Ja, som du måske har opsnappet undervejs på siden, så er mit navn Marie. Jeg er 36 år, og bor sammen med min kæreste Axel på 39 år. 
I sommeren 2009 købte vi et dejligt lille landsted med god plads til hundene, men også vores heste.
Min helt store passion er hundene, men også min store skønne shire dreng Willie fylder enormt meget i mit liv, og jeg bruger utrolig meget tid på og sammen med dem.

Jeg - Marie - arbejder som omsorgsmedhjælper på et autismecenter for unge mennesker med bl.a. diagnosen infantile autister. Ikke nok med at det er et utrolig spændene arbejde, så giver det mig også en masse fritid sammen med hundene, idet jeg jo har skiftende arbejdstider. 
Tidligere har jeg arbejdet i en vuggestue med børn fra 0-3 år, og der var jeg i 3 år. Jeg har også arbejdet på spædbørnehjem i lige knapt 3 år, og dette må jeg sige, var 3 meget lærerige, men også samtidig nogle lidt hårde år. Man får virkelig smidt sandheden godt og grundigt lige i ansigtet. Sikke nogle skæbner mange af disse børn har!!

Axel er uddannet datamatikker, og har de sidste 4 år været IT chef i en stor dansk virksomhed. Axel er som jeg vokset op med hund i hjemmet, og han er efterhånden blevet lige så tosset med de store røde bamser :)

Da jeg begyndte, at kigge efter hunderace, var jeg faktisk ude og kigge tæt på Broholmeren, og jeg nåede da også så langt som til at reservere én fra nogle dejlige forældre. De var dog ikke født endnu hvalpene, kun i vente. Men ak, mens jeg gik der og ventede, brugte jeg tiden på igen at kigge mere og mere efter mastifferne, og pludselig en fredag aften, gik det pludselig op for mig, at hunden fra ”Turner og hund”, (bare under et navn jeg dårligt kunne udtale), faktisk eksisterede i allerbedste velgående, og ikke bare var et gadekryds, som jeg hele tiden havde troet det var. Med ÉT var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad for en hund jeg ville have. Jeg var jo, sikkert som mange mange andre, faldet pladask for dette vidunder af en hund, så der var ingen vej uden om.

Samme aften, gik jeg ind på ”den blå avis”, og for ikke det skulle være løgn, så var der faktisk Dogue de Bordeauxhvalpe til salg. Jeg ville blæse på, at det var blevet halv sent fredag aften, jeg måtte bare ringe på disse hvalpe. Det gjorde jeg, og fik en lang snak med opdrætter Birgitte Lund. Dagen efter denne samtale, var Mozart en realitet i vores lille familie, og hold da op hvor bragte den ”lille” guldklump dog mange glæder med sig. Han har sat sig godt og grundigt i hjertet på os begge. Basko, Thaliyah, Meeko, Ziljah, Isolde, Tristan og Thilda er senere kommet til, og de var/er ikke mindre elsket her i hjemmet.

Som du nok har luret, kan jeg slet ikke få nok af disse dejlige hunde, og havde jeg pladsen til det, så ville jeg helt sikkert have endnu flere af verdens mest charmerende hunderace – Dogue de Bordeaux!! 

Håber det gav dig et lille billede af hvem jeg er, ellers har jeg i det mindste sørget for, at der er et du kan kigge på :o)