterix og Tristan
 

Om lørdagen var det endelig lykkedes at samle alle vores pragtfulde hvalpekøbere, og vejret var heldigvis super, og udover at vi var blevet invaderet af klamme fluer, så var det super duper at sidde udenfor og nyde de små og det gode vejr. Alle vidste nu hvilken lille hvalp der blev deres, og som det ses ovenover på vægtskemaet, så jeg ved hvad de hver især skal kaldes derhjemme. Oscar skal bo hos Jes og Dianna oppe i Nivå, de har haft DDB før, men mistede ham desværre dagen før Oscar blev født. Emil skal langt op i Norge og bo hos Hilde og Kai samt deres 2 store børn og deres hund, en corgi ved navn Alfred. Yenko skal bo nær Slagelse hos Karina og Rasmus, deres lille pige Elisabeth og helt nye bette dreng Tobias. Udover det bor der også deres store dejlige Grand Danois tøs på 1 år. 
Vi havde en skøn dag sammen med dem alle sammen.

Patrick med Mercedes


Allan med Bailey - han mener han har en meget fremmlig hvalp der allerede kan sidde pænt ved fod ;-)




Dianna og Jes med lille Oscar
 

I går væltede regnen bare ned fra morgen til aften, og det kunne vi bestemt godt mærke indendørs, for rollingerne elsker at være ude, og vi har jo været så kanon heldige med vejret, så de har faktisk kunne rende ude fra tidlig morgen til sen aften hvis det er det de har haft lyst til, så der var mildest talt kaos i spisestuen i går hvor al krudtet jo skulle brændes af. Sidst på eftermiddagen var der dog lige en halv times ophold i regnen, og ud myldrede de små og ræsede hele haven rundt. Apropos haven, så synes de den er blevet kedelig, så de er begyndt at stikke ud gennem firkanterne i hegnet :/ Så indtil flere redningsaktioner har vi været på når hvalpene er taget på tur på egne poter, for selvom vi er der ude og holder øje med dem hele tiden, så er de blevet lyn hurtige, og pludselig er de gennem hegn og hæk. Gudskelov går de ikke ret langt, og det er en helt lukket sti de kommer ud på når de stikker gennem hegnet. Min største bekymring er hvis de går op på folden og ind til hestene, hvor vi i øvrigt fandt Thilda i formiddags. Der stod hun oppe ved folden og gøede rigtigt popsmart af hestene der bare gloede på hende. Så nu er der blevet sat hønsenet op hele vejen rundt i haven, og så er det slut med at tage på eventyr alene derude i den store verden.
Husker vi ikke at lukke døren ud til gangen, så smutter de ud igennem kattelemmen, så tro mig når jeg siger vi har noget at se til, men vi nyyyyder det hvert eneste sekund, også kl. 6 om morgenen når de vækker os og vil have opmærksomhed og morgenmad.
I går var de med i stalden, og de hvalpe har altså et utroligt gå på mod. En smule forsigtighed var der naturligvis, men tilliden er så stor, så når bare vi er der, så følger de trygt med, og der gik ikke længe før de bare løb og legede. Hestene stod i deres bokse, men når de stikker hovederne ud, kan de næsten nå gulvet, undtagen de to små pony’er. Hvalpene tog lige et skridt tilbage når de så de store hestehoveder, men så var det også overstået. 

Dagens ret i dag til de små var bleendede lunger, og jeg skal lige love for det gled lige ned i løgnhalsen, og det var lige før skåle og alt var væk :-O Derefter blev der lavet en portion til, og da den var væk, sad de og pev foran køkkenbordet hvor de stores stod klar. Ziljah spiste sammen med dem, og stakkels pige, hun har det med at tabe lidt undervejs, og så spise det til sidst, men piratfiskende sad klar under skålen, så der var ikke så meget som skyggen af et micro stykke lunge tilbage nogen steder :)

Tristan og Thilda er tilmeldt et hvalpemotivations hold i Ringsted, det starter her d. 31. august, og det glæder vi os rigtig meget til.

Søndag d. 22. august er der Hundens Dag i Tivoli, og vi tager derind med i hvert fald Thilda og Tristan. Om vi finder på at tage nogen af de store med også ved vi ikke helt endnu. Men det plejer at være en super hyggelig dag, så også det ser vi frem til. Vi håber der møder en masse DDB’er op så folk kan nyde dem i raceparaden – hint hint derude ;)

Det var en masse nyt herfra, håber I fik kæmpet Jer igennem den lange smører. Jeg har ikke mindre end lidt over 800 billeder på kameraet, så jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, men et ved jeg, og det er, at det kommer til at tage laaaang tid at redigerer dem, så I må nøjes med dem jeg lige har sat ind her. Håber jeg én af dagene får tid til at lave et par albums med de underskønne røde bamser <3 Men et er dog sikkert, og det er at vi ikke keder os for tiden :o)
Slutter af med lidt billeder fra haven.

Bailey prøvede det "dybe" bassin


Oscar


Thacia & Oscar


Oscar


Thilda i "børnebassinet"


En stolt Tristan med hans erobring 


Tristan


Yenko & Thilda


Da mælkevognen væltede ilede de små sugemaller til for at få en tår af mælkehanerne...


Ziljah var ligeglad, hun havde travlt med at hygge sig med Asterix :)


Bailey putter op af CaMeeko


Isolde putter med alle hvalpene på nær Emil, han puttede hos Kai (billedet længere oppe)
 

Endnu en skøn weekend er gået, og endnu en weekend der har været i hvalpenes og hundenes tegn.
I søndags var vores vidunderlige hvalpekøbere på visit, og denne gang kunne tæveejerne få lov at vælge deres pige. Det blev dog kun pige 8 der nu ved hvor hun skal hen og bo, for hendes familie havde 2. valg på en tæve. Christina har 3. valg, men er på ferie, så hvor pige nummer 4 og 7 skal bo må vi vente med at finde ud af til næste mandag.
Selvom vi har valgt vores lille dreng, så må hanhundeejerne væbne sig lidt med en svær tålmodighed, for vores Norske venner har 2. valg på en lille dreng, og de kommer ikke før d. 5. august.
Søndag og mandag var tid til at præsentere hvalpene mere intenst for dyreglade børn, så mine 2 skønne niecer, Mathilde på 7 år og Karoline på 4 år, samt Laura, Maria og Christians pige på 6 år, var her og skulle sove her til mandag (hvalpene har set børn gennem hele deres opvækst minimum 2 gange om ugen kortvarigt). Min mor kom også sammen med Emil’s bror Mickey, og Sussie kiggede også forbi, så her var virkelig liv og glade dage, og alle hunde uden undtagelse synes bare livet var fedt. De nød alle den ekstra opmærksomhed fra børnene, og jeg skal lige love for alle 8 banditter kom i børnehænder, alle som én, mindst 100 gange hver på det halve døgn tøserne var her. Især Karoline og Laura kan slet slet ikke lade dem være, så der var vi nød til at gå ind og sætte nogen grænser hist og pist, så de små i det mindste kunne få lov til at sove og spise i fred. Men alle pigerne er rigtig gode, søde og forsigtige med de små vovser.

Andre hunde bliver de også præsenteret for nu, min mors Mickey er her jo tit, og min bror og svigerindes lille Cocker hvalp Plet har været her en enkelt gang. Udover det, så bliver de jo præget på vores 3 andre store voksne hunde, og så ej at forglemme lille Emil, der trods hans alder på knap 8 måneder godt kan opdrage på dem i legen.
Kattene har de også hilst på, og Silke så noget mærkelig ud da hun pludselig var omringet af 8 fede hvalpe der nærmest er større end hende selv, der alle prøvede at finde en pat. Men Silke er så sindssygt en god kat, så hun stod bare stiv som en støtte og afventede hjælp.
Her forleden dag skulle Axel for 1. gang passe de små rødder mens jeg var på døgnvagt, og jeg skal lige love for han havde fået hænderne fulde. Da jeg kom hjem kl. 9.30 næste formiddag, stod Axel med øjne der hang helt nede på knæene, og var i fuld gang med at skifte aviser. Jeg spurgte om det havde været hårdt, og stakkels Axel havde ikke fået ro før langt ud på morgenstunden, for de små røvere havde nemlig holdt fest til kl. 04.30. De var brudt ud af kravlegården 2 gange, de havde pebet og hylet, og ville bare slet ingen ting, så kl. 4 havde Axel tilbudt dem mad, og så var der ro bagefter...hmm, måske børnene bare var sultne? ;) Axel: "Jamen de fik jo mad ved midnatstid"...jaaa, men derfor kan de jo godt være ekstraordinært sultne når det er "far" der passer dem alene haha Jeg kunne ikke lade være med at grine, for det var altså for morsomt,, og nu tror jeg at han er færdig med at negligere at det faktisk kan være hårdt arbejde med 8 babyer, også selvom de sover igennem om natten når "mor" er hjemme hehe

CaMeeko går det bare bedre og bedre med. Faktisk så godt, så hvis ikke han blev holdt øje med hele tiden og bremset, så fór han gerne hele haven tynd sammen med alle de andre. Jeg gruer virkelig for at holde ham i ro i 6-8 uger. Det er dælme godt at han må water walke om en 10 dages tid.

Ellers er der ikke så meget nyt at berette herfra, men 2 album er det blevet til i dag, håber i har lyst til at nyde dem på linkene herunder.

Hvalpene med pigerne kan ses her

En bunke hvalpe billeder – til en forandring her

En flok små terrorister

I går pakkede vi atter bilen med alle 8 og Ziljah og satte snuderne mod dyrlægen, for endnu en uge er gået, så de skulle lige hver især en tur på vægten. Tænk, nu er der kun 3 uger til de skal rejse hjemmefra, det rykker altså alt alt for tæt på, alt alt for hurtigt!! Sidste uge blev de vejet om fredagen, så der er ikke gået en hel uge, og som de tager på nu, så kan 1 dag betyde både 100 og 200 g.

Her er ugens vægt:
Pige 1: 3,7 kg. øget 600 g. på 6 dage
Dreng 2: 3,6 kg. øget 700 g. på 6 dage
Dreng 3: 4,4 kg. øget 900 g. på 6 dage
Pige 4: 3,7 kg. øget 900 g. på 6 dage
Dreng 5: 4,1 kg. øget 1 kg. på 6 dage
Tristan: 4,6 kg. øget 1,1 kg. på 6 dage
Pige 7: 3,8 kg. øget 900 g. på 6 dage
Pige 8: 4,1 kg. øget 1 kg. på 6 dage 

Der er godt nok appetit hos de små. De æder som jeg ved ikke hvad, så fodret går stærkt her i huset. I går blev de introduceret for kalkun i maden, og det var noget de synes var skønt. I dag står den på økologisk høne, men det er de knap så vilde med, selvom man skulle mene at forskellen ikke er så stor. I dag har de også fået en skål tigermælk, og mums det lappede de i sig som det rene slik.
De diger stadig Ziljah, og stakkels pige, man kan nærmest se hvordan de suger livet ud af hende nu, men hun er en brav tøs, så de får lov et par minutter mens hun bare står der helt stille alt imens de hiver og flår i hendes stakkels babser.
De har i dag fået deres 2. ormekur, og det synes de altså ikke er et hit, men jeg har nu alligevel kun ros tilovers for dem, for de klarede det alle super duper flot.

Banditterne er meget ude i haven, og alle hunde går nu i én stor samhørighed. Det er så skønt at have hunde der er mentalt velfungerende. Når vi kalder på en bestemt måde på de små, så kommer de myldrende fra alle hjørner med logrende haler, så ved de godt at det enten betyder mad, ud i haven eller leg og hygge. Det er så morsomt at se når de store leger ude i haven, så løber de små af sted efter dem på deres små fede alt for korte ben, og snubler længe inden de er i nærheden at nå nogen steder.
De observerer også meget de stores gøren og laden, og Ziljah er meget tydeligt begyndt at opdrage på dem. Her forleden kom der en hvalp gående hen imod hende, direkte mod hendes hoved (Ziljah stod op), og hun knurrede dybt af bebsen, der stoppede brat op, og kiggede på hende et par sekunder, så tog den et par skridt til, men atter  knurrede Ziljah, og nu stoppede hvalpen og stod stille ”længe”, og så gik Ziljah frem og slikkede hende i hovedet, som om hun roste det lille pus.
Lille frække Emil har de små bare så afsindigt meget godt ud af. De leger simpelthen i et væk, og de nyder det stort alle sammen, men nu varer det ikke længe før de er større end ham, og så må vi se hvor sjovt han så synes det er.

Nu er dato’en for røddernes hvalpetest på plads, det bliver d. 9. august, og vi glæder os helt vildt. Det bliver så spændene at se hvordan de små reagerer på det forskellige.

I går havde vi besøg af Chagall alias Shaggy fra vores A-kuld. De blev jo 6 år her forleden dag, og jeg må sige at Shaggy holder sig super godt. Det var rigtig dejligt at se ham igen, og også Marlene :) Axel synes han kunne se især Thaliyah rigtig meget i Shaggy, men jeg synes nu også der er lidt Meeko over ham. Udover at Shaggy drengen var ”lettere” overvægtig, så var han altså en flot fyr. Vi skal se meget mere til Shaggy med familie, for de bor kun 7 km. fra os, dejligt.

Og så må jeg jo med kvalme og dyb foragt konstatere at massemyrderierne i Danmark år 2010 er i fuld gang. Læs her  Jeg væmmes ved at være dansker og ikke mindst tilhører The human Race!

Lidt billeder af hvalpene kan nydes her

Nøøøj hvor er han stor og flot...mon jeg bliver ligeså stor som ham en dag ;)

Men der er da ikke noget at sige til at det er svært at vælge...

De små banditter er godt nok ved at være hårde ved hinanden. De vågne overfalder de der sover, og bider i dem til de piver højt. De har også fundet ud af at en avis kan bruges til meget andet end at tisse på, bl.a. til at bide i titusind stykker, og det er så ikke så fedt.
De er meget meget mere vågne nu, så de er nærmest flyttet permanent ind i vores spisestue. Det gør dog absolut ikke noget, de skal jo lærer alle hverdags-lydende der er i et hus, og det er tid nu. Kun når de skal ind og sove om natten er det i deres kravlegård. 
Indtil nu har rødderne haft et vetbed tæppe at ligge på, men nu har de fået en kæmpe bia-bett seng til at putte i om natten, og den synes de er helt fantastisk, de putter så godt. Jeg tror det er kanterne de synes er hyggelige at putte op af.

Isolde hilser på de små


CaMeeko med de små

En sød lille billedserie 

Og nu vil vi sige godnat og sov godt fra hvalpekassen...

Hvad er der sket af nyt i dag. Jo, jeg så for første gang én af hvalpene ”sparke” bagud med bagbenene efter den havde skidt. Jeg nåede desværre ikke at konstatere hvem af dem det var, men uden tvivl én af dem der er ret så fremme i skoene. De er begyndt ligesom at tage tilløb når de skal hurtigt frem, og de er egentlig ret skrappe til at holde balancen. Snorke er de også begyndt på, og det lyder bare for sødt.
De har også fået noget nyt på menu’en. Økohøne blev blandet i maden i dag. Det var de ikke voldsomt vilde med, men de skal nok bare lige vænne sig til det.

I eftermiddags pakkede jeg bilen med alle 8 hvapser og mor Ziljah. Vi satte kursen mod dyrlægen, ikke fordi der var noget galt med nogen, men ganske enkelt fordi jeg ville have de små unger vejet. Alle hvalpene tog køreturen i aller stiveste poter. Det eneste der var svært for dem var varmen, men det er det jo for os alle sammen.  De små rødder tog jo vejret fra enhver på klinikken, ansatte som klienter, så jo det var bestemt en ordentlig én på opleveren de der fik. Vi vil fremover 1 gang om ugen, torsdag eller fredag kører op og få dem vejet. Det giver dem bl.a. kørselstilvænning, og det er jo vigtigt inden de skal rejse hjemmefra.

Vægten sagde:
Pige 1 - 2,9 kg
Dreng 2 – 2,9 kg.
Dreng 3 – 3,5 kg.
Pige 4 – 2,8 kg.
Dreng 5 – 3,1 kg.
Dreng 6 3,5 kg.
Pige7 – 2,9 kg.
Pige 8 – 3,1 kg.

Vel hjemme igen kom hvalpene i haven sammen med Ziljah, og det var noget de virkelig nød. De kom først ind igen her ved 21 tiden, og der havde de både stiftet bekendtskab med græsslåmaskinen, CaMeeko, Isolde og Asterix, og intet kunne kyse dem ;)

Nu ligger der 8 hvalpe, meget trætte og mættede af dejlige oplevelser og indtryk, spredt ud over hele kravlegården og sover tungt og godt. I morgen venter dem en ny dag med masser af oplevelser i form af besøg af deres nye familier. Det glæder vi os meget til.

Som jeg skrev om i går, så er onkel Emil et stort hit hos de små, og i dag fik vi taget lidt billeder af hvor ”onde” de er ved ham. Se dem her

Her et album fra en fantastisk dag, lidt indenfor, men mest udenfor kravlegården. Nyd dem her

Det der uden tvivl fylder mest i øjeblikket er hvalpene, så jeg vil i dag slutte af med et billede af hver af de andre vovser, der også har nydt den dejlige dag ude i haven.

Kan I nu have en super fantastisk dejlig weekend alle sammen.

Asterix


CaMeeko


Isolde


Emil

Hvalpene er nu registreret i DKK, og jeg afventer ungernes stambøger ind af døren hvornår det skal være.
Jeg har også bestilt tid til hjertescanning af hvalpende, og det er blevet til den 11. august, dagen før de bliver 8 uger. Jeg er naturligvis utrolig spændt, men håber naturligvis at de alle sammen har et sundt og raskt hjerte.

Flødebollerne er i haven i hvert fald 1 gang dagligt, de er endnu ikke 100% fortrolige med det, men det hjælper på det. De er meget sammen med Emil, og det er bare for morsomt. Den lille hund bliver ofte presset op i et hjørne alt imens de små banditter gennemsøger ham for at finde en pat. Det eneste de kan få fat i er hans lille tissemand, og det synes Emil altså ikke særligt godt om, så springer han for livet. Det afskrækker ham dog ikke det mindste, for hver eneste gang han kan se sit snit til det, så puffer han kravlegården op og smutter ind til dem.
Min plan er, at i løbet af ugen skal de introduceres for resten af flokken, men det kan jeg ikke tro skulle blive det store problem.

Til morgen fik rødderne for 1. gang råt kød i deres opblødte tørkost, og jeg skal da ellers lige love for, at man der kan se vildhunden komme op i dem. De åd og åd og åd, og på nul komma fem var begge fade tomme?! Det var virkelig noget de kunne bruge. Lurer lidt på at ringe til vores BARF forhandler og hører hvad og hvor meget de kan tåle på nuværende tidspunkt. Ikke at de udelukkende skal barfes, for det skal de under ingen omstændigheder, men jeg vil gerne give dem lidt råt i deres mad.

Puslingerne har lånt Emil's madstativ, så nu står der fast en skål med vand og uopblødte tørkostpiller. Vandet er de faktisk gode til at gå hen og drikke af, og pillerne har de også smagt på, men de bliver spyttet ud igen. Det er også tidligt, men de kan ligeså godt langsomt vænne sig til det :)

I dag kom Maria og Christian forbi med en stor pose kæmpe store rå okseben til hundene, dem ligger de lige nu og nyder i stor stil ude i haven. Tusind tak skal I have - det var en super dejlig overraskelse, og hundene blev så glade.   

Flere billeder fra gårsdagen i haven kommer lidt senere. 

Deres oplevelse med fast føde gik bare over al forventning. De spiste utrolig pænt alle sammen, og der var ingen der ikke ville smage på varerne. Faktisk var jeg meget imponeret af hvor meget de hver især guffede i sig. Menuen står på tørkostpiller opblødt i lækker gedemælk, og lige inden servering tilsætter jeg noget tykmælk.
De drikker også gedemælk fra tallerken, så det varer vist ikke længe før de skal have en skål vand til rådighed.
Da de skulle have ormekur var jeg lidt spændt, for det kan godt være en blandet fornøjelse at give, men alle som én tog det i stiveste hvalpepoter. De rystede lidt på hovedet, og gjorde da klart udtryk for, at det så sandelig ikke var særlig fedt at få i munden, men ned gled det hele uden svinderi ud over det hele.

Weekenden er blevet nydt i selskab med, tør jeg godt at sige, verdens bedste hvalpekøbere. Sikke nogen fantastiske familier vi har fået til vores vidunder børn. Det gør ligesom det hele meget lettere når man ved at dagen kommer hvor de skal rejse hjemmefra, og pyha, den kommer hurtigt. 4 herlige familier var på visit, Hilde og Kai fra Norge, samt Karina og Rasmus måtte vi undvære, men vi ved hvor frygteligt gerne I ville have været her. Ziljah viste sig også her som den pragtfulde tæve hun er. Hun tog imod alle de nye mennesker med logrene hale, og hun viste glad og stolt sine børn frem.
Vi vil gerne sige TAK til Jer dejlige mennesker for en dejlig weekend, og ikke mindst at I vil give vores børn et kærligt hjem, og så ses vi igen på lørdag, og vi glæder os utroligt meget.

CaMeeko skulle jo have været opereret i knæet i onsdags, men grundet en hudbetændelse i lysken, er han nu sat på antibiotika i 10 dage, og skal forhåbentlig have ordnet knæet på fredag.

Isolde er gået i løb, så  nu er jeg spændt på hvordan det spænder af med og mellem CaMeeko og Asterix når hun topper. Asterix er godt nok kastreret, men man ved jo aldrig om det har taget hele lysten.

Ellers er alt vel her, vi har det som sagt alle lidt hårdt i den ulidelige varme, men hestene bliver spulet over med koldt vand flere gange om dagen, hundene har fået badebassinet sat op i fredags, det holdt dog kun til i dag, så vi måtte ud og finde nogen i plastic. De bliver fyldt op i morgen hvis vejret bliver ligeså vanvittigt som i dag, for hold da op hvor hundene bare nyder at kunne tage sig en dukkert eller to.

Der er en million milliard billeder her af hvalpene i deres 3. uge, start i bunden hvor det er de ældeste billeder der er. Jeg håber du vil nyde dem.
Weekendens badning i "swimmingpoolen" kan nydes her. God fornøjelse. 

Ziljah napper lige en lille lur mens et par af bjørneungerne napper sig en tår fra mælkehanerne.
 



Udbryder kongerne...


Pssst mor, giver du ikke en tår mælk?


Taaaak <3

De bette unger sover heller ikke længere konstant, de er mere vågne, hvor de leger med hinanden, eller bare ligger og siger hyggelige lyde mens de ruller rundt på ryggen, bider lidt i sig selv, og i dag så jeg én af pigerne forsøgte at klø sig bag øret. De bliver også mere og mere sikre på deres ben, og flere af dem går efterhånden ret stabilt. Legen med hinanden begynder som sagt også stille og roligt. Indtil videre foregår det siddende, det er mest sikkert i forhold til det med balancen ;)

Jeg tror ikke det vare længe før vi helt fjerner fødekassen, for de vil langt hellere ligge udenfor den på gulvet, og det samme vil Ziljah, og for min skyld skal der ikke være nogen alarm over det. Det vil tværtimod give meget mere plads i rummet. Men nu må vi se hvornår Henri og Axel får lavet en date og slæbt den ud, for jeg kan simpelthen ikke løfte den. Mit håndled efter det blev knust, er aldrig blevet det samme igen, med den samme styrke. 

Mor & datter

På lørdag er det dagen hvor alle vores fantastiske hvalpekøbere kommer på besøg for første gang, og jeg tror godt at jeg tør skrive at der er mange der glæder sig helt vildt til at komme og nusse, kramme og kysse på små hundehvalpe. Vi glæder os rigtig meget til de kommer, det bliver utrolig hyggeligt at få hilst på alle igen.

Her til slut et par billeder af pige nr. 8, som jo ikke kom med i billedkavalakaden sidste gang.

 

Ja så er jeg lige hjemme og vende i knap 24 timer inden en ny døgnvagt kalder. Det har godt nok været en hård, meget hård dag i dag, for både store og små, 2 som 4 benede…sikke en hede der har ramt os. De store vovser har stort set ikke bevæget sig udenfor en dør før her til aften, dagen igennem har de foretrukket spisestuens kølige flisegulv. Som det ses på billederne, så er de små flødekarameller udvandret af kassen og ud på det køligere trægulv ved siden af fødekassen og lagde sig. Her til aften har vi delt kassen op, så der er tæppe i den ene halvdel og aviser i den anden. Det var tydeligt at mens den værste varme forsvandt med solen, lå de på aviserne, og her sidst på aftenen er de krøbet op på tæppet. Det har faktisk også en anden rigtig god effekt at vi har lagt aviser, for langt de fleste af de små røde bamser går ud på aviserne når de vågner og tisser, og kommer der en prut som Ziljah ikke lige når at fange, så lander den sørme også på aviserne. Jeg synes bare de er såååå dygtige mine små elsklinger.
Vi har købt et badebassin til hundene, jeg håber vi får sat det op i morgen, så kan de da få kølet tæerne lidt ned om ikke andet.

Vores lille pige nr. 4 som havde reddet sig en ”bavianrøv”, ser nu helt og aldeles normal ud bagi igen. Det er et vidundermiddel det der Inotyol til røde barnenumser.

Vi har forsøgt at tage lidt billeder af hver enkel hvalp, men det er ikke helt let, og måtte gøres over to omgange, for hver gang man tager dem op, hvis ikke det er lige efter de har spist, så mener de helt bestemt at det at blive taget op betyder mad – nu. Der mangler af pige nr. 8, de var blevet så sløret at jeg ikke vil byde jer dem, så de kommer i morgen. Nogen billeder er bestemt blevet bedre end andre, men her er de.

Pige nr. 1                                                                             Pige nr. 1
 

Dreng nr. 2                                                                     Dreng nr. 2
 

Dreng nr. 3                                                                          Dreng nr. 3
 

Pige nr. 4                                                                            Pige nr. 4
 

Dreng nr. 5                                                                           Dreng nr. 5
 

Dreng nr. 6                                                                                       Dreng nr. 6
 

Pige nr. 7                                                                             Pige nr. 7
 

Nu hører vi ikke længere kun piv, skrig fra de små, nu er der så småt ved at snige sig et rigtigt gø ind i mellem. Det lyder simpelthen så kært. Nu varer det heller ikke længe før de så småt begynder at kunne hører, og så kommer der for alvor gang i kassen.

Ziljah har så meget mælk i baren nu, så hvis ikke hun bliver tømt hver gang der er gået et par timer, så ligger der en sø af mælk på gulvet når hun rejser sig, så jeg håber hun vil ligge inde hos de små i nat i kassen når nu vi har lavet en ”kølig” ende.

Som det ses på dagens vægt, er det tydeligt at de Ziljah har haft det varmt, og derved ikke den store lyst til at ligge med de små, og de små også bare har ligget og forsøgt at komme af med varmen, eller måske er de bare begyndt at slappe lidt af med den enorme fart de har haft på.

Og dagens vægt på de små:
Hvalp 1 (Pige): 1438 g. - øget 80 g. 
Hvalp 2 (Dreng): 1582 g. - øget 50 g.  
Hvalp 3 (Dreng): 1700 g. - øget 96 g. 
Hvalp 4 (Pige): 1374 g. - øget 38 g. 
Hvalp 5 (Dreng): 1510 g. - øget 44 g.  
Hvalp 6 (Dreng): 1756 g. - øget 60 g. 
Hvalp 7 (Pige): 1402 g. - øget 60 g.  
Hvalp 8 (Pige): 1496 g. - øget 34 g.

Nu er de også ved at vokse ud af den her skål...

Vægt fra i går:
Hvalp 1 (Pige): 1358 g. - øget 120 g. 
Hvalp 2 (Dreng): 1510 g. - øget 132 g.  
Hvalp 3 (Dreng): 1606 g. - øget 144 g. 
Hvalp 4 (Pige): 1336 g. - øget 78 g. 
Hvalp 5 (Dreng): 1466 g. - øget 22 g.  
Hvalp 6 (Dreng): 1696 g. - øget 170 g. 
Hvalp 7 (Pige): 1342 g. - øget 160 g.  
Hvalp 8 (Pige): 1462 g. - øget 96 g.

Jeg tror på det - jeg tror på det...!!








Asterix & Emil putter


Isolde & CaMeeko putter, Emil forsøger at få en plads i midten...

Midt i al glæden med de vidunderlige små, så kom der i dag lige et lille skår i den. CaMeeko har jo været ved dyrlægen i dag for at få tjekket det bagben han ikke vil støtte på. Jeg frygtede naturligvis at det var hoften den var gal med, men måden han gik på synes jeg mere pegede i retning af et smuttet korsbånd. Selvom det naturligvis heller ikke er særlig fedt, så kan der da gøres noget ved det, så inderst inde håbede jeg på min teori var rigtig. Det var den, CaMeeko har revet korsbåndet over i højre bagben. Et eller andet sted var jeg lettet, men samtidig også lidt øv. Jeg synes efterhånden den stakkels hund har været en hel del igennem, men gudskelov har det slet slet ikke haft eller har indflydelse på hans fantastiske humør. Han er ligeså lalle glad som han hele tiden har været, og han deltager meget gerne i leg med alle de andre hunde. Det er så slut nu i en lille periode. Han skal ned og opereres hos Ken Lindeblad på Faxe Dyrehospital på onsdag, og vi har besluttet os for at det skal være den operation der hedder TTA. Det er den sidste nye måde at operere korsbånd på, og den skulle efter sigende være mere effektiv og ikke mindst holdbar til vores store hunde. Hundene skulle også gerne komme hurtigere i gang med genoptræningen, og derved også hurtigere i gang med at leve det liv de gjorde før. Jeg er bare glad for der nu er stillet en diagnose, så nu ser vi fremad.

Det går stadig forrygende med de små krudtugler der vokser med lynets hast. De balancere nu alle usikkert rundt i kassen på alle 4 ben, og de har også alle sammen åbnet deres øjne. Jeg har meget svært ved at løsrive mig, da de er så afsindigt lækre bare at sidde og observere.
I øvrigt så er jeg meget overvældet over hvor mange henvendelser vi har haft på disse hvalpe. Når man tænker på at det ikke er længe siden at 3 opdrættere havde indtil flere hvalpe tilbage efter deres fyldte 8. uge, og et godt stykke frem, så kommer det helt bag på mig. Alene de sidste par dage har der været ind til flere forespørgsler. Men jeg tager det som et kompliment, og glædes kun over at så mange synes om det vi opdrætter.

Der begynder som sagt at ske en masse med de små nu, og jeg har helt bestemt et kig på vores egen ”lille” Tristan. Jeg har haft lidt et øje på ham en uges tid, men bliver mere og mere sikker. Jeg er nu også temmelig vild med hvalp nr. 5, men det er desværre ham der har et lille knæk på halen. Hvem vores lille Thilda bliver er stadig lidt usikkert. Jeg synes faktisk tæverne er ret gode generelt. Ja det er hannerne også, men der er bare lige én der i mine øjne skiller sig kraftigt ud. Det er lidt svære med pigerne, men 2 af tøserne lurer jeg lidt på hvordan udvikler sig. Det bliver spændene om det holder stik hele vejen, eller om der lige pludselig sker et eller andet markant hos nogen af de andre.

Her er dagens vægt på de små:
Hvalp 1 (Pige): 1196 g. - øget 78 g. 
Hvalp 2 (Dreng): 1220 g. - øget 122 g.  
Hvalp 3 (Dreng): 1274 g. - øget 104 g. 
Hvalp 4 (Pige): 1096 g. - øget 62 g. 
Hvalp 5 (Dreng): 1246 g. - øget 90 g.  
Hvalp 6 (Dreng): 1374 g. - øget 40 g. 
Hvalp 7 (Pige): 1088 g. - øget 120 g.  
Hvalp 8 (Pige): 1202 g. - øget 88 g.

Som I ser, så er jeg allerede online igen. Ingen af os kunne ligesom holde tanken ud om at være afskåret fra den elektroniske verden, så vi har købt et mobilt bredbånd, og så får vi installeret bredbånd i huset omkring den 7. juli, så det er lige til at holde ud. Altså lige bortset fra at jeg tror vi bliver nød til at lave et skema over hvem der bruger modemmet i hvilke tidsrum…I ved, noget i stil med 1 time til dig og så en time til mig ;)

Nå, atter blev det en lidt sen opdatering, så nu vil jeg hoppe i kuverten, jeg er møghamrende træt, og en arbejdsdag venter jo i morgen – øv, jeg ville meget hellere blive hjemme hos de små og rå nyde dem lidt endnu. Det er lidt småt med billeder i dag, så her et par putte billder...hvilket passer meget godt til min tilstand lige om lidt.

Tak skal I ellers have, her går det godt nok fremad med raske skridt, og det bogstaveligt talt. Flere af de små flødekarameller forsøger sig nu ihærdigt oppe på alle 4 ben. Ofte med det resultat at de lander på maven eller på siden efter et par meget usikre skridt, men de ved dælme godt hvad stolperne skal bruges til, og det er at det er meget hurtigere at nå en god pat oppe på alle 4 ben frem for at krabbe sig frem. Der er efterhånden godt med hyl på dem når Ziljah kommer op i kassen for at give dem mad, og med kun 8 babser i alt, hvoraf de 2 forreste bestemt ikke er særligt attraktive, så kan der meget hurtigt opstå en vis panik i flokken. Vægten ser dog ganske fornuftig ud må jeg sige, så jeg må jo konkludere at alle får hvad de skal have.

Vægt fra i går:
Hvalp 1 (Pige): 988 g. - øget 118 g. 
Hvalp 2 (Dreng): 1022 g. - øget 128 g.  
Hvalp 3 (Dreng): 1074 g. - øget 150 g. 
Hvalp 4 (Pige): 968 g. - øget 110 g. 
Hvalp 5 (Dreng): 1052 g. - øget 128 g.  
Hvalp 6 (Dreng): 1170 g. - øget 92 g. 
Hvalp 7 (Pige): 902 g. - øget 118 g.  
Hvalp 8 (Pige): 1014 g. - øget 124 g.

Og dagens vægt på de små:
Hvalp 1 (Pige): 1118 g. - øget 130 g. 
Hvalp 2 (Dreng): 1098 g. - øget 76 g.  
Hvalp 3 (Dreng): 1170 g. - øget 96 g. 
Hvalp 4 (Pige): 1034 g. - øget 66 g. 
Hvalp 5 (Dreng): 1156 g. - øget 104 g.  
Hvalp 6 (Dreng): 1334 g. - øget 164 g. 
Hvalp 7 (Pige): 968 g. - øget 66 g.  
Hvalp 8 (Pige): 1114 g. - øget 100 g.

Som det ses, så er det kun lille pigen nr. 4 der endnu ikke har rundet et kilo, men det er jeg ret sikker på hun gør i morgen. Der er en tommelfingerregel der siger at når hvalpene er 14 dage gamle skal de have tredoblet deres vægt. Det tror jeg ikke de alle når, men med den fart de har på lige nu, så bliver det vist ikke langt derfra.

I dag har det ikke kun været Ziljah der har døjet med varmen i hvalperummet, det har de små også, og som det ses på billedet, så havde de det faktisk så varmt at de søgte helt udenfor kassen. Sådan nogen små pus kan jo ikke tåle træk, og at åbne et vindue i denne ulidelige varme, var da nærmest et fedt, ingen vind har jo rørt sig i dag overhovedet.

6 af dem har nu åbnet deres smukke blå øjne mere eller mindre, og det gør dem jo bestemt ikke mindre bedårende, tværtimod. 

Ziljah er så ihærdig med at soignere de små, så det har resulteret i at vores lille pige nr. 4 har fået en ”bavianrøv”. Hun er helt hævet og rød, og jeg frygter lidt at det ender med lidt hudløshed. Vi satte derfor ind i går med Inotyol, og det har heldigvis allerede hjulpet hende.

Ud over det, så trives de alle, også Ziljah. Faktisk synes jeg hun ser fantastisk godt ud, både i foderstand, men også hendes pels står super flot. Umiddelbart tror jeg ikke hun får svært ved at komme sig oven på de 8 rødder.

CaMeeko skal til dyrlægen i morgen, han vil ikke rigtigt støtte på sit ene bagben, og jeg frygter lidt hvad svaret bliver. Jeg beder til at det ikke er noget alvorligt som f.eks. hans hofte, men vi er blevet enige om, at uanset hvad det er, så gør vi hvad vi kan for ham, altså alt der er muligt skal prøves. I må krydse fingre for min dejlige dreng. Jeg regner med at vi tager Asterix med, blot for lige at veje ham. Ikke at jeg synes det ser ud som han har taget meget mere på end de 5 kilo, men det ville nu være rart hvis han bare har nappet et kilo eller to mere. Det gør jo bestemt ikke noget at det går langsomt.

Og nu til en lidt skidt nyhed. Jeg ved jo at der er mange derude der sidder og følger ivrigt med i hvad der sker her i hvalpekassen, men vi er uden internet fra i morgen, og jeg ved ikke hvor længe frem. Men jeg håber sandelig ikke det bliver alt for længe…

I morgen er det onsdag, og det betyder sidste fridag for mig. Hvor er de 3 uger dog blevet af? Jeg kunne sagtens have taget 3 uger mere, og da især med de små vidunderlige guldklumper. Men jeg har en aftenvagt torsdag, døgn fredag til lørdag, og døgn igen søndag til mandag, og så fri tirsdag. Så lige aftenvagt onsdag og torsdag, og så kan jeg se frem til endnu en uges fridage, så det går jo nok.

Nu vil jeg hoppe under dynen, og falde i søvn til de smås skønne knirke-lyde.

Hvor er det bare vildt som de små de udvikler sig. Det går jo med lynets hast, og i dag har 5 af dem fået øjen sprækker, og den ene dreng har sågar åbnet det ene øje halvt. Nu varer det ikke længe før vi også kan nyde deres smukke blå øjne.

Ziljah passer dem stadigvæk selv, og jeg synes egentlig vægten er ok. Jeg er dog i tvivl om hun kan blive ved med det, for de er godt nok over hende i de sekund hun sætter poten i kassen, og der bliver hevet og flået de stakkels babser. Jeg har sagt til hende i dag, at det desværre kun bliver værre :( Men nu må vi se, jeg håber lige hun kan holde skansen med mælkebaren halvanden uges tid mere, så kan de så småt begynde at få fast føde.

Vægt fra i går:
Hvalp 1 (Pige): 816 g. - øget 50 g. 
Hvalp 2 (Dreng): 862 g. - øget 54 g.  
Hvalp 3 (Dreng): 904 g. - øget 74 g. 
Hvalp 4 (Pige): 826 g. - øget 62 g. 
Hvalp 5 (Dreng): 866 g. - øget 72 g.  
Hvalp 6 (Dreng): 1000 g. - øget 16 g. 
Hvalp 7 (Pige): 738 g. - øget 60 g.  
Hvalp 8 (Pige): 834 g. - øget 12 g.

Og dagens vægt på de små:
Hvalp 1 (Pige): 870 g. - øget 54 g. 
Hvalp 2 (Dreng): 894 g. - øget 32 g.  
Hvalp 3 (Dreng): 924 g. - øget 20 g. 
Hvalp 4 (Pige): 858 g. - øget 32 g. 
Hvalp 5 (Dreng): 924 g. - øget 58 g.  
Hvalp 6 (Dreng): 1078 g. - øget 78 g. 
Hvalp 7 (Pige): 784 g. - øget 46 g.  
Hvalp 8 (Pige): 890 g. - øget 46 g.

Ja, lidt snydt det blev I jo i går, men man skal også passe på ikke at gøre Jer for forvente ;)

De små fylder i dag en uge, og jeg begriber bare slet slet ikke hvor den uge er blevet af. Jeg har det som var det i går jeg tog imod de skønne røde bamser, måske det kan hænge sammen med at det ikke er meget søvn jeg har fået siden de kom til verden.
De stortrives alle sammen, og det samme gør Ziljah der nu har lagt masser af mælk ned i babserne så nu kan hele flokken klarer sig med mors mælkebar. Der er dog et par stykker jeg lige skal sørge for at lægge til en god babs hver gang, da de i dag ikke har øget så meget i vægt.

Jeg skulle jo have udstillet Isolde her både lørdag og søndag, men det bliver da bestemt ikke til noget, for se lige her det lille pus :( Vi er ikke helt sikre på hvad hun har lavet, men muligvis et stik fra et grimt insekt. Hævelsen gik voldsomt stærkt, og vi søgte naturligvis dyrlæge med det samme. Hun fik et skud antihistamin, antibiotika, og så blev hun sat på en kraftig antibiotikakur samt får smertestillende, rimadyl og nogen morfin tabletter. Stakkels stakkels pige siger jeg bare, hun har så ondt, og er stok halt :(

Her er dagens vægt på de små:
Hvalp 1 (Pige): 706 g. - øget 92 g. 
Hvalp 2 (Dreng): 772 g. - øget 52 g.  
Hvalp 3 (Dreng): 782 g. - øget 2 g. 
Hvalp 4 (Pige): 686 g. - øget 74 g. 
Hvalp 5 (Dreng): 784 g. - øget 108 g.  
Hvalp 6 (Dreng): 884 g. - øget 98 g. 
Hvalp 7 (Pige): 662 g. - øget 42 g.  
Hvalp 8 (Pige): 714 g. - øget 56 g.

Hvalp 3 og hvalp 7 tabte sig fra d. 22.-23., men er heldigvis på rette vej igen :)

Dagens vægt:
Hvalp 1: 490 g. - øget 90 g. og dermed over hendes fødselsvægt
Hvalp 2: 572 g. - øget 64 g. og ikke over hans fødselsvægt 
Hvalp 3: 540 g. - øget 84 g. og dermed over hans fødselsvægt
Hvalp 4: 526 g. - øget 70 g. og dermed over hendes fødselsvægt
Hvalp 5: 604 g. - øget 108 g. og dermed over hans fødselsvægt 
Hvalp 6: 702 g. - øget 112 g. og dermed over hans fødselsvægt
Hvalp 7: 450 g. - øget 68 g. og dermed over hendes fødselsvægt 
Hvalp 8: 508 g. - øget 30 g. og er ikke over hendes fødselsvægt

Jeg er lidt ked af at min lille pige nr. 8 ikke har taget mere på, men jeg kan simpelthen ikke få hende til at tage den flaske. Så et eller andet sted skal jeg nok bare være glad for at hun overhovedet har taget på. Jeg lægger hende til en god babs hver eneste gang, og holder øje med at hun får lov at blive ved den til den er tom. Jeg forsøger også at lægge hende til oftere end de andre hopper på, men det er bare ærlig talt lidt svært når jeg i forvejen er på hver 2. time til dem alle. Men nu må vi se hvad hendes vægt soger i morgen, og er den stadig opadgående, så må de jo indtil videre være godt nok. Så længe hun ikke skriger og virker slap og afkræftet, så presser jeg ikke på med flasken.

Det er godt nok hårdt arbejde det her. Ziljah har slet slet ikke mælk nok til hele flokken, og da jeg aftenvejede dem i går, så slap min tålmodighed altså op. De havde tabt sig igen, nogen mere end andre, så jeg gik i gang med flasken, og hold da k... hvor fik jeg dårlig samvittighed. De nærmest slugte flasken. De stakler, de var jo nærmest ved at dø af sult. Så nu er de på flasken hver 2. time døgnet rundt, men først efter de har diet hos Ziljah. Når så de begynder at falde fra babserne, så tager jeg dem ellers bare derudaf. Jeg har mellemvejet de 2 mindste, og de har taget på, så det ser ud til det hårde arbejde lønner sig. Nu begynder de også at ligne små hundehvalpe med dejlige tykke maver, og der er helt ro i hvalpekassen når alle er færdige. Det er som om det også har haft effekt på Ziljah. Hun er faldet helt til ro, temperaturen er faldende, og nu ligger hun afslappet og roligt i kassen sammen med de små og bare snorker højt. Ziljahs appetit er også så småt begyndt at komme tilbage, så alt i alt, på trods af voldsomt søvn underskud, så er det virkelig det bedste at have fået de 8 små vidundere, og der findes jo ikke det man ikke vil gøre for dem, og når jeg sidder der på sengekanten med øjne der hænger i strømperne (nede på knæene har vi passeret for længst), og sorte rander under øjnene, og kigger ned i hvalpekassen på 8 velskabte, lækre, veltilpasse og runde hundehvalpe der knirker af velvære, så er det altså bare det hele værd.

Heldigvis tager suplimentet med flaskerne ikke kampgejsten fra de små, de dier stadigvæk det bedste de har lært, så mit håb er at Ziljah's mælk langsomt men sikkert løber til de næste dage. Det er super fedt at de trods alt får mælk fra hende, så er jeg ikke så bekymret for at de ikke får de vigtige gode næringsstoffer fra mors mælk.
Der er én lille pige der bare ikke vil tage flasken, så hende lægger jeg til lidt oftere og så på de bedste babser. Jeg har mellemvejet hende, og selvom hun ikke har ligeså tyk mave som de andre, så har hun taget på. Jeg er meget spændt på at se vejningen af dem alle sammen lidt senere.

Vejningen fra i går:
Hvalp 1: 400 g. - tabt 36 g. samlet vægttab på 2 døgn 36 g.
Hvalp 2: 508 g. - tabt 30 g. samlet vægttab på 2 døgn 74 g.
Hvalp 3: 456 g. - tabt 12 g. samlet vægttab på 2 døgn 42 g.
Hvalp 4: 416 g. - tabt 8 g. samlet vægttab på 2 døgn 40 g.
Hvalp 5: 496 g. - tabt 44 g. samlet vægttab på 2 døgn 42 g.
Hvalp 6: 590 g. - uændret samlet vægt øget 14 g. på 2 døgn
Hvalp 7: 382 g. - tabt 38 g. samlet vægttab på 2 døg 38 g.
Hvalp 8: 478 g. - tabt 24 g. samlet vægttab på 2 døgn 72 g.

Det er dog ikke mere end 3 hvalpe der har tabt mere end de 10 procent der "tillades" de første par døgn, men jeg synes ikke der er nogen grund til at vente til alle har tabt sig yderligere.

Det er ikke meget jeg har sovet de sidste mange døgn, og der er vist heller ikke umiddelbart udsigt til det, så hvis ikke lige der bliver opdateret en periode, så er det såmænd bare fordi jeg sover hvert eneste sekund jeg kan mens de små er dejligt mætte og veltilfredse.

Nu skal det hele jo så heller ikke kun gå op i hvalpe, men næsten ;) Alle vores andre pragtfulde dyr har det også godt. CaMeeko, Asterix, Isolde og Emil har dog nok de sidste par dage følt sig temmelig overset, men heldigvis har min fantastiske mor været her siden i forgårs, og hun har bare været en uvurderlig hjælp. Ligeledes har min skønne svigerinde været her hver dag og sørget for alle hestene, og det har virkelig også været en hjælp jeg slet ikke havde kunne være for uden. Så en stor varm tak til Jer begge to. Håber jeg en dag vil kunne returnere hjælpen.

Og i dag er der sket lidt for de tre store vovser, Axel er nemlig kørt i svømmehallen med dem. Asterix er også begyndt at svømme, han trænger til en masse muskler, og det er jo en super måde at få bygget dem op på. Han svømmer ikke så lang tid endnu, han skal jo først lige trænes lidt op.

Det var lidt nyt fra fødestuen hvor vi har det lunt og godt mens vi kan se regnen der bare siler ned udenfor.

Rigtig god weekend til Jer alle sammen.

Nej hvor er det bare et kedeligt hundeliv for tiden :/ (CaMeeko, Isolde & Emil)

Ziljah i gang med opblokning, og til højre hendes udvalgte bed i
haven.

I weekenden fik vi gjort fødekassen klar, og hold da op hvor den trængte til en ordentlig omgang efter at have været lånt ud de sidste mange år. Der var afførings rester flere steder, og så var der tygget godt i den i det ene hjørne. Nå, men med knofedt ajax og derefter med klorin fik jeg den ren. Så fik den et facelift med en gang hvid maling, og som noget nyt har jeg endelig fået malet de poter på den jeg også gerne ville for 6 år siden. Er selv ganske godt tilfreds med resultatet. Det er nogen vildt lækre vetbed tæpper jeg har fået købt, 4 forskellige slags, 2 af den farve der ligger i den på billedet, og et gråt med poter, og så et knald rødt, men de 2 sidstnævnte kommer først i brug når fødslen er overstået. Kassen er først kommet ind i dag, da den er alt for tung til at jeg kan hjælpe Axel med den når den skal så langt, så det måtte min lillebror hjælpe med i dag. Desuden har jeg lagt mig med en ond omgang ondt i halsen, snot og host, så jeg er ikke meget værd disse dage. Men som det ses på billedet, så har den kommende mor allerede indtaget sin fine bløde kasse.
Ziljah døjer i disse dage med varmen, men det er der sandelig ikke noget at sige til, for hun var på vægten i går, og den sagde 59,1 kg! – jeg var da nær røget bagover… Hun har taget 8 kg. på.  Ziljah har det allerbedst med at ligge under spisebordet på det kolde flise kold. Stakkels pige, det er vist godt der kun er ca. 12 dage tilbage.

 

Axel har været i svømmehallen i dag med CaMeeko og Isolde, og det er altså helt vildt som de elsker den aktivitet. Isolde er dog temmelig streng, hun bider sig fast i CaMeeko’s hale mens de svømmer, kaster sig hen over ham, og er i det hele taget en rigtig fræk tøs, men det er en fryd at se dem muntre sig sådan. Vist heller ikke nogen ufed ting at blive kølet ned i dag.

I går fik jeg startnumret til WDS, jeg har jo tilmeldt Isolde, men jeg regner ikke med at tage af sted p.g.a. de nye små. Jeg skal ikke nyde noget af at slæbe noget skidt med hjem…det har jeg ligesom prøvet en gang, og det var en gang for meget. WDS er i Tyskland eller Holland (kan ikke huske hvor) til næste år, så der tager vi den i stedet for. Hvorvidt jeg tager op på en kigger lørdag og søndag ved jeg ikke rigtigt endnu, det kommer an på så meget.

 
Emil hjalp mor med at male fødekassen ;)                 Emil & Silke i en hyggestund :)

Nu vil jeg putte mig helt under dynen igen med en kop varm the med rom, og være møg irriteret over ikke at kunne nyde denne skønne sommeraften… Rigtig god weekend til jer alle sammen.

Øv sikke dog et kedeligt vejr det er i dag, men det giver jo så bare muligheden for at lave en lille opdatering.

Her i huset går det bare rigtig godt. Asterix er nu fuldgyldigt medlem af vores lille flok, og det ude som inde. Hvor er det bare fedt at have så harmonisk og velfungerende en flok, så man kan integrer en næsten 3 årig gammel han sammen med en han i puberteten. Asterix og CaMeeko leger helt fantastisk godt sammen, og det må jeg indrømme kom lidt bag på mig, men de nyder virkelig hinandens selskab. Isolde er også med på en god, som regel vild leg i haven, hvorimod Ziljah ikke rigtig gider. Hun trisser bare rundt og passer lidt sig selv, men hun er dælme godt nok også ved at være godt rund om mavsen – læs temmelig stor, så det har nok sin naturlige forklaring. Selv Emil er Asterix blevet meget bedre til at håndtere ;)

Som oven over skrevet, så bliver Ziljah bare større og større og der er stadig ca. 18 dage til de små kommer til verden. Jeg målte hendes mave i går, og den sagde 96 cm. Ziljah stor trives i hendes graviditet. Hun spiser som en hest, og hendes hale logre konstant og hele tiden. Hun har det virkelig godt, det stråler langt væk. Her i weekenden skal vi have gjort fødekassen klar, og så skal vi så småt begynde at flytte rundt i huset så hun kan vænne sig til det hele i god tid.

 

I mandags/tirsdags var jeg hos min bror og svigerinde som fødselshjælper. Deres lille Cocker,  Sille,  skulle nemlig have hvalpe. Hun fik 6 super skønne guldklumper, 4 drenge og 2 piger. Nøj hvor er de søde. Bare deres duft og lyde gør jo én fuldstændig blød i knæene. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til det bliver vores tur om ikke så længe.

I eftermiddag skal vi en tur ind til min gamle mormor. Der er sådan noget pårørende arrangement på plejehjemmet, og lille Emil skal naturligvis med på en social oplever. Den lille orm stjæler alle folks hjerter med hans enormt sjove og store personlighed og så alle hans små klovnenumre han gerne viser frem i stor stil. På mandag skal han chippes, og så må vi se om han stadig er ligeså sej når den store tykke nål skal stikkes i den fine tynde hud…jeg tror det næppe.

 

Nå, det var lidt herfra, kan I nu alle have en forrygende weekend. Jeg har fri i dag, og til og med onsdag, på nær lige en enkelt ekstra nattevagt jeg har taget – skønt, og hvor skal jeg nyde det. 

Scanningen i går gik bare rigtig godt. De små derinde vokser sig store og stærke, og alt ser så fint og normalt ud derinde. Som Birgitte sagde "der er ikke nogen af dem der der ikke har det som de skal". Da hun satte scanneren på udbrød hun "hoooold da op hvor de vokser". Dagens scanning viste 6 plus, så nu er det bare at vente, og lur mig, ventetiden er ulidelig. Heldigvis er der masser af forberedelser, vi skal have malet fødekassen, hvalpebaren, ommøbleret stuen osv, så tiden kommer nok alligevel til at gå hurtigt. Jeg har fået sneget en ekstra uges ferie ind i programmet, så nu har jeg ferie i uge 24 og 25, og de små melder jo deres ankomst i starten af uge 24.
Ziljah har det rigtig godt. Hun er godt nok træt, men appetitten er vendt tilbage i stor stil, og det er altså skønt. Der er ikke noget værre når de ikke vil spise. Hun er allerede på nuværende tidspunkt ved at være ret stor, så jeg frygter lidt at hun bliver stor som et hus. Der er jo 4 uger tilbage...

I mandags var Asterix hos dyrlægen. Han skulle vaccineres. Jeg har ingen papirer fået med, så jeg aner ikke hvornår han sidst er blevet vaccineret eller noget, men nu er han i hvert fald, og fik selvfølgelig også kennelhoste vaccinen. Han blev gennemgået fra snude til halespids, og udover hans lidt manglende vægt og en pels med svamp og lidt betændelse, så er han fit for fight. Han skal nu bades 2 gange om ugen i noget special shampoo, og så skulle han snart ligne en million. I øvrigt var hans ormeprøver negative, så der er hverken hjerte/lungeorm eller almindelig orm. 
Han skal en tur til Marianna i dag. Vores kiropraktor er faldet pladask for ham, men kan desværre ikke overtale kæresten til at han må flytte ind hos hende. Det ville ellers være pragtfuldt for Asterix.

Emil har også været et smut hos dyrlægen, han skulle nu også bare vaccineres, og om et par uger skal han chippes sammen med den sidste vaccine.

Isolde og CaMeeko tuller "bare" rundt og hygger sig og har det godt. De svømmer stadig 2-3 gange om ugen, og det nyder de virkelig. Så alt i alt, så går det godt her i det lille hjem på landet. Vejret i dag er jo helt forrygende, så jeg overvejer en tur i hundeskoven med Asterix, Isolde og Emil, og så senere en tur ud at svømme med CaMeeko og Isolde, og så tror jeg det bliver til en aftentur med Ziljah på stranden. Tænker lidt dagen i dag skal være helliget mine vidunderlige vovser.

På billedet øverst er det Ziljah (tv), Isolde (th) og så selvfølgelig lille frække Emil

På billedet til højre er det Isolde & Emil

Så må det vist være tid til endnu en lille opdatering. Vinteren ser ud til at være ved at gå på hæld, og det er jeg ikke synderligt lykkelig over. Jeg har, i modsætning til så mange andre, slet ikke fået nok af sneen og frosten. Men når nu ikke det kan være anderledes, så ville det da være løgn hvis jeg sagde at jeg ikke har nydt den svage varme solen har afgivet her de sidste par dage.

Forrige lørdag stod dagen i udstillingens tegn. Om end en lidt anderledes form for udstilling, nemlig årets Show of Winners. Det var super hyggeligt at sidde som tilskuer, det har jeg jo ikke prøvet før, jeg har altid kun været der med hundene, der selv skulle deltage. Jeg var bl.a. af sted sammen med Karina og Trine, og senere støtte Axel og Isolde til. Jeg var meget spændt på hvad Isolde ville sige til al det postyr, for der er mørkt, og musikken er meget meget høj indimellem. Hele vejen hen til hallen var der ingen ting, kun høj haleføring, og logren når hun mødte andre hunde som mennesker. I forhallen var hun knap så smart, og da vi først kom ind i selve hallen, så var hun meget meget lille. Halen var mellem benene, og hun ville allerhelst ud igen den vej hun var kommet ind af. Men jeg insisterede naturligvis på at hun blev, for sådan én på opleveren ville hun kun have godt af. Vi satte os på stolerækkerne, lagde et tæppe på gulvet, og så kunne de ellers larme og klappe alt det de ville, Isolde sov bare fra det hele.
Der var desværre ingen DDB’er tilmeldt i år, men så kunne vi da heppe vores lunger ud af halsen på Imran og Mette’s smukke Bullmastiffer og Heidi og Anders’s ligeså smukke Akita’er. De gik langt, og det endte med at der skulle stå en Akita placeret både som Best of Winners Junior 2, og Best of Winners 4. Det var super flot, men det er dælme også nogen smukke hunde!!
Hjemme igen ved 22.30 tiden, godt trætte, hyggede vi lige lidt med de andre vovser, de fik noget god mad, og så gik Isolde ellers i bro, og vi så hende ikke før langt op af næste dag.
Om søndagen havde jeg meldt mig til et handler kursus med dommeren fra lørdagens show, Mr. Michael Canalizo fra USA. Han er en super dygtig handler, og går meget op i ”free standing”, og det vil jeg godt lærer meget mere om. Merete havde også tilmeldt, og Klaus og Axel var med som ”tilskuere”. Jeg lånte super dejlige Ubu, den hund er virkelig for kær, sikke et temperament. Merete havde Fendi med. Jeg ved ikke helt, men vi følte os nok en lille smule malplaceret med vores dejlige store savlende møgbeskidte hunde (pga ridehusbunden), i forhold til de andre små selskabshunde der var mødt op, men dommeren var vild med dem. Der var et max på 15 hunde pr. hold, og det var perfekt. Jeg fik rigtig meget ud af det, så nu er det bare at komme i gang med at træne med Isolde.
CaMeeko havde fået lov til at komme med, det er jo ikke meget den store dreng får lov til at opleve lige for tiden, så han var så glad – det var vidunderligt at se. Han hilste på mange af hundene, og han er bare så super sød. Han vil ingen noget ondt. Isolde var også med, og hun fjollede rundt, og ville bare lege med alle hun mødte på sin vej.
Efter kurset blev der serveret en frokost og drikkevarer. En god dag, og det var et rigtig godt initiativ synes jeg.
Den næste udstilling vi skal på er DDDBK’s udstilling i Blovstrød. Det glæder jeg mig til, for selvom jeg er med til at arrangere den, så bliver det jo slet slet ikke i stil med Klubmatchen eller den vi skal afholde i Tarm, så jeg får tid til at hygge mig sammen med de andre udstillere, og det ser jeg seriøst rigtig meget frem til. Også at jeg kan nyde min hund, så det ikke bare er ind i buret når man lander, og kun lige ud når hun skal udstilles, og så ellers tilbage i buret igen. Faktisk tror jeg slet ikke vi tager bur med, det er ikke nødvendigt når vi kun har Isolde med.
Isolde er også tilmeldt WDS og vores egen Tarm udstilling. Jeg afventer lige og ser hvordan CaMeeko han kommer sig inden han evt bliver tilmeldt.

Nu vi er ved skønne CaMeeko, så synes jeg egentlig det begynder at gå langsomt fremad med ham, han er blevet meget gladere, han har hele tiden bevaret hans gode humør, men vi kan mærke han er endnu mere i hopla nu, pjattet, og meget svær at holde i ro. Han vil så gerne lege med de andre, men det er og bliver stadigvæk begrænset meget. Hans tid skal nok komme, det er jeg sikker på.
Hvad har vi gjort for ham siden sidst…
Vi har investeret i et Back on Track dækken til ham, som han så småt er klar til at begynde at sove i. Man skal jo starte lidt forsigtigt op med det. Jeg tror allerede det har hjulpet ham meget, for han er slet ikke så varm i kroppen som han var inden. Udover det, så får han Mobility oil, og så fortsat det der pulver fra Marianne (hans kiropraktor). Ud over det, så skal han til at have noget olie som man mest har anvendt på galopheste der ”vokser” ud af sig, og der har man set rigtig gode resultater. Det kommer fra USA, hvor det anvendes til mennesker, men så fandt man ud af at det også var super godt på hunde og heste. Herhjemme har man ikke prøvet det på hunde med vækstproblemer, kun hunde der har været kommet til skade, og har skulle komme sig igen. Det har de til gengæld haft  stor succes med. Det koster spidsen af en jetjager, men hvis vi ville komme med tilbagemeldinger om forløbet, så fik vi et helt fantastisk tilbud, og selvfølgelig vil vi det. Det kan måske gavne andre hunde i fremtiden med de samme problemer som CaMeeko døjer med. Det er ikke noget de skal have ret meget af, til sammenligning skal en hest have en halv milliliter pr. 100 kg. hest, så det må være noget effektivt noget. Hvor meget CaMeeko skal have ved jeg ikke endnu, da vi stadig venter på at få det med posten.  
Sidste besøg hos Marianne gik bare over alt forventning. Jeg var helt ærligt et nervevrag, og følelserne sad i den grad uden på tøjet, for hvad ville dommen blive for min elskede altid så glade dreng? Min bekymring var dog heldigvis spild af kræfter, for ligeså snart vi joggede ind ad døren kunne Marianne se en bedring, på hele hans udstråling. Termografien skulle da også vise en markant forbedring i hans store belastede krop. Den var ikke længere kun én stor rød klat. Jeg blev så umådeligt lettet, og så ubeskriveligt glad at tårerne bare begyndte at trille. Men det var lettelsens og glædes tårer. Marianne gav ham hans behandling, og nu skal vi derop igen på tirsdag, og det er jeg naturligvis meget spændt på. CaMeeko fik p.g.a. hans fremgang lov til at svømme 3 gange om ugen, og han er bare blevet så glad for det, og det er jo stort set det eneste tidspunkt han sådan rigtigt får lov at rører sig, så det er bare herligt.


I fredags pakkede vi bilen med alle 4 vovser og kørte en tur til Bregentved Gods. Vejret var jo helt i top, og jeg skal da også lige love for at hundene nød turen i de meget smukke omgivelser. Jeg fik taget et par billeder, men helt nemt var det ikke med 2 hvalpe i flexline.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi kører over i den park, der er fantastisk flot, og det fylder på én eller anden måde kroppen med en indre ro.










I fredags var også dagen hvor Ebony skulle have taget blodprøve for at se om hun er klar til at rejse til Norge. Vi har endnu ikke fået svaret, men hold da op hvor er både vi, men også Henri spændte. Vi får rigtigt svært ved at sende hende af sted, man knytter sig jo ufatteligt hurtigt til de kære dyr, og hun er bare så sød. Men hjem til Henri det skal hun jo altså, og han savner hende helt frygteligt, så vi håber og krydser fingre for at hun går igennem. Dog har vi alle en lidt tung mavefornemmelse, for hun har jo kun fået 1 vaccine. Men nu må vi se, jeg håber vi får svaret i morgen eller i hvert fald ikke senere end onsdag.
Isolde var med, hun skulle nemlig have sin 2. og sidste rabiesvaccine, så nu skal der bare gå 120 dage, så skal hun have taget blodprøven.
Begge hunde blev vejet, Ebony vejer lige over 30 kg. og Isolde vejer lidt over 26 kg. Begge tøser synes jeg vokser meget flot og harmonisk.

I dag var vi inviteret til hvalpetræning med Ebony og Isolde, og når jeg skriver inviteret, så er det fordi holdet er midtvejs, men jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt for Ebony at vente med at komme i gang. Nu var jeg så heldig, at træneren også er adfærdsterapeut tilknyttet DKK, og da jeg i telefonen havde beskrevet Ebony’s meget forsigtige karakter, synes han vi skulle komme med hende, og vi var velkomne til at tage Isolde med. Sikke en forskel der er på de to hvalpe. Isolde var helt fremme i skoene, og kastede rumpen i vejret og ville hilse samt lege med alle de andre hvalpe. Hun hilste på Lars (træner) uden problemer, hun hoppede op af ham, og hele hendes lille krop logrende løs fra vi kom til vi gik igen. Ebony der imod var meget meget mere tilbageholdene, halen kunne ikke komme længere op mellem benene, og Lars ville hun slet ikke hilse på. Efter godt en time blødte hun dog lidt op, og især en lille hvid westie der lavede en masse klovnenumre foran hende, fik hende til at lege lidt, og Lars fik hun da også hilst på med mig tæt ved Lars. Jo, der ligger et stort arbejde med hende forud, men en glad tøs herhjemme, det er hun bestemt, så med hårdt arbejde og tålmodighed, så skal hun nok blive selvsikker på de forskellige ting hun møder på sin vej. Vi kørte en tur til Ringsted bagefter og gik en lille tur igennem  byen med begge hvalpe, og efter små 10 minutter synes jeg faktisk de begge gjorde det forrygende godt. Det har vi planer om at gøre, om ikke hver dag, så hver anden.
På lørdag skal vi med hvalpe holdet på bytur, og det ser vi frem til.

 

Så er vi begyndt at barfe, og det er vi ikke kede af. Jeg har haft en snak med min egen dyrlæge samt andre dyrlæger og barfere igennem flere år vedr. BARF princippet, så umiddelbart er jeg ikke urolig. Hundene får vitaminer,  mineraler og fiskeolie udover, og så varierer vi proteinkilderne nøje. Vi sørger for at især hvalpene får masser af ben, og hvor er det bare en stor fornøjelse at fodre vores hunde nu. Forleden dag fik de kanin, men det var en blandet fornøjelse, men som det også ses på billedet til højre, så var interessen stor :) Det var dog meget tydeligt at de ikke er vant til at arbejde for føden, for de viste ikke helt hvordan de skulle gribe den krabat an. Ebony og Isolde var dem der gik ombord i dem først, og de store skal vist have lidt mere øvelse. Men al begyndelse er jo svær. Der er taget kanin op fra fryseren til i morgen, og så må vi se om de klarer den bedre denne gang.

 

I går så jeg dokumentar filmen ”Earthlings”, jeg græd stort set samtlige 95 minutter, nogen scener stor hulkede jeg over, for hvor er vi mennesker dog helt ufatteligt afstumpede, men jeg tvang mig selv til at se den færdig.  Jeg er flov over at hører til menneskeracen!! Jeg håber rigtig mange vil se filmen, og forhåbentlig åbne øjnene på mange af os, så man kan stoppe det kolossale svineri der foregår. Desværre er de mennesker der udøver denne grusomme mishandling nok så langt uden for pædagogisk rækkevidde, og fuldstændig uden nogen form for empati, at ingen sikkert kan åbne deres øjne. Jeg tror på, at deres ”undskyldning” må være ekstrem uintelligens, for er det ikke det, så vil jeg betegne dem som psykopater med et meget lavt selvværd!!
Selvom det er en voldsomt barsk film, så håber jeg I vil tage jer tid til at se den, om ikke andet for de lidende dyrs skyld!! Og så håber jeg det på sigt vil få folk til at råbe vagt i gevær overfor familiemedlemmer, venner og bekendte der støtter disse foretagender…. Jeg håber, tigger og beder om en bedre fremtid, et bedre liv, og ikke mindst en værdi død for disse dyr. Det er det eneste jeg beder om, lad dem ikke lide på den måde, det har de simpelthen ikke fortjent!!!

Linket til filmen:  http://vimeo.com/1753971 Hjælp med at sprede dette link.

Det var lidt nyt fra os, men det varer jo nok ikke længe før der er nyt at fortælle igen. Indtil da, pas godt på jer selv, hinanden, og ikke mindst de vidunderlige dyr der beriger jeres liv hver eneste dag, og giver jer deres ubetingede kærlighed…

Øv hvor er det trist at skulle starte endnu en dagbog på denne måde, nemlig efter at have sagt farvel til en elsket elsket følgesvend, og det er også derfor det har taget mig så lang tid at komme i gang igen herinde. Det er stadig svært for mig at komme over Thaliyah's død, og jeg har derfor besluttet at jeg i dette indlæg ikke vil beskrive hendes sygdomsforløb men vente til jeg bliver mere klar til det. Jeg savner hende stadigvæk så enormt meget hver eneste dag, og hun er endnu ikke kommet hjem igen, men det er der en hel speciel årsag til, og den vil jeg komme nærmere ind på når jeg beskriver det hele.

Men hvor skal jeg dog starte henne... Jo, jeg tror jeg vil starte med Ziljah pigen. 

Ziljah var jo som bekendt blevet parret med Rouge von Nordniedersachen, og hun udviste bare alle tegn på drægtighed, og jeg mener alle tegn uden undtagelse, incl. spiseværring fra hendes 14. dag i drægtigheden. Så spændingen var stor da vi lige før jul tog til Birgitte for at få hende scannet. Birgitte satte scanneren på maven og udbrød "jajaja, se der, der, der, der og der, der er mange, rigtig mange". Axel og jeg troede jo nærmest ikke på hende, så hun sagde smilende, tror I jeg står og lyver. Glæden var stor, men ak og ve, glæden var kort, for 10 sekunder efter siger Birgitte "hov, vent lige lidt....hvorfor er der ingen fostre inden i alle de fosterblærer? Åhh nej hvad nu. Vi snakkede frem og tilbage, og Birgitte var nervøs for at Ziljah var ved at udvikle en livmoderbetændelse. Øhm, hvor kom den lige fra... Vi gik simpelthen fra at have en meget drægtig tæve til at have en tæve med en mulig begyndende livmoderbetændelse på under 1 minut. Jeg ville have Birgitte var 100% sikker på Ziljah ikke var drægtig, men det kunne jeg ikke få hende til at sige, og den behandling Ziljah skulle have, ville i hvert fald slå evt. fostre ihjel lige på stedet. I samråd med Birgitte kørte vi til vores egen dyrlæge for at få Ziljah scannet der, for deres scanner er lidt nyere, men heller ikke de kunne finde nogen fostre, kun blærer. Dog kunne jeg heller ikke få dem til at sige med 100% sikkehed at der ingen hvalpe var i Ziljah, så Axel og jeg blev enige om at tage Ziljah med hjem julen over, og så tage til Birgitte og få lavet endnu en ultralydsscanning. Jeg var nemelig bare slet ikke i tvivl om at Ziljah denne gang var drægtig, eller i hvert fald havde været det, og det har jeg ikke været de andre gange.

Julen blev bare slet ingen glædelig tid for os her i huset...

Ziljah ville fortsat ikke spise, og hun lå bare og sov og tabte sig mere og mere, og det samme gjorde Thaliyah, og mange af jer vil sikkert nikke genkendende til at er der noget der er frustrende, så er det hvis vores elskede hunde ikke vil spise, for så ved man jo et eller andet sted godt at noget ikke er som det skal være.
Lørdag d. 19. december måtte vi som I ved lade Thaliyah tage af sted på hendes sidste rejse, hun gav op, hun kunne ikke mere, og det var, og er stadig en kæmpe sorg i sig selv, men at Ziljah også bare havde det skidt var bare så dybt dybt frustrende. Ziljah lignede til sidst kun en skygge af sig selv, hun havde rødt/brunt udflåd, og jeg rendte rundt og tog hendes temperatur hele tiden, men hun havde ingen feber.  Endelig blev det hverdag igen, og vi strøg til Birgitte for at få foretaget en ny scanning. Den viste desværre ingen levende hvalpe, men desværre vores bange anelser, nemlig en begyndene livmoderbetændelse. Helt ærligt, hvor uheldig har man lov at være?! Dyrlægerne ser måske max én tæve om året på Ziljah's alder med livmoderbetændelse, men selvfølgelig skulle den ene være min!! Nå, men vi fik sat Ziljah i skrap behandling, hun skulle stikkes 2 gange med 24 timers mellemrum, og så elles på antibiotika, og allerede efter den 1. sprøjte skal jeg da ellers lige love for at der kom ting og sager ud af Ziljah :( Der var blodplamager over alt, og vi er ikke i tvivl om at hun har været i fuld gang med en abort. Hun skulle til kontrol scanning hos Birgitte 8 dage efter, og vi kunne ånde lettet op, det hele så allerede super fint ud. Havde det ikke gjort det, så skulle hun have haft et stik mere. Appetitten vendte først tilbage et par uger efter, og Ziljah var nu blevet uhyggelig at se på. Hun havde tabt sig ned til 44 kg. Så nu røg hun på barf, 1 kg om dagen samt ren lamme eller okse fedt, og så gik det ellers stærkt med at tøs-pigen tog på igen, og hendes humør vendte også hurtigt tilbage, og vi kunne glæde os over at vi havde vores gamle frække pige tilbage igen, og vi nyder hende hver evig eneste dag.

Ziljah vil blive parret igen i hendes næste løbetid, og igen vil det være med Rouge.

CaMeeko har det desværre stadig ikke godt i hans alt for store krop, så vi har nu søgt hjælp hos kiropraktor Marianne Bendixen, og jeg må indrømme, at jeg er super ked af at jeg ikke kendte til hende for mange måneder siden. Hun er knald dygtig, så det bliver meget spændene at se hvad hun kan gøre for ham. På vores første besøg hos hende startede hun med at lave en termographi på ham, og jeg blev da helt knust da det eneste jeg så på skærmen var min store dreng der nu bare var én stor rød klat. Tårende kunne jeg slet ikke holde tilbage, og der er da ikke noget at sige til, at den stakkels dreng har ondt, han er jo øm over alt, men med 64 kilo i en alder af bare 10 måneder, ja så skal det sg* da gå galt. Marianne kunne lyn hurtigt konkludere, at den stakkels hund jo var eksploderet i vækst, og at det nu handlede om at få ham "rettet" ud. Det gjorde hun, og han skal have noget pulver hver aften, svømme to gange om ugen, og så skal hun behandle ham med ca. 2 ugers mellemrum, højst sandsynligt i de næste 3 måneder. Dog vil hun kunne se en bedring, bare en lille én når hun ser ham næste gang, så vi er jo nærmest nevervrag herhjemme, og temmelig nervøse for hvordan det hele ser ud når vi skal derop igen. 
CaMeeko har bedre dage, og dårligere dage, men han holdes udover sine 2 svømmeture om ugen fuldstændig i ro. Som Marianne sagde, han skal kun ud og tisse, og så ellers ind og være sofahund igen. Intet andet må han før hun siger det. Det er altså rigtig svært og hårdt at holde ham i ro, for der er jo ikke noget han hellere vil end at tumle og lege med de andre. Men det skal han nu nok komme til igen. Nu er vi gode til at tage ham med når vi skal ud og kører, så oplever han da i det mindste bare lidt. Han er helt ærligt bare så sød en dreng, så ubeskrivelig kærlig, så vi håber og beder til at Marianne kan gøre noget for ham.

Isolde, ja lille smukke Isolde. Hun stor trives, er fræk og fuld af skæg og ballade fuldstændig som en lille hundehvalp skal være, og så har hun jo også fået sig en lille lækker lege kammerat. Ebony er nemlig på mellemlanding fra Frankrig inden hun skal videre til Norge. Hun er 1/2 år gammel, og hun skal have taget blodprøve for rabies godkendelse her d. 26. februar, og godkendes den, så rejser hun hjem til Henri i Norge lige efter. Skulle det ske den ikke bliver godkendt, ja så skal hun have en rabies vaccine mere, og så være her endnu 120 dage.
Hun er en super skøn lille pige, omend noget usikker, og var nærmest bange for sin egen skygge da hun kom, men jeg skal love for hun er ved at komme efter det. Hun er virkelige ved at finde tilliden til os, men kommer der andre på besøg, så kravler hun nærmest langs panelerne. Er vi ude med hende, så viser usikkerheden sig også, men hun bliver langsomt bedre til at tackle det hele. Hun er faldet utroligt godt til i flokken, og hun har meget stor glæde af både Isolde men også af Ziljah. Hun elsker CaMeeko, men han må jo ikke tumle, men så kysser hun bare på ham mens han ligger og putter i sin kurv. Hun hopper og springer, logre med sin lille hale, og så hjælper det jo også lidt på det hele at man kommer med op og putter i smørhullet engang imellem ;)
Isolde synes det er herligt med en jævnaldrende, men ind imellem må vi skride ind og stoppe den vilde leg så de ikke ødelægger sig selv. Det er nemlig som om, at de ikke selv har en naturlig stop knap ;)
Isolde var lige en tur på vægten i dag, og hun runder 23 kilo lige om lidt. Hun vokser, indtil videre i hvert fald, super harmonisk, og hun udvikler sig i det hele taget helt efter bogen, og jeg synes hun er noget af det mest pragtfulde.

Et par udstillinger er det da også blevet til, bl.a. løb den første Dansk Klubmatch af stablen d. 30. januar i Middelfart, og som en stor del af udstillingsudvalget brugte jeg rigtig rigtig meget tid på at forberede den udstilling, for den skulle altså bare klappe, og det synes jeg godt vi kan sige at den gjorde med succes oven i købet. Dommeren var helt suveræn, der var en fantastisk stemning, der var en kæmpe opbakning, så vi nåede et antal hunde på 49, og der i blandt var der en del udenlandske udstillere, faktisk helt fra England var der kommet udstillere, så vi var ovenud tilfredse, og jeg glæder mig allerede til næste års klubmatch. Men lige nu skal jeg til at lægge kræfterne i klubbens Curcuit show, og det kan jeg vist godt love bliver et brag af en udstilling, og jeg glæder mig allerede helt vildt.
I forbindelse med klubmatchen havde vi arrangeret fællesspisning lørdag aften, og det var en helt forrygende aften. Sikke en stemning der bredte sig mellem bordene. Det gik bare over al forventning, og det var så fedt med den store opbakning der også, hele 32 kom og rå hyggede og fyldte sig med lækker mad på Hotel Trinity.

I Middelfart havde vi tilmeldt Ziljah, Ebony og Isolde, og Isolde blev klubmatchens Bedste Baby, på trods af jeg var hunde nervøs, og hun var bestemt heller ikke tryg ved situationen, så endte det hele jo godt, og jeg var og er så stolt af min lille pige. Ebony blev 2. bedste tæve hvalp og Ziljah fik VG, og alle 3 med super kritikker, så jeg var super tilfreds med alle 3 tøser. CaMeeko blev passet herhjemme af min mor og mormor, og han nød roen, han havde næsten sovet hele weekenden. Vi tog jo allerede af sted fredag, og kom først hjem søndag. Om søndagen var DKK's udstilling i Fredericia, og den kunne vi jo lige så godt tage med nu vi var på de kanter, så vi havde tilmeldt Ziljah. Sikke en klasse forskel der var på den dommer kontra vores egen specialdommer dagen før...der var skærende kontrast, så den udstilling kunne vi godt have været foruden. Ziljah fik dog VG, så det var ok. Hun er jo bestemt ikke vant til at udstille, og hun synes faktisk slet ikke det er særligt fedt, og jeg havde også kun meldt hende til for at støtte klubben om lørdagen.

Her d. 20. marts er klubbens udstilling i Blovstrød, der har vi tilmeldt Isolde, og jeg glæder mig rigtig meget til den udstilling da jeg har tid til at sidde og råhygge og sludre i stedet for at skulle ligge vandret hele udstillingen lang.

I lørdags var vi på visit hos Merete og Klaus, og med os havde vi taget Isolde og Ebony, og de hyggede sig gevaldigt sammen med Bronko og mutter Sara. De 2 piger har rigtig godt af at komme ud på egen hånd fra de 2 store og få nogen på opleveren, så de kommer med så meget vi kan.

Vi har fået en ny tæve, og hun er taget hjem i samarbejde med Merete og Klaus. Hun hedder Jessie og er lidt over 2 år gammel. Hun bor hos Katrine og Thomas på Lolland, og hun er bare en super glad og sød tøs. Meget mere om hende vil følge, og hun vil inden længe få sin egen pind her på siden.

Udover det, så nyder vi alle, med undtagelse lige af Axel ;) det fantastiske vejr. Hundene elsker at lege i sneen, og de kan uden problemer bruge flere timer ude i haven. Jeg nyder den friske luft, de smukke hvide landskaber, den varme kakao i snestormene, ja, kort sagt, det her er lige mit rette element.

Det var lidt nyt herfra, jeg håber I alle havde et godt nytår, det havde vi, vi var herhjemme hos hunde, heste og katte, så det var stille og roligt, men super hyggeligt. 

Pas nu på Jer selv derude, og nyd jeres 4 benede venner som var det den sidste dag, pludselig har vi dem ikke mere, og den dag kan komme meget hurtigere end vi aner!!