Etiske regler for Dansk Dogue de Bordeaux Klubs racer

1. Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl, samt om hunden er racetypisk.
2. Hunde med D & E status hofter må ikke anvendes i avl pr. 01-01-2003, & pr. 01-01-2005 må hunde med HD status C kun parres med hunde med HD status A eller B.
3. Hunde med albue status 0: kan parres med hunde med status 0, 1 eller 2.
   Hunde med albue status 1: bør parres med hunde med status 0.
   Hunde med albue status 2: bør parres med hunde med status 0.
   Hunde med albue status 3: bør ikke anvendes i avl.
4. Det anbefales at ved brug af dansk ejet, eller hunde der er udstationeret i Danmark, at begge avlsdyr er SAS scannet, & det anbefales at man ikke bruger hunde til avl, hvis SAS status er 3.0 eller højere.
5. En tæve bør ikke indgå i avlen før den er fuldt udviklet. Den bør minimum være 20 mdr.
6. En tæve bør maksimalt ikke have mere end 4 – 5 kuld i sin levetid.
7. Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. anbefalinger for avl på HD, AA og SAS er præciseret i punkt 2, 3 og 4. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
8. Hunde med hudproblemer bør ikke anvendes til avl.
9. Parring mellem individer nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
10. Matadoravl, hvor enkelte hunde dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
11. Gentagelses parring med samme han & tæve bør undgås inden for en periode på 2 år.
12. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, bør denne sikre hvalpene en fysisk & mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
13. Opdrætter bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene & om racens egenskaber & behov.
14. Både opdrætter & hanhunde ejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde & der ud fra løbende vurdere deres avlsdyr.

Således vedtaget på bestyrelsesmøde 10.06.08.

Dansk Kennel Klubs etiske regler

1. Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om alvsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
2. Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
3. En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
4. En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
5. Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
6. Parring mellem individer nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
7. Matadoravl, hvor enkelte hunde dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
8. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
9. Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
10. Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.